Vi har så meget at se til, så meget sjov, og da tiden går hurtigt, opdager man pludseligt at det er over en uge siden i sidst har hørt fra os! Men her er vi..

Da det er en hel del dage siden sidst, opdeler jeg lige alt i afsnit, mest for min egen skyld..

Sidste gang havde vi lige været ude i Waitomo Caves, hvilket ikke behøver nogen opsummering. Dagen efter kørte vi mod Hamilton. New Zealands 3. største by, og en engelsk inspireret by, havde vi læst os frem til. Nogen gange kommer man dog bare på de forkerte tidspunkter. Vi ankom langfredag, og det var en spøgelsesby vi kom til. Ikke en sjæl på gaderne, og vi blev hurtigt enige om at prøve at finde noget andet. Vi tastede derfor nærmeste campingplads uden for Hamilton på vores altid pålidelige GPS købt i en lige så pålidelig elektronikshop, Bing Lee, i Sydney.. Ida, som GPS damen hedder, fortalte os der var 17 km, hvilket viste sig at være 40. Det lyder ikke af meget, men i en træt gammel Toyota, er de 23 km i forskel en by i Sibirien. Især når man kører i bakker. Vi fandt pladsen, som var tydelig påvirket af at alle havde ferie. En fantastisk pool, med rutsjebaner og det hele.. vi kedede os ikke her. Vi fandt ud af at Hamilton også ville være lukket om lørdagen, så beslutningen blev taget, om at vi kørte hele vejen til Auckland i stedet.

Turen startede næste morgen, en gnidningsfri tur, da der var 3-sporet motorvej hele vejen. Ida valgte at føre os ind i Aucklands hjerte, Queens Street, som Rune bagefter læste var hovedgaden i Auckland. Et helvede af en anden verden var det at køre i Auckland i skrammelkassen, fyldt med ensrettede veje, og INGEN parkeringspladser. Sightseeingen måtte vente, nu skulle vi på camping! Vi kørte 25 km tilbage hvor vi kom fra, og fandt en plads i en forstad som var noget mere rolig. Her blev der handlet ind lavet mad og set rugby i TV.

Næste dag var det to dovne hunde der sad på deres flade og læste, var på internettet, ringede hjem, og generelt ikke var ude for pladsen. Det eneste aktive vi lavede var at gøre bilen ren, og pludselig lignede den en af dem du ser bagved ruderne ved bilforhandlere..

Dagen efter skulle vi sige farvel til japaneren, hvilket foregik med en hel del tårer involveret. Det er et øjeblik vi helst ikke vil have vækket til live, og noget vi skal glemme for at komme videre og kunne leve med den bil vi får i Australien. Derfor bedes ingen spørge ind til denne situation, når vi vender hjem, da vi ikke kan garantere at vores nerver holder til det.. En positiv ting var dog at damen ved udlejningstedet ikke lagde mærke de uendelige fatale skader vi havde forvoldt den, så vi smuttede i en taxa mod centrum hvor vi skulle på vores hostel. Her havde de åbenbart endnu langsommere rengøringspersonale en i Sydney, så vi måtte pænt vente 3 timer på at kunne checke ind. Dog fik vi set en del af Auckland, hvor vi blandt andet var tilhørere til noget kinesisk fitness. Det skal prøves når vi kommer hjem. Her var også rådhuset, hvor der var et flag fra stort set alle lande i verden. Rune fik sig en lille eksamen i paratviden om flag, hvor det overraskede hvor mange flag der var Schweiz bare de havde det mindste rødt og hvidt på sig. En hyggelig formiddag sluttede i en hi-fi shop hvor der blev.. kigget. Vi chekede ind, og gik op på taget, hvor der var en fantastisk udsigt og en dejlig spa. Planen var at alt overskydende fra vognen skulle spises, hvilket gjorde at middagen bestod af nudler, gulerødder, nutella og et par andre ting vi ikke kunne genkende.. Aftnen gik med at gå over i hostel mode, fra camping mode. Nu boede vi pludselig på værelse med 4 andre, og vi skulle vænne os til at blive tysset på af italienere der går i seng klokken 18.30..

Næste morgen gik vi ud for at opleve mere af byen. Queens Street er den ultimative hovedgade, og stedet hvor alt ligger i nærheden af. Blandt andet tog vi hen til Auckland Skytower, dog tog vi ikke op i det da det så noget lille ud... (Nu har vi også set Burj Khaliffa på 850 meter på nært hold, så alt er småt). Resten af dagen gik med, at Esben fik læst sin 600 siders lange bog færdig, som Rune skulle læse bagefter. Der blev ventet med stor tålmodighed, men da bogen var FOR god, fortalte Esben lidt for meget om den, så det endte med at vi gik ned og købte en ny bog til Rune. Det kan ikke tilgives!!;) Derefter begyndte vi at pakke vores tasker, og gik herefter på en restaurant hvor vi fik den bedste pizza i verden. Ikke noget officielt, men der var ingen diskussion! Og når du oven i købet får 1,5 liter øl med i prisen, ja.. Slurp!!

Uret var stillet til 3.40.. fy for en i helvede det var lige lidt for tidligt.. Nå, vi var i det mindste mindre trætte en engelsk pige fra vores værelse som vi skulle på fly med, som valgte at smutte i byen aftnen inden. Flyet skulle nås klokken 7.00, så det blev til en hurtig morgenmad i lufthavnen. Flyveturen gik endnu en gang som en leg, endnu en gang grundet tv-skærmene. Vi landede i Cairns, hvor det skulle stå på gensyn med personer fra Esbjerg. Vi blev hentet i lufthavnen af Annemette fra Esbjerg, som bor i Cairns da hun er Au-pair der. Vi kørte hjem til hendes hus, hvor der om aftnen var arrangeret en lille kom sammen. De 4 drenge fra Esbjerg, vi også mødte i Sydney kom, samt Annemettes veninder fra USA og Tyskland. Der blev badet, spillet øl-pong, og meget andet til den helt store guldmedalje. Næste morgen blev vi kørt hen til vores hostel, hvor vi tog en tur i poolen. Herefter gik vi en lang tur af Esplanaden, langs vandet, ind til Centrum. Du måtte ikke bade i havet da der åbenbart var krokodiller, og derfor havde de en lagune. En enorm pool med sandstrand og en kæmpe park. En stor skovtur nærmest. Om aftnen tog vi ud og spiste med pigerne.

Dagen efter mødte vi en bunke danske drenge på hostellet, hvem vi spillede en masse volley i poolen med. Vi mødte også to danske piger, som vi tog ud og handle med. Om aftnen tog vi ind i centrum for at få et par øl med de andre hjemmefra. En meget hyggelig aften!

Næste morgen tog vi en taxa, da det regnede som bare fanden, og det var måske lidt optimistisk at gå 3,5 km med tunge tasker i det værd. Vi skulle ud og hente vores næste bil. Den er vi nogenlunde tilfreds med. Den er nyere, hvilket selvfølgelig gør at den også kører bedre. Men småting, og et bord der er i stykker da vi fik det, irriterer os gevaldigt! Vi kørte ned ti lagunen, og besluttede os herefter at vi næste dag ville ud på revet.

Klokken 7.30 sejlede vi fra havnen i Cairns. 2 timer og 30 minutters sejlads var mellem os og revet. Til at starte med fik alle 2 piller, da der var store bølger denne dag, og mulighed for søsyge. Det ramte stort set alle på båden, især Rune. Esben var, sammen med 3-4 andre drenge, nogle af de eneste der ikke blev ramt. Det er endnu et af de sjoveste syn. Omkring 20 asiater samt og cirka 20 andre gik rundt som om de var fulde på skibet. Der blev brugt brækposer en hel regnskov værdig. Især hjemturen var hård ved mange. Jo større bølgerne blev jo sjovere for Esben, det modsatte for Rune. På hjemturen gik Esben og tre andre drenge ud foran skibet, hvor man blev blæst tilbage af bølgerne. Vanvittigt sjovt!!!

Alt i alt, udover søsygen, blev dette en helt igennem fantastisk og uforglemmelig dag. Bare på turen derud blev der set delfiner hoppe op og ned af båden, 1 meter fra hvor man selv stod! Vi ankom til vores første stop, fik snorkelgrejet på, og gik ellers på opdagelse, der blev set nogle kæmpe fisk på omkring 2 meter, og en enkel haj. Det næste sted var dog noget vildere. Her sejlede vi til efter frokost på båden, hoppede i vandet, og det første man så var en KÆMPE Barracuda på 2 meter. De ser satme onde ud. Herefter blev der set 3 hajer, en helt tæt på, som Esben og en anden dreng prøvede at dykke ned til, men som dog flygtede. Rune var ekstatisk da han havde set 2 skildpadder, hvilket fik Esben til at svømme i samme retning. Og ganske rigtigt. Her var en lille skildpaddefamilie på 3, med en lille unge. De svømmede helt op til en, og man kunne næste ikke undgå at røre dem, hvad vi var fortalt vi ikke måtte. Vi blev kaldt ind til båden, og lige da Esben skulle til at gå op, blev der råbt oppe fra båden at der var delfiner!! Man kunne fra vandet se dem når de kom op. Esben råbte op om man måtte svømme efter, hvilket var okay. Det gjorde at jeg og en af guiderne kom omkring 15 meter fra delfinerne. 5 styks, og at se dem under vand, som den eneste af de betalende gæster, var en meget speciel oplevelse. Derudover kunne man høre de talte under vand. Disse ting er højdepunkterne, men revet har millioner af fisk i alle farver, og koraller i alle farver, hvilket udgør et af de smukkeste steder i verden. Turen hjem, nævner vi ikke endnu en gang, for Runes skyld. Det var to trætte drenge der kom hjem til campingpladsen, og vi faldt hurtigt i søvn.

I dag, fik vi sagt farvel til Annemette, hvorefter vi satte kursen mod Townsville. Herfra kan man tage en båd til Magnetic Island, som er næste destination, samt byen Charters Towers som ligger inde i landet. I morgen tager vi mod sidstnævnte, og så er planen at booke en båd til onsdag til Magnetic Island.

Vi er kommet langt, og det er gået op for os at der nu ikke er lang tid tilbage. Dog bliver det godt at komme hjem igen, og se dem man savner. Vi skal dog lige have oplevet nogle af højdepunkterne på turen, som er dem vi kommer til nu.

Alt for nu, vi håber i ikke stadig er sneet inde derhjemme.

Rune og Esben

SNYDT…

Vi har problemer med at finde noget internet, der koster mindre en bondegård og spidsen af en jetjager til sammen. Derfor fik vi ikke lagt alt det vi havde skrevet ind, i forgårs. Vi forsøger nu igen, men det vil også sige at vi lige har to dage at fortælle om!

I går tog vi den 150 km lange tur ind i landet, mod Charters Towers. Engang var denne by Australiens anden største grundet guldfeberen. Der er stadig godt gang i byen, og vi var her i cirka 3 timer. Det er til gengæld også den by indtil videre med flest butikker med skrammel. Dog blev der både købt puder, elektronik til bilen og meget andet til meget billige penge. Man skulle tro vi var havnet i én stor tiger butik.. Både på turen derud og hjem så vi flere kænguruer, dog var de fleste døde langs vejkanten. Man mærkede også at man var på vej ind i outbacken, blandt andet med skiltene til næste by, hvor der stod 'Mount Isa, 894 km'… Vi kom hjem hen på aftnen og gik i seng hurtigt.

Vi skulle nemlig tidligt op i dag. Vi ville nå færgen til Magnetic Island 8.45, så vi stod op lidt i 7. Magnetic Island skulle være mege5t smuk, hvilket den bestemt også var! Dog blev en del af oplevelsen spoleret af regnvejr! Det har regnet konstant siden vi kørte fra Cairns, hvilket er lidt ironisk når de er så høje i hatten at kalde sig The Sunshine State.. Vi tog en 10 km vandretur tværs over øen, fra Nelly Bay, hvor færgen lagde til, til Horseshoe Bay på den anden side af øen. En tur gennem en stor regnskov, med vilde dyr, især tusindvis af papegøjer som larmer helt enormt!! Det var en meget varm og fugtig tur, og vi var enige om at vi lige så godt kunne have svømmet. Vi kom over på den anden side, fik noget frokost, tog bussen tilbage og tog færgen igen mod Townsville. Magnetic Island var, trods regnen, vanvittig smuk og en tur værd for alle der 'lige kommer forbi'!

Nu sidder vi igen på pladsen, har internet, og med udsigten til grillpølser til aftensmad er alt godt!

Alt for nu… Håber jeg!!

Rune og Esben