Klokken er 9.30, og jeg har fundet en internetcafé i ly for kulden og regnen.
Jeg ankom til Sucre igaar fredag kl. 13 (19 dansk tid) og blev hentet i lufthavnen af én fra skolen, som stod med et skilt "Sara Cunnigham". Ved ikke lige hvorfra, de havde faaet indtrykket af, at jeg skulle hedde det? Det skal lige siges, at jeg efter at have tilbragt en nat i La Paz paa Loki Hostel, glaedeligt ankom til lufthavnen og fik min bagage :) Og jeg fik den med til Sucre uden problemer!
Men altsaa jeg blev koert hjem til den familie, hvor jeg skal tilbringe de naeste tre uger. Her blev jeg moedt med aabne arme og kindkys af la mama Miriam og hendes 9 personers store familie. OG deres tre hunde. De er virkelig soede og gaestfrie og goer alt for, at jeg har det godt. Det er bare kun Luis, den aeldste soen, som kan engelsk, saa det er op af bakke.
Jeg ankom ved frokosttid og fik dermed foerst serveret en tallerken med nudelsuppe og dernaest en tallerken med ris, groentsager og aeg. Jeg gaar altsaa ikke sulten i seng! Til frokosten sad ogsaa en af de andre studerende. Hun har boet hos familien en uge, men flytter nu ud og ind paa et vaerelse paa skolen, da en af hendes venner ankommer til Sucre. Hun talte rigtig varmt om familien og skolen, hvor hun paa blot en uge, synes hun har laert en masse. Saa det er opmuntrende!
Jeg var lidt i tvivl om, hvornaar mine spansktimer ville begynde, men der skulle ikke gaa laenge.. 50 minutter efter jeg var ankommet til Sucre, sad jeg saaledes paa skolen og havde enetimer i spansk med Jorge. I 4 timer! Det var noget af en haard start, saa da de spurgte, om jeg ville deltage i det efterfoelgende madlavningskursus, maatte jeg paent takke nej, for da var jeg godt nok smadret :D
De naeste spansktimer er foerst paa mandag, saa jeg har lige 2 dage til at laere byen at kende og falde lidt mere til.
Jeg er rigtig glad for at vaere her, og familien jeg bor hos er simpelthen saa skoen, men det er godt nok overvaeldende at komme til et land, hvor det er saa svaert at goere sig forstaelig. Jeg er ihvertfald rigtig glad for at have tilmeldt mig spanskkurset paa skolen; de er rigtig dygtige, og det er meget laererigt! De arrangerer ogsaa mange aktiviteter, som f.eks. madlavningskurser, saa der faar jeg ogsaa rig mulighed for at moede de andre studerende og lave noget med dem. Vi er vist 4-5 med mig, og de er vist alle i start-slut 20-erne.

Saa har jeg vaeret i Sucre en uge, og her er virkelig skoent! Solen er begyndt at kigge frem, men det er dog stadig rigtig koldt om morgenen og natten, saa jeg er glad for min fleece og skiundertoej. Jeg er flyttet fra familien, som jeg startede med at bo hos. De var virkelig soede og gaestfrie, men det blev bare for besvaerligt at gaa frem og tilbage 30 minutter hver vej mellem spansktimerne, da der kun er to timers pause imellem dem. Jeg er saaledes flyttet ind i guesthouset ved siden af skolen og bor sammen med en rigtig soed pige Stephanie paa 30, som kommer fra Holland. Hun er ogsaa vegetar, saa vi laver en masse laekker mad og spiser sammen til frokost og aften. Det er super hyggeligt, og dejligt selv at bestemme, hvad man skal spise, for boliviansk mad er ikke synderligt inspirerende. Mike fra England og Caitriona fra Irland, som ogsaa er studerende paa skolen, men som bor hos en anden familie i byen, Stephanie og jeg var forleden inde og se et show, hvor bolivianere optraadte med dans og musik i de oprindelige dragter og klaeder. Det var ret fedt at faa et indtryk af deres kultur, som er langt fra den danske. I guesthouset bor ogsaa to gutter fra Australien; Mark, som normalt bor i La Paz og tager folk med ud paa "The Dead Road", som er en sindssyg mountainbike-tur ned af et bjerg og hans ven Ryan. De er ret cool og har ret mange gode tips til, hvor man skal tage hen, hvad man skal se, og med hvilket selskab, saa det er super fedt. Min rute kommer saaledes nok ogsaa til at se lidt anderledes ud end forventet. Igaar tog Stephanie, Kerstin (en ny pige, som bliver til torsdag), jeg, Mark og Ryan ud i Bolivias byliv. Det var en rigtig sjov aften, hvor vi baade tog til Amsterdam og on a Joy Ride. Drinksene hernede er virkelig billige, saa det er farligt, naar man oven i koebet har betalende gutter med :D I aften er der barbeque-arrangement for studerende og professorer, saa det bliver rigtig hyggeligt. Hvad angaar det spanske, saa gaar det stille og roligt fremad. Jeg har allerede faaet rigtig meget ud af de 34 enetimer, jeg har haft indtil videre, saa det er rigtig dejligt. 2 uger mere, saa skal jeg nok foele mig rustet til at rejse videre :)

Nu lakker den sidste uge i Sucre mod sin ende, og jeg er for alvor klar til virkelig at begynde mit eventyr. Mine foerste 3 uger har budt paa et moede med en helt anden maade at leve paa, en helt ny kultur og en masse skoenne mennesker. I Bolivia er frokosten det vigtigste maaltid og det tidspunkt paa dagen, hvor hele familien (dvs. 10-14 mennesker) moedes og spiser sammen; gerne to retter. Undervejs skilles familien gerne for alle vinde, og kvinderne staar tilbage med opvasken; og foer det madlavningen. Det var meget underligt for mig, naar jeg hjemmefra er vant til hoefligt at vente til alle er faerdige med at spise og at hjaelpe med at baere ud af bordet. Her saetter du dig, faar sereveret maden, spiser og gaar igen; ikke saa mange kvaler, men meget maerkeligt. Jeg endte dog med at flytte ind i gaestehuset ved siden af skolen, hvilket var taettere paa (30 minutters gaatur for at vaere praecis) og hyggeligere, fordi jeg saa var taettere paa de andre studerende. Det blev et moede med nogle skoenne mennesker fra henholdsvis Holland, Tyskland, England, Sverige og USA. Nogle af dem er rejst videre igen, nogle bliver noget tid endnu, og flere af dem moeder jeg hoejst sandsynligt igen paa min rejse. Det har ihvertfald vaeret nogle sjove uger, vi har haft i selskab med hinanden! Her kan blandt andet naevnes byture, biografture, middage, shows og kareoke. Det har vaeret fantastisk at vaere i Sucre og laere spansk. Sucre er dejlig by med en dejlig atmosfaere. Meget afslappet, paa trods af den foregaaende weekends festival og den kommende weekends; et optog af dansende mennesker klaedt i oprindeligt, traditionelt toej med masser af musik og fyrvaerkeri. Her er tusind muligheder for at oeve sig paa sit spanske; i gaden, ved el mercado, paa barerne, som afholder gringo-lingo-aftener (bolivianere og backpackere moedes og snakker spansk sammen over en oel), der vises spanske film hver aften, og saa er der selvfoelgelig et ton af spanskskoler. Paa fredag gaar rejsen videre til Tupiza med masser af spanske gloser og El Alquimista i rygsaekken. Forude venter country-western-landskab og den vidunderlige Salar de Uyuni, inden jeg naar Peru.