Hej igen alle sammen.

Vi kan ikke komme uden om det, men nu kommer der nok en ret stor omgang igen, jeg håber i kan klare mosten.

Sidst havde vi lige været på Magnetic Island. Næste morgen kørte vi mod byen Rockhamton cirka 500 km sydpå. På vejen stoppede vi cirka 50 km syd for Townsville, ved Billabong Sanctuary, et slags dyrehospital.

Her brugte vi en 5-6 timer i selvskab med en masse kænguruer, som gik frit rundt i parken. De var over det hele, blandt andet på toiletterne, hvilket godt kan give en mindre forskærkkelse! Udover kænguruer, fik vi set, kæmpe krokodiller, dingoer, wallabys, en casowary (verdens farligste fugl), koalaer, wombats, slanger, emuer og skildpadder. Vi fik en tur med en guide som havde en lille papegøje på sin skulder, som vi fik lov til at holde. Det var et ret sjovt syn når den bed os i håret og i nakken! Derefter så vi skildpadderæs, krokodillefodring, og til sidst fik vi lov til at holde en wombat og en koala. Det var en meget speciel oplevelse at få dyrene så tæt på en, og pengene var godt givet ud! Derefter kørte vi resten af vejen mod Rockhamton..

Vi ankom rimelig sent, køkkenet var ødelagt på pladsen, så det blev til en hurtig omgang mikroovn mad i vognen. Delikat! Næste morgen udforskede vi byen, og det endte med at vi tog i et enormt shoppingcenter. Her var alt, og der blev brugt et par timer her. Herefter tog vi tilbage på pladsen og gik en tur i poolen. Rune fik læst sin bog færdig, der blev badet, alt imens vi fik endnu mere sol, så der er endnu større chance for at i alle ligner spøgelser i forhold til os når vi kommer hjem ;) Næste dag kørte vi videre. Turen gik efter planen mod Bundaburg, hovedstaden for al sukkerproduktion i hele verden.

Dog var byen ikke noget at råbe hurra for, så da vi havde spist frokost, blev vi enige om at køre videre mod Hervey Bay, byen hvorfra man kan komme ud på Fraser Island. Vi ankom, poolen blev brugt, og vi slappede bare af, da vi igen ankom sent. Her fik vi også bestilt vores tur til Fraser Island. Vi valgte at tage en to-dages tur, hvilket betød vi skulle sove på øen. De næste 3 dage viste sig at blive helt sindssyge sjove, og mærkelige, dog med mange gode historier i bagagen.

Fraser er meget unikt. Verdens største sandø, og en af top tingene på vores liste. En ting man SKAL hvis man er her. Dagen startede tidligt, da der på vores kvittering stod vi ville blive samlet op af en bus klokken 7.20. Vi stod klar klokken 7.05, ventede til klokken 8.00, til vi til sidst blev enige om at vi nok var glemt. Vi fik dog hjælp af damen i receptionen som gav folkene lidt skæld ud i telefonen, og pludselig var der fikset en privatbil der skulle hente os. 8.30 var klokken da vi blev hentet, hvilket medførte at der lå en hel færge og ventede på os.. Nå, det var jo ikke vores skyld.

En halv time efter ankom vi til Fraser, blev sat i en bus, mødte vores guide, Andrew, og de andre passagerer, som vi skulle være sammen med de næste to dage. Andrew var tydeligvis ikke den mest erfarne, og der var ikke kørt mere en 10 minutter, hvor første problem opstod. Bussen havde da også hakket lidt mærkeligt, hvilket gjorde det utroligt at han ikke selv opdagede, men først da en mekaniker kaldte ham over telefonen, at han i 10 minutter havde kørt med håndbremsen trukket. Herefter var der en 5-10 minutter hvor der stank brændt, alt imens sveden piblede ned af den stakkels guide. Vi kom af sted igen og ankom efter 45 minutters hård kørsel i sand, til det beach ressort vi skulle bo på. Vi fik frokost, og kørte så videre. Vi kørte nordpå af 75-mile beach, som rigtig gættet, er 75 mile lang. Vi gjorde et par stop ved diverse kilder, og den berømte Lake McKenzie, fik taget masser af billeder osv.. generelt var folk lidt langsomme med at komme op i bussen, hvilket gjorde at vi lige pludselig var presset på tid da det allerede blev mørkt klokken 18. På det sidste stop, blev vi beordret til at være tilbage klokken 17. det var meget svært for folk at overholde så vi var først af sted klokken 17.15. Derfor blev det mørkt rimelig tidligt på turen hjemad, og mens man kører over klipper og andet bras, var det ikke en så behagelig tur. Lidt over 18 skulle vi op af en stejl bakke, og her var det så vi sad fast. Ikke bare fast, nej virkelig fast. Den kunne ikke rokkes en meter. Vi blev beordret ud, i et terræn med dingoer og masser af myg, og stod så ellers der, 20 mennesker, og ventede på en ny bus skulle hente os. Ikke den mest betryggende tur, især ikke når guiden vælger at fortælle folk at han egentlig ikke aner hvad han skal gøre. Nå, vi blev hentet af en ny bus, mens guiden blev derude. Vi kom til resortet klokken 20.30, 2½ time senere end alle andre. Til gengæld havde man det hyggeligt med de andre, og vi fik gratis alt, som et lille plaster på såret. Vi havde snakket lidt med et svensk par på vores alder i bussen, og dem kom vi sjovt nok på værelse med. Grundet det, blev næste dag sindssyg god, og vi fulgtes hele dagen. Her kørte vi først ud i regnskoven, hvor vi skulle ud og gå en time, for at komme til wooloongoongoong creek…. JA! Ting har fanme underlige navne hernede, og de kan godt lide at bruge o. En dejlig tur var det dog og der blev set dingoer og kæmpe øgler, samt leget tarzan i lianer og floderne. Herefter spiste vi en kort frokost og kørte igen ud mod stranden. Turen gik mod Lake Wabbi, guidens yndlingssted, og vist også vores. Først skulle vi gå 45 minutter for at komme til søen, og pludselig var der en kæmpe ørken, midt i det hele. Det var dette der var specielt ved søen, hvor en kæmpe skrænt af sand gik ned til søen, mens der på den anden side var regnskov. Man finder ikke sådan et sted noget andet sted i verden, og om 50 år er det forsvundet.. den store skrænt og dybden på søen gjorde at man kunne løbe ned og lave diverse spring i vandet. Super fedt. Vi fandt også på at rulle ned ad skrænten ned i søen. Turen hjem gik fint med svenskerne, og det blev aftalt at vi skulle mødes senere på turen. Vi tog færgen klokken 18, og vi var hjemme på campingpladsen omkring 19. her opstod så de virkelige problemer.

Vi havde fået lov til at parkere bilen udenfor campingpladsen, men da køleskabet ikke var tændt var batteriet dødt, og den ville ikke rokke sig. Heldigvis var campingfatter på plads. En dejligere mand skal man lede længe efter og han brugte hele aftnen på at hjælpe os. Vi prøvede at jumpstarte den, vi prøvede at sætte strøm til fra pladsen, vi prøvede at bruge kabler fra hans bil. Vi prøvede alt. Til sidst satte vi den til strøm og håbede at den ville blive ladet op. I mellemtiden blev vi inviteret på KFC af den ældre, og fik egentlig en meget hyggelig aften ud af det, trods problemerne. Vi sov i bilen, på gaden, og næste morgen virkede den stadig ikke. Derfor blev der tilkaldt hjælp fra RACQ som er ligesom Falck. Det viste sig at vognen havde to batterier, en til motoren og en til alt elektronik. Vi havde brugt den forkerte. Det tog ikke mange minutter før der var gang i vores bil, og han skiftede batteriet til et nyt. Men nej da, problemerne var ikke færdige. Uheldigvis holdte han foran en indkørsel, og der kom en dame, der skulle ud, og skældte ham ud. Uden at tænke videre over det kørte mekanikeren fremad, dog var kablerne stadig sat til vores bil. Et øjeblik troede jeg at han ville rive hele vores motor op.. dog skete der ikke noget betydeligt, og vi sagde tak for hjælpen til en mekaniker som var mindre glad for damen.. mildt sagt;)

Nu skulle vi på vejen igen. Vi tog turen mod Noosa, hvor vi skulle med mødes med Svein, en af de mange vi mødte i Sydney, for at surfe. Vi ankom en dag før ham, og valgte at tage på stranden for at starte med at surfe. Svein havde været på et kursus i surfing, så vi ville ikke ligne komplette idioter. Rune fandt rimelig hurtigt ind i rytmen på de enorme lejede boards, men efter et par timer var vi begge oppe at stå. Det kørte bare derudaf. Vi tog fra stranden ved 15 tiden, og tog op i byen for at samle Svein op fra bussen. Der blev købt øl, og vi fik en hyggelig aften ud af 'gamle' minder!! Næste da ville vi tage på Sunshine Beach, hvor bølgerne var omkring dobbelt så store. Det var meget vildere, og meget mere knald på. Det var meget svært for os alle tre i starten, men fik rimelig godt styr på det. Surferlivet kan varmt anbefales!! Denne aften blev der også drukket øl, spillet kort, mens vi fejrede nyheden om Efb i pokalfinalen;) Næste dag dasede vi på pladsen, ved poolen. Svein havde sovet i vores bil i den tredje seng, helt oppe under loftet, og der blev snakket hele natten, så vi var trætte. Dog var der kræfter til flere spil bordtennis, hvor vi alle tre var suveræne! Der er vist ingen tvivl om at OL-finalen 2016 i bordtennis hedder Norge mod Danmark.

Næste morgen kørte vi alle tre mod Brisbane. Svein skulle herfra tage mod Melbourne i fly, og vi skal på onsdag flyve mod Singapore. I går tjekkede vi området ud, en meget lille del, da Brisbane er en enorm by. I dag, mandag har Rune og Esben spillet tennis, i bagende hede klokken 12.. ikke verdens bedste ide, og Rune var da også ved at dejse om af varme til sidst. Spillet blev derfor afbrudt ved stillingen 6-6;) Vi hoppede i poolen, og har bare nydt dagen indtil videre. Om lidt kører vi Svein til lufthavnen, og tager selv ind i byen for at spise. I morgen skal vi aflevere bilen, så der bliver tiden brugt med at gøre rent. Vi nyder det sidste af tiden her, på lørdag er vi hjemme igen, og vi er begge forundrede over hvor hurtigt to måneder kan gå!

Det bliver nok sidste opdatering her, inden vi er hjemme.

Vi ses snart derhjemme, vi håber i har skovlet sne for os! ;)

Rune og Esben