Hvilket kulturchok at komme til Peru. Lufthavnen ligger i et meget fattigt og farligt område af hovedstaden Lima. Overalt strejfer vilde hunde blandt gangster bander. Vi blev med taxi kørt til bydelen Miraflores, hvor vi havde lejet værelse på et hostel. I denne bydel bor de rige, så her var vilde hunde og bander ikke et problem - så længe man holdte sig udenfor parkerne om aftenen. Tæt ved stranden kunne man paraglide - det skulle vi selvfølgelig prøve. Sebastian fik en gammel nisse som pilot. Da han skulle lande missede han landingsområdet og fløj udover klippen igen. Knap så fedt syntes Sebastian, men nissen fik da landet i andet forsøg. Louise fik en alt for lang flyvetur, eftersom hendes pilot ikke gad ned igen.. Vi havde nogle problemer med at hæve penge fra hæveautomaterne, indtil vi fandt ud af, at kun de største banker kan håndtere internationale hævekort.. Ret amatøragtigt for et land, der delvist lever af turisme. Vi slog også et smut omkring den historiske bydel, men det blev et kort visit trods den lange transporttid derhen, for hold da kæft hvor var det kedeligt.. Der er mange påtrængende sælgere i dette land, og vi lærer hurtigt at det er bedst bare at ignorere dem, for begynder man først at snakke med dem, slipper man aldrig af med dem igen! Det er svært at begå sig i dette land, indtil man lærer de mest basale spanske gloser, for her taler stort set ingen engelsk!