USA dag 9

Idag gik endnu en dag til de berømte red Wood træer, denne gang skulle vi se verdens BREDESTE træ kaldt general sherman i nationalparken sequoia. En fire timers lang køretur gennem endnu et af Amerikas henrivende smukke landskaber. Denne gang bød det på flere km lange lige veje, der strakte sig igennem uendelige tørre sandlandskaber, og høje bjerge dækket af sand fyldte noglegange baggrunden. Da vi var lidt over en time fra nationalparken var der godt en halv times kø! Utrolig og ærgeligvis skulle de allesammen op og se giganten! Surrealistisk at sådan et træ er blevet så populært, og turistet et område på kun få år! Også koster det endda intet mindre end 20 dollar at komme ind. Nå men nu var vi her, efter 4 timers kørsel. Så at vende om ville være dumt.
Vejen op til træet snoede sig mellem bjergene, og tog omkring en time. Endnu en smuk tur, med dejlig udsigt over alle de høje smukke bjerge.
Da vi kom ned til træet var der en lille parkeringsplads, og vi gik resten af turen ned til træet. Alt i alt var der nok 200 mennesker i området omkring træet (største delen kinesere :S) og der var KØ for at komme hen og tage billeder med træet, som endda var indhegnet! Lidt skuffede blev vi da.
Andreas storebror har besøgt parken for 4 år siden, her var træet hverken turistet, det kostede ikke penge, de kunne køre hen til det, og de kunne komme helt tæt på træet.
- så vi var da lidt skuffede. Det er da ærgerligt når noget bliver så turistet. Men vi gad ikke stå i den lange kø for at få taget billeder, så vi gik bare rundt og var betagede over det kæmpe vidunder. - knap 12 meter bredt og knap 4000 år gammelt. Og stadig smukt!
Vi gik en lille tur i skoven mellem de andre træer. Disse brede red Wood træer var noget smukkere end i den anden nationalpark - farven var nemlig rigtig rød. Vi var henne og banke på et af træerne. Og udover at de SÅ lidt kunstige ud, føltes de også helt kunstige at røre ved. Nærmest som et udstoppet dyr, der var hult inden i... Det føltes slet ikke som et rigtig træ.. Så Andreas lavede historier om at det var nogle træer de lavede..

Da vi havde gået en lille tur vendte vi rundt ( vi gad ikke gå hele den lange vej) nu havde vi set nok træer for denne gang!
Så vi kørte ned igen, og fandt et supermarked hvor vi købte ind til noget aftensmad, som vi nød ved den nærliggende sø. Her var virkelig fantastisk! Folk grillede, hørte musik, og badede ved den kæmpe sø, mens andre sejlede i speedbåd, og stod på vandski. På den nordlige side af søen var der en campingplads hvor man kunne se solnedgangen.
Men vi satte os lidt længere syd på hvor et bjerg skyggede for solen. Men her var stadig fantastisk, og varmt! (90 F, lidt under 40 grader.
Indtil videre var det nok den smukkeste middag vi har haft, men udsigt over det stille vand, hvor speedbåds uforstyrligt sejlede længere ude. Og de smukke bjerge der igen var dækket af sand.
Da vi havde spist satte vi os ned på en sten ved søen og nød en Corona. Det var jo perfekt!
Da solen var gået ned og det var ved at blive mørkt kørte vi lidt nord på igen, forbi campingpladsen og fandt et sted at sove bag et bjerg, med udsigt over søen. Her mødte vi et Par fra Tjekkiet der også planlagde at sove her. De havde intet problem med at vi parkerede bag ved dem. Så vi fik os en lille snak. De havde boet i Canada i et år, og besluttede sig for at se Noget mere vest på inden de tog tilbage til Europa. De havde også set crater lake 2 dage inden os, og de kunne se søen - der lå også sne, men der var ikke overskyet som da vi var der. Det var jo ret ærgerligt for os, men så fik vi da en forklaring om hvor smukt der var deroppe fra! (At vandet havde en helt fantastisk mørkeblå farve, pga det rene vand, og dybden der ikke kunne sammenlignes med andet vand i verden osv.)
Vi fik sagt godnat, og fortsat god tur, for vi planlagde at tage afsted meget tidligt dagen efter.