Efter vores rundvisningn på Bon Sai lejlighedskompleks og bar, kørte vores flinke kollega Rooj os tilbage til guest houset. På vejen tilbage besluttede vi at finde turist kontoret, som måske kunne hjælpe og vejlede to dumme danskere rundt på det thailandske leje-bolig marked. Tilbage på guest houset fandt vi et kort - og afsted det gik. Vi gik igennem den helt gamle bydel - som huser mange gamle ruiner og bygningsværker, som er et stort turistmål her i Ayutthaya.. Det lykkedes os at komme igennem den gamle bydel og vi fandt meget hurtigt, det vi troede var et turist kontor. Vi gik ind og fandt en skranke, hvorpå der stod information, der satte vi os godt tilrette og ventede på at blive betjent.. Efter et øjebliks ventetid kom en thai kvinde frem og satte sig foran os, Hun var lidt svær at forstå, og det undrede os lidt, da det jo var et turist kontor - der burde kravene til de engelsksprogede færdigheder måske være lidt højere end alle andre steder. Men kvinden blev efter lidt tid lettere og lettere at forstå, og da vi til sidst i samtalen spurgte hende om et billigt sted at bo i 5 månder, sagde hun hurtigt, at hvis vi ville vente 5 min. så havde hun fri og kunne vise os nogle steder, som tilhørte nogle af hendes gode venner og veninder. Vi var naturligvis meget taknemmelige og takkede hurtigt ja til tilbuddet. Efter 5 min. ringede hun efter en tuk tuk, og så var vi på farten.. På vej hen til den første lejlighed, gik det op for os, at hun ikke var assistent på turist kontoret, men istedet i politi betjent fra afdelingen "Turist Politiet" Der var dog heller ikke meget andet end et lille emblem på kvindens polo t-shirt som afslørede at hun var politi betjet, og på kontoret havde der kun gået kvinder rundt iført den samme polo t-shirt.

Hun viste sig at være en meget hjælpsom og venlig person, som gerne ville bruge sin fri-eftermiddag på at vise nogle vildt fremmede nogle forskellige lejligheder i byen. Efter at have fremvist to lejligheder og sat os i kontakt med den tredje, måtte Pim, som hun hed, pludselig afsted på arbejde, da der var sket et traffik uheld. Vi takkede pænt og fik at vide at hvis vi nogensinde fik problemer med politiet, bare skulle kontakte hende. Som hun sagde "Et international kørekort behøves ikke hernede, I skal bare prøve at holde jer fra traffikuheld og hvis det går galt så kontakt mig" - sådan.. :)

Vi fandt aldrig et bedre tilbud end det første som lærene havde vist os, så vi flyttede vores ting efter første egentlige arbejdsdag på skolen. Den første dag var meget atypisk, da det var sidste skoledag, inden to hellig dage, som kunne udgøre vores første forlængede weekend. Istedet for at bruge største delen af tiden i skolen, var vi med lærene og børnene rundt og besøge to buddistiske templer. Her blev der bl.a. bedt i fællesskab med munke, givet gaver til munkene og templerne samt danset rundt om to af templerne. Disse ting skulle være med til at markere starten på en 3 måneder lang periode, hvor Buddister skal være ekstra opmærksomme på at være gode mod hinanden og dem selv - samtidig er det for munkene starten på en tre måneder lang periode, hvor de ikke må forlade templerne..

På vores første fridag lejede vi en scooter/motorcykel og kørte ud til noget der kaldes "Floating market" Her var vi rundt og købe lidt fornødenheder, men udover det blev vi også udsat for flere Thailandske specialiter, da en Thailandks familie, pludselig viste sig fra en meget gæstfri og gavmild side, og begyndte at købe en masse mad til os, imens de og vi hver især sad og spiste vores middagsmad ved samme bord. Jeg nåede både at prøve ande æg som var indbagt i noget chili og pebermarineret fiskefars og derefter stegt i en friture gryde eller på en wok, samt grisekød på spyd og kugler af grise fars på spyd. Det gik heldigvis, uden maveonde eller andre kedelige efter reaktioner - vi gik glade videre efter at have tilbudt familien noget for middagen, men uden held. Jeg blir så glad, når jeg bliver udsat for gratis mad.. :) Efter den gode oplevelse fandt vi en bod, som tilød at rengøre fødder og skinne-ben med hjælp fra små fisk. Det måtte vi prøve, så vi fik hurtigt smidt stængerne i baljen. Ejeren var tydeligvis ikke Thai og da vi spurgte ind til hans lille geschjæft, blev han hurtig snaksaglig. Han var fra England men havde boet i Thailand i otte år, de seneste tre i Thailand. En rigtig hyggelig mand, som hjalp os med at finde de lokales foretrukne frugt, grønt og kød marked m.m. Til sidst sluttede han dog af med at vise os hvor højt vandet havde stået under oversvømmelsen sidste år, og han kunne endvidere fortælle hvordan oversvømmelser de seneste to år havde hærget Autthaya og gjort det umuligt at leve her i nogen tid. Men vi krydser fingre for, at det ikke gentager sig til oktober, og hvis det gør, så ses vi i Danmark til oktober.. :)