Efter nogle hårde nætter på Phi Phi var det tid til lidt afslapning igen. Vores kroppe var ret trætte, så vi startede med lidt Thaimassage, hvilket gjorde godt for vores kroppe. Vi endte med at benytte muligheden for billige thaimassage her fuldt ud, og det blev til hele 3 omgange for Josefine, som gik med smerter i ryggen, og 2 omgange for Sara.
Allerede på turen fra færgen til hotellet faldt vi i snak med en Canadisk pige, som vi de første dage troede var lesbisk, idet hun refererede til sin veninde som "girlfriend". Senere gik misforståelsen da op for os, da hun også refererede til hendes mandelige venner som "boyfriend" (Vi går ud fra hun ikke har 5 forskellige kærester). Vi spiste sammen et par gange i hotellets tilhørende resturant, og fik et par sjove historier med på vejen.

Vi ville gerne udforske øen, men de meget dyre transportmuligheder begrænsede os til gåben. Dette kunne de indfødte ikke forstå, da vi en dag ville gå de cirka 5 km hen til en anden strand. På turen gik jagten desuden ind på solcreme, som vi var løbet tør for! Dette skulle dog vise sig, at være en del sværere at finde end forventet, da alle de små butikker kun havde faktor 50 og de fleste med whiteningeffect.... Vi måtte derfor klare os med de sidste dråber, som vi tålmodigt måtte opsamle. Stranden vi var endt på var dog meget vindomsust og dyr med drikkevarer og mad, så da vi hen på eftermiddagen kunne mærke solen stikke i meget høj grad, begyndte vi hjemturen og fulgte kysten. Denne vej førte os til fin rånatur med flotte klippeformationer i vandkanten og fredelig idyl ved en masse forskellige små strande. Vi kom desuden tørstige og sultne forbi en heldigvis billig restaurant, så vi kunne tilfredstilles. Her fandt Jose dog hurtigt ud af, at hun var blevet godt stegt - igen.... Sara var dog ikke helt så ilde tilredt Om aftenen var der half moon party på vores hotel, hvilket indebar et slangeshow, live DJ og ildshow. Vi var dog ikke helt begejstret for slangeshowet, da det kun handlede om, at publikummet kunne få taget billeder med de lange væsner.... Det tog derfor en krig før selve showet begyndte, og her handlede det kun om at drille slangerne, og at slangetæmmeren slikkede slangerne på hovedet. Vi fik dog lidt optur over ildshowet, som var at den meget bedre karakter! Her blev vi imponeret og især afslutningen, som mindede om fyrværkeri, var virkelig flot. Efter de to shows mente vi nok, at det var fint og gik tilbage for at se dyner.

Vi ville meget gerne på en kajaktur ud i mangroven, men det frarådede personalet på hotellet, da der ikke kunne snorkles. Vi stod dog fast på vores beslutning, men bestilte en tur med begge dele inkluderet. Vi var kun tre personer (en canadisk fyr skulle også med), der skulle med på turen på en pænt stor båd. Båden lignede dog slet ikke, hvad vi var blevet lovet af et billede, og vi kunne ingen kajakker se. Vi valgte dog at være optimistiske. Kaptajnen udmeldte, at vi kunne tage en lur, da vi havde en 2 timers sejltur foran os. Dette benyttede vi os alle tre af, da vi jo havde været tidligt oppe (kl. 7). Da vi endelig nærmede os et mål, fandt vi så småt ud af, at det i hvert fald ikke var en kajaktur. Vi blev sendt i vandet til en omgang snorkling. Vandet var utroligt klart, og revet lå på meget lavt vand. Vi kunne se mange af de samme fisk, som vi så på 18 meters dybde, så helt skidt var det ikke. Herefter blev vi sejlet til en rigtig flot strand. På denne ø skulle den canadiske fyr overnatte, men han blev hurtigt fortalt, at han var den eneste sammen med de lokale, der boede der. Vi fik selskab af 3 franskmænd, der havde overnattet på øen, og de kunne fortælle, at de havde været cirka 40 overnattende gæster, så det var noget af en forskel. De tre franskmænd skulle med på resten af turen og med hjem. Vi blev serveret et rigtig fint måltid bestående af ris og to varme retter. Der var desuden lækker frisk frugt, som vi blev fortalt, at de købte af de lokale på den lokale Koh Lanta Noi, hvor turisterne ikke kom. De lokale herfra måtte tage den tidligste færge kl. 7, for at komme på arbejde, og tage den sidste færge kl. 22 - hvilket hårdt liv. Alt dette ville dog blive bedre med den bro, der var ved at blive bygget mellem de to øer. Vi nåede lige en tur fra den ene ende til den anden af stranden, inden vi skulle videre til næste snorkelstop. Vores kaptajn forsøgte hver dag at komme til dette stop, da det var et rev, som droppede ned til de 18 meter. Dog var synligheden ikke så god, men man kunne til tider være heldig at se en skildpadde. Dem så vi dog ingen af, men Jose og Gomme så en masse andre af de større fisk, som eksempelvis triggerfish, en stor pufferfish og trompetfisk. Jose blev dog liiidt nervøs over de mange triggerfish, og sørgede for at holde ekstra god afstand, da disse bæster har et jagtområde i en kegleform over deres placering. Sidste stop var et lavere rev, hvor der var store stimer af barracudaer, som vi kunne se, så snart vi hoppede i vandet.
Vores kaptajn var en meget smilende og utrolig venlig mand, og da han skulle køre os alle hjem til vores resorts, viste han os lige Old Town. Her var der mange kinesiske huse som var mere end 100 år gamle. Over øen så vi desuden også en elefant, der blev brugt til arbejde. Vi blev fortalt, at der desværre var meget få elefanter, der blev brugt til dette formål, da de i højere grad blev brugt til turistattraktioner. På turen blev vi klar over, at der faktisk skete ting rundt omkring på øen, så så afsides var den heller ikke.

Sidste dag på Koh Lanta brugte vi på vores strand. Vores intentioner var at tage til en af de større byer og shoppe lidt, men da det enten var vores hotel eller et af de nærliggende, der de fleste aftener spillede høj musik, så bassen kunne mærkes, var det ikke blevet til så meget søvn. Jose var desuden stadig plaget af en dum ryg, så det blev til en forkælelseseftermiddag i stedet.

Her på Koh Lanta havde Sara dog fået sig en forkølelse, da vores fane kørte på højtryk om natten, da det var pænt varmt i vores lille bambushytte. Denne forkølelse skulle vise sig at have et godt tag i stakkels Sara.