Kære Johannes forældre.

Nu er Johanne også helt fortabt - der er sgu ikke noget at stille op. Hun sprang ud fra et fly kl. seks i morges.

Kærlig hilsen Sara

Ej, vi må hellere forklare nærmere, så I ikke sidder der i sofaen og bliver urolige...

Vi er nu mere end 1500 km syd for Cairns, i Byron Bay for at være helt eksakt, en hel ny stat, New South Wales. Og Byron er helt fantastisk. Det siges, at man er her for en uge, så to, et år og pludselig hele livet. Og vi kan helt sikkert se hvorfor. Vi har nu været her en uge og selvom det egentlig blot er en hyggelig lille strandby føles det som om vi kom igår. De fleste dage har vi brugt på strandture, gåture og -ikke at forglemme- byture. Så den har bare stået på sommer, sved og Sangria (5 dollars, all you can drink - det' et bargain) hele ugen. Og hvis vores gamle sind skulle og burde spille ind, så ville vi skrive noget så kedeligt som at klimaet er utrolig behageligt og mageligt her (ift. et eksemplarisk eksempel som Cairns (som ellers var udemærket).

Og hvis folk siger, at Byron Bay er et sted, man bliver for evigt, så skulle det da lige være bortset fra besøg i Nimbin, som er en kendt hippie-by en times kørsel fra BB. Udover turister, er byen fyldt med beboere, som alle afskyr al form for autoritet, heriblandt især politiet. Det skulle lige være et sted for os at tjekke ud. Så vi hoppede lystigt på bussen med tilnavnet Grasshoppers (og buschaufføren forsikrede os om, at det ikke var symbolik for noget som helst) og drog til dette peace-og-harmonie-sted. Vi var i denne farverige by i lidt under to timer og på den forholdsvise korte tid var der omkring 10 mennesker, som tilbød os Marihuana og diverse kager og cookies. På turen hjemad spiste vi BBQ i solskinnet og tog vi til et vandhul, hvor man kunne bade og springe ud fra klipper.

Apropos det med at springe ud fra noget, må vi hellere vende tilbage til starten, som egentlig også er slutningen, og forklare os. Fredag havde vi kun en plan, and one plan only! Vi skulle ud at Sky Dive. Alarmen var sat til kl. kvart over fem. Lidt senere (men stadig meget tidligt) blev vi hentet af en bus og mens vi så solopgangen blev vi kørt ud til et lille fly. Her ventede os en instruktion i faldskærmsudspring og andet godt fra luften. 14000 ft (alias ca. 4.5 km) op i luften gik det. Og så gik det stærkt! Pludselig var alle hoppet ud af flyet, inklusive os selv. Og så var det ellers med at lege luftens helte med over et minuts frit fald og en instruktør som rygsæk. Åihhå luftens helte, eventyret er begyndt og du kan hænge på åhhiååå dumdumdum.... Hold da op, tilbage på sporet. Det skal nemlig siges at vi også havde hele 7 minutter i luften til at nyde udsigten og styre lidt rundt med faldskærmen. Se, der blev I mere rolige, ik'?

Det var helt sikkert en once-in-a-life-time-experience (og der er endda billeder i farvandet).

I morgen, inden turen om aftenen går til Sydney, tager vi en rask gåtur til et bjerg for at se fyrtårnet i Byron, som skulle være det værd.

Sengene er gode og der er ingen bedbugs,

that rocks!!! (det rimede så det sku' lige med)

Vi ses snart - ish.

Herfra siger vi farvel,

kalkunen Karsten og hønen Henning.

P.S. Vi har selvfølgelig også fejret Saras fødselsdag, med en english Breakfast og to White Russian til morgenmad, lidt afslapning på stranden, Thai restaurant (som var på Johannes i dagens anledning) og en lille bytur.... P.P.S. Vi har stadig tre håndklæder, men det ene er ved at mugne.... Kuk kuk