Efter 7 timer i Quito lufthavn i Ecuador (det oprindelige fly til San José i Costa Rica blev aflyst), først et fly til Panama, og så et andet til Mexico, blev jeg mødt med åbne arme af Kirsten, Peter & Camilla.

Vi tilbragte to dage i Mexico City med overdådig morgenmadsbuffet, formiddagstequila, besøg til den gamle og den nye Basílica de Guadalupe (mexicanernes Jomfru Maria), pyramiderne i Teotihuacan og søndagsbådcruise på kanalerne Xochimilco til mexicansk musik.

Et fly til Tuxtla Gutiérrez og en bil bragte os til Canon del Sumidero, hvor vi med en båd på floden så krokodiller, fugle og aber omgivet af 1 km høje, smukke klippeformationer.

Næste stop var San Cristobal, hvor vi tilbragte en dag i landsbyerne San Juan Chamula og Zinacantan, hvor vi lærte om deres skikke og tro, samt en dag på det lokale marked, hvor vi købte os fattige i deres flotte håndværk.

Inden vi ankom til Palenque, stoppede vi for at bade i det utrolige, turkisblå vand ved Agua Azul samt for at se vandfaldet Misol Ha.

Vores første dag i Palenque var også mayaernes sidste i deres kalenderår, så på trods af det massive regnvejr, der skyllede ind, oplevede vi sabatisternes optog gennem byen. Samtidigt fandt vi os selv omgivet af hippier i hobetal, alle fra San Francisco; de havde simpelthen invaderet byen med deres festival, bare fødder og odør.

Vi nød nu de sidste to dage ved de utroligt smukke Ruinas, som ligger omgivet af jungle, samt med varme og sol ved poolen på hotellet.

En kold, larmende, med minimal benplads og ofte stoppende natbus kørte os til Tulum med ankomst juleaftensdag. Solen, varmen og vandet lige for foden af hotellet gav os dog energien tilbage, så vi havde en glædelig juleaften med lækker mad og tequila til lyden af havets brusen.

Første og anden juledag slappede Camilla og jeg af ved vandet i hver vores liggestol.

Mens de sidste dage i Tulum blev tilbragt med lækker mad, besøg til Gran Cenote; et jordfaldshul, hvis krystalklare ferskvand du kan svømme, snorkle og dykke i, og hvor vi så skildpadder under åkanderne i vandkanten, udflugt til Akumal Strand, hvor der skulle være skildpadder; men med den menneskemængde, der opholdt sig der, ville jeg nødigt være skildpadde; vi så derfor heller ingen!, og med utrolig udfordrende billeje!

Camilla blev med sørgmodighed sagt farvel til lige inden nytår, mens vi andre tre kørte mod Merida.

Her tilbragte vi halvanden dag i Centro Historico med at beundre de smukke, gamle bygninger, lære noget om den arkæologiske historie, spise lækker mad og ellers bare slendre rundt med de lokale på de utrafikerede gader.

Nytårsaftensdag tilbragte vi i Cuxamá, hvor vi var på en interessant muldyrstur ud til tre, smukke cenoter, inden nytårsaften blev fejret på terrassen med utrolig lækker mad og vin. Da klokken slog 12, hoppede vi fra parkbænken ind i det nye år og skålede i vandmelonsdrik. Et noget anderledes nytår uden fyrværkeri, champagne og kransekage, men i skønt selskab, med fantastisk middag og ingen tømmermænd dagen derpå :D

Dagen derpå flygtede vi derfor tidligt fra Meridas 34 graders varme til Progreso, hvor vi tilbragte dagen ved stranden med solbadning og havbrus!

Cancun blev vores sidste stop, inden vi vendte næsen hjem mod grå og kolde DK. Efter 6 timers rejse med en bil og en taxa, nåede vi hotellet, hvorfra vi kom på den længste bustur til den strand længst væk, så en frokostbuffet og en dukkert var tiltrængt!

Cancun kan på ingen måde måle sig med charmerende Tulum, men det turkisblå hav og det kridhvide sand vejer op for de gigantiske hotelresorter, der troner op langs stranden.

Vi tog bussen tilbage til hotellet, som solen gik ned og nød den sidste fælles middag, inden vi puttede os under dynerne i de 2,5 meter brede senge :D

Efter morgenmaden den efterfølgende morgen sagde vi farvel og på gensyn i DK, da mit fly hjem lettede en dag tidligere end Peter & Kirstens.

Det er med blandede følelser, at jeg vender næsen hjemad. Jeg ser ikke just frem til det kolde og grå vejr, men jeg glæder mig enormt meget til at se venner og familie! <3

Mit 4,5 måneder lange eventyr i Sydamerika og Mexico slutter her, men jeg har heldigvis en masse billeder, oplevelser og skønne mennesker at tænke tilbage på og omend genleve og møde igen en dag!