Profile
Blog
Photos
Videos
Langt om længe var vi tilbage i en storby med senge, som Louise har savnet lidt. Byen var kaotisk! Ensrettede veje, biler og mennesker i massevis! Vi opgav hurtigt at køre rundt i byen og fandt et ekstremt dyrt parkeringshus, så vi kunne få et værelse på et hostel. Her fik vi heldigvis også et tilbud på et parkeringshus, så vi flyttede straks bilen! :)
For første gang på denne tur får vi vasket lidt tøj - det var vist også tiltrængt ;) Der er fælleskøkken på hostellet, så vi får pikset noget hjemmelavet mad sammen - endelig! Det gik dog ikke helt optimalt, men vi fik da en masse salat!
San Francisco er en sand motionsby med alle de bakker! Selv bilerne må køre zig zag pga. stejlheden! Vi fik i hvert fald pulsen op, når vi gik ture i byen. Vi fik set den kendte gade kaldt "Lombard street", kørt i kabelbus, Goldengate bridge, Chinatown, højhuse, et random tårn, pier 39 - en pier der er fyldt med sæler, som ligger og soler sig, mens turister kigger på - og vi har besøgt Alcatraz, som var noget af en oplevelse! Her så vi sellerne og hørte om familierne, der har boet på øen imens, det var et fængsel.
Da vi havde fået set de primære attraktioner, satte vi snuden mod LA igen. Vi ville køre langs vandet, så vi tog Highway 1, hvor Sebastian fik prøvet sin første "Ben&Jerry"-is :)
- comments