Dag 12 og 13 Idag gik til den danske by Solvang, 45 minutter nord for Santa Barbara. En dejlig kort køretur, med en smule udsigt over Santa Barbara på vejen op gennem bjergene. Da vi ankom til Solvang parkerede og gik ned til det lille turistkontor for at forhøre os ad, hvor det forskellige lå. Her mødte vi en rigtig sød gammel mand, som havde familie i Hobro i Danmark, så han kunne snakke en lille smule dansk - han var faktisk rigtig god til det! Han var vældig glad for at se et par danskere, og gav os derfor en gratis dvd om byen. Vi startede med at se statuen af H.C Andersen, og stenen hvorpå der stod hvor langt der var til Danmark (mener det er 11-12000 km). Efter dette gik vi hen på det lille bibliotek hvor de også havde et lille H.C Andersen museum, nedenunder lå en kaffebutik hvor vi fik noget at drikke, og fandt et hotel 6 km nord for Santa Barbara i en anden lille by kaldt Buellton. Men før vi tog til hotellet ville vi ned og se rundetårnet og Dybbøl mølle - det kan jo ikke måle sig med det vi har i Danmark, men det var da sjovt at se. Derefter gik vi ned i Ingeborgs chokoladeforretning(Andreas mor hedder Ingeborg) det forklarede vi og fik noget chokolade af den søde dame der stod i butikken Derudover havde de vores længe savnede salt lakridser! De kostede 9 dollar Per pose salt fisk, men vi var nødt til det, og det var det hele værd! ..Ved byens sko butik har de en stor træsko, vi også fik billeder med. Vi troede den var større end den var, men billederne vi havde set snød vidst.. Og det sagde damen i skobutikken også. Vi fandt bilen og kørte hjem til hotellet, hvor vi slappede af ved poolen de sidste eftermiddagstimer. Om aftenen ville vi have spist på den dansk ejede restaurant - a bit o Denmark, men lukkede kl 20, og vi ankom 20.30. Så vi besluttede os for at tage endnu en overnatning på hotellet for at kunne smage noget savnet dansk mad. Dagen efter havde vi ikke rigtig andre planer, så vi lagde os bare ned til poolen, hvor vi mødte franskmanden. J kalder jeg ham. En kæmpe Michael Jackson fan der var i nabolaget for at besøge Neverland. Og os to som ikke anede at vi kun var 15 minutter fra pop stjernens ranch. Vi snakkede med ham resten af formiddagen og middagen, og han inviterede os med ned til ranchen. Desværre er det ikke åbent for offentligheden, men J har en ven der arbejder i parken. Vi kom ned til den lukkede port, og J kørte afsted med hans ven. Imens stod vi og beundrede alle murstenene rundt om gaten. Folk kommer hver dag derned for at skrive en hilsen til MJ på væggen, eller for at ligge en lille gave som arbejderne tager med ind i ranchen. J kom tilbage uden hans ven og vi kørte en lille tur rundt om ranchen(ikke hele vejen da grunden er kæmpe stor). J kendte hele området og fortalte os hvor hans zoo og det hele havde ligget. Parken var fantastisk, og sjov at se - men man kan godt forestille sig at det ikke kan måle sig med hvor fantastisk den var da MJ boede der. Vi fandt et lille hul i hegnet og sneg os ind for at gå et par hundrede meter, men vi turede ikke gå længere da der er kameraer OVERALT. Man havde helt kuldegysninger af at tænke på at popstjernen havde været lige der, og boet der. På vejen hjem tog vi på det lille onsdagsmarked i Solvang og købte nogle frugter med J. Vi viste ham den danske restaurant og inviterede ham ud og spise om aftenen. Og bestilte bord. På restauranten sad den danske ejer Henning, omkring 83 år gammel fra Salling. Vi faldt i snak med ham. Han havde mange spændende fortællinger fra hans lange liv. Han flyttede til USA i 1954 pga de dårlige omstændigheder i Danmark efter anden verdenskrig, den store gæld osv. Han mente ikke der var noget godt at blive i Danmark for længere, og flyttede sammen med de andre "flygtede" danskere i solskinsbyen Solvang (dengang var byen 50 år gammel, og i 2009 blev den 100 år). Solvang er en lille dansk koloni fra 1909, og startede blot med en lille skole som danske lærer byggede op. Efterhånden blev byen og beboerne mere integrerede i det amerikanske samfund, og i 2009 til jubilæet besluttede man sig for at byen skulle beholde mere af den danske sjæl. Men som Henning sagde nærmest opgivende - her kommer ikke så mange danskere længere, om det er fordi de ikke kender til byen, eller fordi det ikke er attraktivt længere ved man ikke. På væggen havde han billeder hængende fra Danmark (Århus bla.). Og af restauranten før han overtog den. Derudover fortalte han at han tog sin uddannelse i København, hvorefter han fik et job i Toldboesgade, hvor han lavede tennisketjer. Det var meget spændende at høre en livs historie fra en ældre mand som havde oplevet det meste (kan man vidst godt sige) 2. Verdenskrig og nedgang i Danmark, undertrykkelse af de sorte, og de store præsident ændringer i USA. (Som han selv fortalte det) der er jo selvfølgelig meget meget mere. Vi tog hjem, da J kedede sig og ikke forstod noget. Vi spiste en lækker dansk buffet og fik en lokal flaske vin med J om aftenen. Det var så dejligt at kunne få noget velkendt mad igen! J fortalte, at han på hotellet havde mødt Simone Jackson, MJs kusine! Hun arbejder som reseptionist på hotellet. Så vi håbede på at møde hende. Efter maden tog J videre til LA, og han havde meget svært ved at sige farvel til os - det skal lige siges at han er bøsse, frisør og var helt vild med vores hår - og øjenfarve. - hans nærgåenhed blev lidt for meget til tider. Men derudover var han sindssygt godt til at danse ligesom Michael Jackson og lave moonwalk. Og han må have været meget glad og tryg ved os, da han fortalte at han kun havde danset overfor sin nærmeste familie førhen. Vi fik sagt farvel, og "lovede" ham at komme og besøge ham og hans frisørsalon i Frankrig en dag. Vi tog hjem til hotellet hvor vi mødte Simone, og fik os en lille snak med hende. Det var sjovt at møde en der har været så tæt på en af (det vi vil kalde ham) verdens største stjerner. Men hun tog det meget stille og roligt, og som hun sagde - "det er jo bare familie! Og vi lavede normale ting som i også gør med jeres familie." Og det er jo også rigtig nok.. "Ikke gør det til mere end det er" som hun sagde. Vi fik et billede med hende, og hun viste os nogle familie billeder med MJ. Det var en helt speciel oplevelse. Om aftenen købte vi noget drikkelse og satte os ud i den udendørs jaquzzi og hyggede os. Dagen efter tjekkede vi ud og den søde, ret tykke mandlige reseptionist "tiggede" os om at blive.. Han var så flink! Og gav os den følelse af at vi virkelig havde lyst til at blive.. Men vi fik sagt farvel, og han håbede meget på at se os igen,, han var så hyggelig :o) hihi