Fredag d. 10. August kunne vi nok engang se frem mod en forlænget weekend. Dronningen havde nemlig fødselsdag, og da det tilmed kombineres med Mors dag her i landet, måtte det jo gi' en helligdag/fridag om mandagen.

Vi blev enige om, at vi så småt havde set, hvad der var at se i Ayutthaya, og at vi derfor måtte søge udenfor bygrænsen. Da der skulle findes et alternativ til sightseening i Ayutthaya, faldt valget hutigt, på øen Koh Samed, som blot ligger 320 km. fra Ayutthaya.. Om øen kunne vi læse, at den var lille og hyggelig, med gode muligheder for afslapning og badeture.

Men vi mødte ret hurtigt de første udfordringer. Faktisk startede de allerede i toget fra Ayutthaya til Bangkok. Her mødte vi en mærkelig Thailænder, som stod i toget og snakkede til forskellige folk. Lige pludselig stod han og rodede nogle små børn i håret, uden nogen sagde noget til det.. Selv forældrene sad bare og kiggede lidt ud i luften, og prøvede at ignorere manden. Jeg stod nok og stirrede lidt på ham, og pludselig mente han, at jeg skulle ha nogle Thailandske ord, med på vejen. Jeg prøvede at ignorere ham, og det samme gjorde Mia. Men lige lidt hjalp det. Han stod og ævlede og pegede af os begge to, og da han til sidst begyndte at stå og prikke til mig, for at få min opmærksomhed, måtte jeg fortælle ham at han skulle stoppe. Efter en halv times tid, stod han heldigvis af, og vi kunne kører videre til Bangkok hovedbanegård i fred.

Da vi steg ud på hovedbanegården, forhørte vi os ved en turist information, hvordan vi nemmest kunne komme videre til busstationenen, hvorfra vi skulle med en bus. Vi blev fortalt, at vi både skulle med metro og Skytrain og at det ville tage lang tid. Vi besluttede os istedet for at sprørge en taxa mand til turen fra hovedbanegården til busstationen, og så var de hurtigt over os. De spurgte til vores egentlige destination, og da vi fortalte, at vi skulle til kystbyen Ban Phe 250 km. fra bangkok, blev tilbuddende pludselig vendt mod den destination. Efter at have pruttet med taxachaufføren, fik vi turen ned i 1500 Baht altså 300 dkr. og det synes vi egentligt virkede meget rimelig. Vi satte os ind, men lige inden vi kørte, kom en ekstra mand i taxaen, og vi fik at vide, at han bare skulle med til en by tæt på vores destination, og at det blot ville være en lille omvej. Men da vi kom frem til mandens destination, vidste det sig hurtgit, at han ikke ville betale. Manden boede i et usselt lille skur på en byggeplads, og da taxaen holdte foran skuret, gik han bare ud og tilsluttede sig sine venner. Han prøvede at overbevise taxachaufføren om, at han ville sende en af hans kammerater efter penge, men kammeraten kom aldrig tilbage. Vi endte med at holde og vente i 30-40 min før taxachaufføren gav op, og kørte videre. Da vi kørte derfra sad manden og hans venner blot og smilede og vinkede til taxaen. Taxachaufføren var tydeligvis irriteret og fortvivlet over situationen, og vi fik næsten ondt af ham. Men da vi så kom frem til byen Ban Phe, ville han sætte os af ved byskiltet, midt ude i ingenting. Vi bad ham om at finde os et billigt sted at overnatte, og det indvilligede han i, at hjælpe os med. Efter lidt tid, kom vi frem til et hostel og taxachaufføren bad os vente i taxaen, mens han spurgte ejeren til prisen. Efter kort tid kom taxachaufføren tilbage og fortalte at værelset skulle koste 800 Baht for en nat. Vi kørte ned til en fjerntliggende bygning og receptionisten låste os ind på værelset. Det var ikke prængende eller noget at råbe hurra for, men vi tog det, for at undgå at skulle gå rundt i den mørke by alene, uden at vide hvad vi gik efter. Vi betalte først taxachaufføren dernæst receptionisten og gik derefter i seng. Næste dag var der ingen vand på badeværelset, så vi besluttede os for at gå ned og klage, for at prøve, at få nogle penge tilbage. I receptionen forstod de os ikke, så de tilkaldte en dame som stod udenfor og solgte ture med minivans ned til færgelejet. Hun kunne fortælle os, at vi var blevet snydt, og at taxachaufføren havde fået receptionisten til at opkræve ekstra penge, for at taxachaufføren selv, kunne får lidt mere for køreturen. Vi blev havde betalt 400 Baht ekstra for værelset og følte os godt dumme, efter sån en oplevelse. :) Bus damen var heldigvis flink og hun tilbød en gratis tur til os begge ned til færgelejet og det takkede vi selvfølgelig ja til.

Efter en kort sejltur på 40 min. ramte vi den dejlige sandø, hvor vi brugte det meste af lørdagen hele søndagen og mandag formiddag på stranden, eller på ryggen af en scooter rundt på øen. Det blev heldigvis et godt ophold, og da vi mandag middag skulle med færgen hjem, mødte vi et hyggeligt og meget behjælpelig ægtepar. De og deres to børn havde også nydt en weekend på øen og skulle nu ligesom os, tilbage til Bangkok. De hjalp os med at finde en minivan, og sammen med dem kørte vi til Bangkok. På vej hjem havde vi kun et enkelt uheld, og det var en punktering. Så vi var godt tilpas, da vi nåede frem. I Bangkok blev vi smidt af, ved en kæmpe rundkørsel ved navn Victory monument. Her hjalp det flinke par os igen, med at finde en minivan som kørte til Ayutthaya, og så var vi nærmest hjemme. Vi udvekslede telefonnumre med dem og aftalte, at vi ville ringe og måske kigge forbi, næste gang vi kom til Bangkok.

Det var helt rart at være tilbage i Ayutthaya, og efter sådan en tur, var man både afslappet og et par dumme erfaringer rigere.. :)