Fredag havde vi undervisning omkring HIV/aids og den forbindelse var der en lokal fyr, som var smittet med HIV og fortælle hans historie. Bl.a. omkring hvor meget stigma der var om den slags dengang han fandt ud af det i 2003, hans egen familie prøvede f.eks. at holde afstand og ville ikke bruge det samme service som han og flere folk i byen begyndte at ignorere ham. Det var sørgeligt, at hører hans historie.

Senere fik vi besøg af en kenyansk sygeplejerske, som skulle vise os rundt på distrikt hospitalet i Nanyuki town. Hospitalet var ikke ret stort og på flere af gangene kan man opleve at der ligger op til 3-4 personer i hver seng. For nylig har de dog fået bygget en ekstra "fløj", som de har indrettet til en kvindeafdeling, med bl.a. gynækolog. Vi blev vist rundt i to grupper, men stadig virkede det hele meget overvældende, både for patienterne og os. Det hele var meget andeledes og det er ret svært at beskrive, generelt har de bare ikke mange remedier og må i mange situationer være kreative. Har de f.eks. en patient der burde være i isolation bliver han/hun blot lagt i den bageste ende af en afdeling - de ligger i øvrigt op til 10-15 personer i samme rum og én sygeplejerske kan have ansvar for alle dem, hvis ikke flere!

En ting jeg først lagde mærke til, var lugten på hospitalet - ikke at det lugtede grimt, den var bare meget anderledes. Alt i alt en super god oplevelse.

Funfact - i Kenya betaler man for at gå i skole og derfor også for at blive sygeplejerske, det koster ca. 350.000-400.00 Kenyan shillings, svarende til ca. 23.000-27.000 danske kroner, når de så er blevet uddannet får de en løn på ca. 25.000 ks (=16.600 kr. ca.).

Efter hospitalsbesøget tog vi til Nanyuki mall og handlede lidt. Mens vi ventede på de andre i bilen var vi pludselig helt omringet af gadedrenge (de bor på gaden, fordi de ikke gider gå i skole eller arbejde og vil derfor så ikke være derhjemme). Man må ikke give dem penge, fordi de bare vil bruge dem på lim som de sniffer og det tydeligt at se flere af dem var påvirket. Det var lidt sørgeligt at se, men også meget skræmmende da man ikke ved hvad de ville kunne finde på.

Lørdag var vi meeeeeeeget tidligt oppe (5.30), da vi havde besluttet os at vi ville se solopgangen - det var lidt skuffende, da vi ikke rigtig kunne se solen var bjergene.

Til aften skulle vi lave og spise mad med en lokal familie. Amalie, Sofie og jeg var hos en familie med mor og to børn - en dreng på 2 og en pige på 6. Det var rigtig hyggeligt og maden var SÅ god. Hun boede i et meeget småt hus og køkkenet var under halvtag udenfor, så da det begyndte at regne ned i tykke stråler måtte hun rykke indenfor og lave maden over kul. Det var ikke så rart, da det som agt var et meget lille hus og det blev hurtigt tilrøget. Det stod også på gulvet og børnene var flere gange ved at røre ved det eller tabe bamser ned i gløderne :o

Så er vi taget af sted fra platformen og skal tilbringe en nat i Nairobi. Her brugte vi dagen på, at tage ind og besøge Kiberra´en (det største slumområde i Nairobi). Her var vi i en lille butik, som var startet af en lokal kvindegruppe, de solgte diverse tasker og smykker som de selv lavede. Så var vi også i et værksted, hvor vi så hvordan mændene lavede perler af knogler.

Mandag ankom vi til Kapala, her skal vi være indtil onsdag morgen, hvor vi tager mod Mbale og allerede onsdag skal vi besøge hospitalet og møde vores værtsfamilie.

(billeder følger)

OBS - Vi har rigtig daarlig internet her, saa der gaar nok lidt til naeste oplaeg.

Kram, lovs osv fra Simone.