Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen,
For at komme tilbage til Hanoi, skulle vi med nattoget igen. Heldigvis var det et meget bedre tog, end det vi kørte med tidligere. Der var rigtige toiletter her! Så turen gik fint tilbage til Hanoi, hvor vi skulle sove til dagen efter.
Dagen efter skulle jeg igen tidligt op, fordi vi skulle ud og sejle med et cruise skib et sted der hedder Halong Bay bugten. Vi blev hentet af en bus, som kørte os til havnen. Det var en bustur på 4 timer. På havnen blev vi sejlet ud til skibet i en mindre båd og da vi kom, fik vi velkomstdrik - vandmelonjuice. Det kunne jeg ikke lide. Skibet var meget flot. Værelserne var nice! Der var en restaurant og et soldæk. I kan se billeder derfra i mit album. Vi skulle sove to nætter på skibet. Vi fik masser af forskelligt mad. En dag til aftensmad fik jeg Østers. Det kunne jeg ikke lide, men prøvede det alligevel. Vi fik også blæksprutter, krabber og store rejer og jeg fik lov til at pille alle vores rejer. Min mor og mig lærte også hvordan man laver vietnamesiske forårsruller, og så hvordan de laver det flotte pynt som var til maden.
Jeg var ude at sejle i kajak tre gange. Første var det sammen med min far. Vi så nogle fisk. Min far lærte mig hvordan man sejler i kajak. Anden gang sejlede jeg sammen med min storebror, og min mor, far og Elias sejlede ved siden af en i anden kajak. Vi sejlede mellem bjergene og igennem en lille grotte. Tobias og jeg holdte et søpindsvin. Den sidste gang sejlede sammen med min mor. Vi så vilde aber, som legere i træerne og på bjergklipperne. De sprang bare ud i træerne, og der var mange aber. Det var sjovt at se. Jeg blev god til at ro i kajak og det var sjovt. I kan se to film fra mine kajakture under video.
Vi var også ude i en grotte. Der var ingen diamanter. Det troede jeg der var. Min mor sagde der var flagermus, og jeg blev lidt bange, for jeg kan ikke lide flagermus. Men heldigvis så vi ikke nogen.
Jeg har lært at snakke lidt engelsk, da vi skal snakke engelsk med alle sammen hernede. På vores skib mødte vi nogle rare mennesker, Carol og James, som kommer fra Canada. Dem snakkede jeg lidt med. Jeg forstod noget af det de sagde, men ikke det hele. Jeg øvede mig hver dag på at sige noget til dem. Jeg glæder mig til jeg kan snakke rigtig engelsk, så jeg kan forstå hvad de siger. Jeg har fået en dvd på engelsk. Og det er "Frost". Det er sjovt at se den på engelsk.
På skibet så vi mange ørne, som fløj lige oven over os. De fangede fisk i vandet og fløj op i bjergene igen. Tobias er vild med ørne, så han tog bare 100.000 billeder af dem.
Vi var også ude at se en Perlefarm. Perlerne bliver lavet i Østers. En Østers er et skaldyr. Det tager ca. 5 år for at få en perle. Og så så vi hvordan de gjorde perlerne større. De åbnede en Østers og puttede nogle mere perlevæv ind til den og puttede en mindre i. Så satte de den ud i vandet igen og efter noget tid, var perlen voksen meget større. Man kunne se hvordan de åbnede en Østers for at se om der var en perle i. Jeg fik lov til at vælge den han skulle se efter perle i. Først troede han der ikke var nogen perle i, men der var en perle i. I kan se billedet i mit album fra Halong Bay. Han spurgte om jeg ville smage kødet, og jeg sagde "no, no, NO!" J
Den sidste dag i Halong Bay var jeg med til Tai Chi på soldækket. Det er en slags gymnastik de laver i Vietnam. Jeg synes det gik alt for langsomt.
Håber I har det godt!
Hilsen Silje.
- comments