Dag 8: Vi skulle tage os fra Vientiane til Luang Prabang og siden det ville tage hele dagen havde vi besluttet at vi hellere ville køre i minibus end i en rigtig bus. Når vi tænker tilbage på det, var det måske ikke et helt så godt valg som vi først troede. Den første del af turen, fra Vientiane til Vang Vieng, havde vi en helt sindssyg chauffør, som trods af at der er rigtige skodveje her i Laos, kørte megahurtigt. Bussen hoppede nærmest frem i fem timer og vi begyndte begge to at blive køresyge.

Heldigvis var chaufføren på den anden del af vejen meget bedre - han bremsede i det mindste da vi mødte anden trafik og prøvede i hvert fald på at undgå hullerne i jorden. Det må også have været lidt af en udfordring at køre, da der gik masser af køer og hunde på vejene. Vi kørte op i bjergene, op til 3400 meters højde og udsigten var helt fantastisk! Det blev dog hurtigt både mørkt og meget tåget, så vi kunne ikke se mere end en meter foran bilen - ikke så fedt, når man kører på små, kringlede veje og der ikke er et sikkerhedshegn, så hvis man bare kører lidt forkert, kan man nemt komme til at styrte ned. Vi kom dog frem til Luang Prabang uden at der skete noget, fandt vores guest house og lidt mad før vi gik i seng.

Dag 9: Vi havde en dag i Luang Prabang, før vi skulle videre med bussen, så vi gik mest rundt og nød det dejlige vejr og drak alt for mange fruit shakes. Det er så lækkert! Vi skulle med natbussen mod Huay Xai og vi havde hørt at vejene heroppe var endnu mere kringlede end de var sydpå. Man ved også bare at det bliver en god tur, når det første der sker når man går ind i bussen er at alle får en plastikpose til at kaste op i. Vi klarede os dog uden problemer også denne gang.

Dag 10: Huay Xai er ikke den sjoveste by vi har været i. Her sker faktisk ingenting overhovedet. Vi var glade da vi fandt et hotel for 28 kroner hver, men glæden forsvandt hurtigt, da vi så værelset. Sabine synes det er direkte forfærdeligt og tror ikke hun overlever natten. Jeg synes det er okay. Men så har jeg jo også prøvet at bo på et meget værre sted i Athen.

Vi var oppe ved et tempel, som nærmest var en lille by hvor munkene boede. Det så helt vildt hyggeligt ud. De havde også en god udsigt over Mekongfloden og Thailand. En af munkene kaldte mig "beautiful". Ret sjovt, det er jo ikke ligefrem hver dag det sker! På vej ned mødte vi en amerikansk fyr, så vi gik ned til floden og fik en øl sammen med ham.

I aftes var vi oppe på en lokal restaurant, som var som et shelter for udsatte kvinder fra de små landsbyer. Her lærte de masser af forskellige ting, som kunne hjælpe dem videre i livet. Pengene de fik ind for maden vi spiste, gik til selve projektet. Vi fik frisk fisk fra Mekongfloden og selvfølgelig ris. Nu skal vi i seng. I morgen skal vi ud på trekkingtur i junglen!