Jeg kommer til at flaabe saa groft imorgen. Aldrig er jeg blevet taget saa hjerteligt imod og nu skal jeg saa afsted igen. Det er alle, selv folk jeg ikke aner hvem er, der med lys i oejnene siger: Du kom tilbage. Det er det hele vaerd. Hvorfor har de mennesker saa svaert ved at tro paa at man kan holde af det her land og endda have lyst til at komme tilbage? No doubt den bedste beslutning ever har vaeret at tage hertil eter Argentina. Hvis jeg skal vare helt aerlig var jeg bare en anelse urolig for hvordan dt ville gaa, men det her er over al forventning.

En ting er at foele sig velkommen, en anden ting er at se de mennesker jeg kender igen. Delfina, Conchi, Maria. Hvordan skal jeg klare mig uden dem? Det har vaeret virkelig dejligt at have den tid der var noedvendig for at sige ordentlig farvel. Bare at slappe af i en haengekoeje og sludre om regnen, som, by the way, har vaeret her siden jeg ankom. Ellers er alt som jeg forlod det, ja okay Super Selectors har aenret deres posedesign og Bjoern er stukket af hjemmefra men det er mindre detaljer.

Og nu sidder jeg endnu engang her en mandag paa COMUS, som holder moede om veje og klimaopvarmning. Its greaat to be back! Jeg er helt 100 paa at jeg kommer tilbage hertil. Hvordan kan jeg lade vaere?!?