Da jeg snakkede med min mor og søster igår fik jeg at vide at det var dejligt at høre at jeg brokkede mig lidt(sådan kender de mig måske bedst;)) jeg har nu ikke tænkt mig at forsætte i den dur, for jeg er faktisk ret glad for livet i Pokhara, Nepal, selvom jeg nogle nætter skælder ud så højt at jeg vækker Josephine og Rebecca :)

Vi har været på børnehjemmet i 2 uger og 2 dage. Vi er kommet godt ind i de daglige rutiner også de mindre gode af slagsen, som at gå på cafe efter vi er færdige med at undervise på skolen.

Det vi gør på selve børnehjemmet er lidt af hvert. Vi hjælper børnene med lektier, hjælper husmoderen med at skære grøntsager til maden, syer tøj(Rebecca er blevet the go-to sy person, hvilket er helt fint med mig), sætter hår(her er Rebecca også bedst, den ene gang jeg satte noget ved jeg ikke hvor tilfreds hun blev, jeg er ikke blevet spurgt igen), følge børnene i skole og hjem fra skole. Men det vigtigste er næsten at lege med børnene. Dette kan variere meget alt efter hvem der kommer og spørger. Den lille gut på billede Laxman(udtales Lotchu, spørg mig ikke hvorfor det staves sådan) kan godt lide at gemme sig under tæpper, give mig en klods af gangen og så få dem tilbage, tage billeder af os med et fictionelt kamera. Når vi går i skole har han lidt ocd-tendens og vil gerne lukke låger, gå ind under vandstråler, fange og kaste med kyllinger. Der sker noget nyt hver gang vi går i skole. Han er 5 og selvom vi kun har et meget lidt ordforråd til fælles(50-50 engelsk/nepalesisk) Drengene i alderen 9-14 kan godt lide at spille fodbold i parken og spille kort om aftenen. Jeg har lært dem et par spil og prøver at lære dem ikke at snyde, hvilket kan være svært hvis man selv har tendens til det ;) Ajay er den yngste af de ældste drenge og han kan godt lide at snakke om lidt større ting såsom jordens begyndelse, religion, liv efter døden. Jeg tror at han så sin bror dø i et uheld. Men generelt så spørger jeg ikke ind til hvordan de er endt her, da jeg er sikker på at de tit bliver spurgt og at det må være hårdt at skulle snakke med det en gang om måneden når der kommer nye frivillige.

Som jeg har sagt så er der 7 børn og det er virkelig dejligt at se at de har det så godt. Ideen med at få det til at fungere som en familie i stedet for et børnehjem er genialt. Der er en husmor som er meget som en mor der laver mad og opdrager. Og det at de kun er 7 gør at det er som en stor søskende flok. Alle børnene vasker deres eget tøj og vasker deres egen tallerken op. De holder selv orden på deres værelse og når resten af huset skal gøres rent hjælper alle også til. Det virker som om at der stort set altid er frivillige der hjælper til.

Det som vi har gjort på fridage er at tage børnene med ud. Bare en tur i parken, som vi skal i dag, er en sjov oplevelse som de rigtig godt kan lide, men som kan være svært hvis man kun er en. I onsdags havde vi en super hyggelig dag hvor vi tog børnene med på et hotel der havde en udendørs pool. Sidst de havde været var 1,5 år siden med nogle andre frivillige og de ældste drenge forsøgte sig med at svømme det bedste de havde lært, hvilket ikke var så meget. Så vi hjalp dem med en hånd på maven og gribende arme når de sprang i. Jeg hjælp også Lotchu på hans første svømmetur, han holdt så godt fast om min hals at det næsten gjorde mig døv så han skreg af glæde og grinte ind i mit øre, det var virkelig en fantastisk oplevelse for både dem og os. Og igen er det noget man aldrig kunne have gjort i et børnehjem med 25 børn. Da vi kom tilbage efter den dejlige svømmetur lavede vi isthe og om aftenen forsøgte vi os med en pyjamas fest. Vi havde alle lagt os til rette i et fællesområde hvor der er tag, med åbent ud til, så kl 10.00 måtte jeg smutte ind på værelset fordi jeg blev spist af myg og havde det så varmt i min sovepose. Men det var hyggeligt så længe det varede.

Sidst fortalte jeg om vores plan om at lave tun madder til børnene. De blev modtaget overraskende godt, der blev i hvertfald spist helt op :) en let forkælelse er også at købe noget frugt, som de bliver super glade for.

Vi er også frivillige på skole hvilket betyder at vi hjælper til i undervisningen i 2-3 timer om dagen. Jeg har været med i matematik i 1. Og 3. Klasse og i noget der hedder social i 1. Klasse. Undervisningen er meget anderledes end Danmark. Læreren staver sig igennem ordene og så følger resten af klassen trop i et meget ubehageligt toneleje. Jeg har undervist et par gange, men fik ondt i halsen deraf og har siden hjulpet når de laver opgaver for sig selv og med at rette lektier. Jeg begik den fejl at lave en stjerne ved en der var særlig dygtig og nu er det en kamp om at få flest stjerner. Men de er nu søde og Vil alle gerne sidde ved siden af mig og prøver at snakke på den smule engelsk de kan.
'Vores' børn på børnehjemmet vil rigtig genre have at vi kommer ind i deres klasse og siden vi går ind i vores sidste uge på børnehjemmet så har vi tænkt os at være med i deres timer. De havde også fået meget ros for et emne i matematik som vi havde hjulpet dem med at forstå.

Men selvom vi har fri 3 timer om dagen så er det noget af en forandring at gå fra ikke at have med børn at gøre til at være sammen med børn fra kl 6-7 til 12-13 og så igen fra 16-21 så vi har taget os et par udflugter for at nyde lidt af Nepal mens vi er her. Den anden dag vi var her(da de stadig kun var 3 børn) tog Rebecca og jeg ud på en trek/vandretur. Vi gik op og ned af bjerge inde i en skov, farede en smule vild, men fandt i sidste ende det vi ledte efter nemlig en Peace Pagoda/Stupha som er et buddhistisk tempel. Det var på toppen a et bjerg hvor der på en klar dag ville have været en super duper smuk udsigt og The Annapurna circle som er en bjergkæde rundt om Pokhara. Da vi var der var udsigten kun okay, ville stadig er ret smukt, ikke hvide bjergtinder, men en smuk sø omkredset af grønne bjerge/bakker :) vi gik ned af en uendelig trappe mens vejret langsomt blev dunklere og dunklere. Men vi fik en båd tilbage inden uvejret for alvor brød ud.
I går tog vi ud igen. Vi lejede en kajak hver og tog ud på Fewa sø(den sø jeg har talt om i resten af bloggen ;)) vi havde det super sjovt med at prøve at sejle ligeud som er meget sværere i en kajak end en kano. Vi fandt et hyggeligt sted at lægge til og badede i det dejlige rene vand. Og senere fandt vi et sted at spise :) på vejen tilbage fandt vi endnu et sted at bade og så smukke sommerfugle :D det var en super skøn dag, og nok den klareste, min søster får æren for det, da det var hendes fødselsdag :D vi var nemlig så heldige at se to glimt af de kæmpe bjerge som er så tæt herpå. Mellem skyerne så vi nemlig sneklædte bjergtoppe. Det siges at på en helt klar dag reflekteres hele bjergkæden i søen. Wauw, det ville jeg gerne se :)

Jeg rejser alene videre om en uge. Til katmandu, hvor jeg lige skal se den Stupha som er med i filmen little Buddha og hvad katmandu ellers har at byde på før jeg snupper et fly hjem. I når at høre fra mig igen inden jeg kommer hjem, men det bliver nok først i katmandu. En af de næste dag kommer der dog billeder op herinde til dem der er trætte af at læse ;)

Jeg vil til slut lige ønske mine dejlige forældre et stort tillykke på bryllupsdagen i dag og ønske min søster tillykke med fødselsdagen i går - det var sååååå dejligt at snakke med jer alle tre !!

Peace out --