Hej igen.

Naa, der troede I nok lige vi endnu engang havde opgivet bloggen. Men nej, vi er skam stadig blogloyale. Vi har bare haft saa travlt (siger vi og sidder pt i poolen og slapper af). Naa, here we go....

Efter endnu en nat i bussen (tja, saa laenge vi sparer accomodation) er vi nu i Cairns. Og ja, vi springer sgu lige ud i det og ligger ikke noget imellem - det har vaeret den fedeste tur herop. Nu skal I bare hoere (saa saet jer godt til rette, boern).

"This is not a Theme Park. This is reality", var guidens foerste ord, da vi ankom til Fraser Island, verden stoerste sandoe. Og over stok og sten gik det i hvert fald igennem regnskoven i det bumpede sand, i den dertil tilrettede jeepbus. Som de erfarne rejsende vi efterhaanden er, havde vi selvfoelgelig iklaedt os badetoej om morgenen, da vi tog afsted, just in case. Dette resulterede i, at vi efter vores mere eller mindre spontane tur i Lake McKensie, som forresten er utrolig smuk, var noedt til at spendere 2/3 af dagen uden undertoej. Hvilket ikke er det mest pinlige i verden, men lad os bare sige, at de bumpede veje ikke var galde for piger uden BH. Det skal dog siges, at dette overhovedet ikke oedelagde vores dag. Men hvordan kan saadan en bagatel ogsaa oedelaegge en dag med smukke regnskove, interessante historier om de Aboriginals, bustur langs stranden (som var oeens eneste motorvej), vilde dingoer taet paa bussen og forliste skibe i strandkanten. Samt ikke at forglemme All You Can Eat Lunch Buffet! Alt i alt en spaendende tur, som vi havde god tid til at fordoeje i bussen til Airlie Beach samme aften.

Soendag morgen stod vi tidligt op. Og med en smule toemmermaend slaebte vi os selv ned til havnen. Her stod "Mrs. Snorkel" klar med vaaddragter og viste os vej ned til baaden. Pludselig, lige saa smukt midt der i vandet stoden den - The Hammer - Sejlbaaden, hvor vi de naeste to doegn skulle vaere Crew sammen med 20 andre. Eftersom vi begge var ivrige efter at laere at sejle (eller i hvert fald paastod at vaere det), var vi selvfoelgelig de foerste til at melde os, da der blev spurgt efter hjaelp til at hejse sejlet. Og hiv ohoej, hvor det gik!

Efter et par timers sejling i det fantastiske vejr ud i det blaa kom vi til de smaa oeer, ogsaa kaldet The Whitsundays. Her stod vi ved roret en tid, indtil vi lagde til ved en lille bugt og saa var det ellers paa med vaaddragter og snorkeludstyr, ned i vandet og se paa fisk og andet godt fra havet. Saa var der frokost! Her begyndte vi at spekulere over livet og andre spoergsmaal - var det virkelig godt nok for os blot at se havets liv fra vandoverfladen? Det tror jeg vist ikke. Saa efter en kort instruktion i Scuba Diving og en underskrift paa, at vi selv tog ansvaret for doed andre problemer, fik vi hele udstyret paa med iltflaske og hele molevitten og vaklede ned i vandet (vi siger vaklede, for det var virkelig tungt). Og det var noget af en farlig tur. Johanne fik en (indsaet fra Sara: lille) rift paa storetaaen og braendte sig paa koralrevet. Det er naesten lige saa farligt som at braende sig paa en brandnaelde!!! Men udover dte, samt Saras mindre panikanfald, var det helt fantastisk. Vi svoemmede blandt det smukke koralrev med utallige fisk omkring os, heriblandt Elvis (evt Google den) og smaa nemofisk. Da vi kom tilbage til baaden var der ingen tvivl om, at vi havde de stoerste smil paa. Og oplevelsen var ogsaa helt utrolig. Taenk, at vaere i stand til at traekke vejret (dog noget nervoese vejrtraekninger) under vandet...

Efter lidt solbadning og afslapning, og med et mere normalt indhold af adrenalin i blodet, kom noget til synes i vandoverfladen ved siden af baaden. En hval kom frem og sproejtede flere meter vand op i luften. Wauw!

Om aftenen saa vi solopgangen fra baaden med en god bid mad og en kold oel i haanden. Derude paa havet var millioner milliarder stjerner at se paa om natten og en fuldmaane var vi ogsaa saa heldige at have.

Naeste morgen, efter at have sovet en nat i komfortable, men meget smaa koejer, stod vi op klokken seks for at nyde solopgangen. (Nyde solopgangen? Er vi virkelig blevet saa gamle?). Morgenen brugte vi paa stranden ved Whitehaven Bay med sol(eksem)tagning og et spil Frisbee. Derefter gik det mere eller mindre hjemad, saa der var lige tid til en sidste hyggesnak med de andre og en enkelt havskildpadde elelr to, foer vi gik i havn.

Om aftenen fik vi en oel med de andre fra baaden, inden vi igen hoppede paa bussen til Cairns, hvor vi nu skal tilbringe de naeste fire dage.

See you later, Alligator (det rimede, saa det sku' lige med).

X Jo og Sara