Så kunne vi være her! Og nu kan vi sgu snart ikke komme længere væk hjemmefra! Lige nu, lokal tid 23.13, sidder vi på en campingplads, ved Christchurch, på den New Zealandske østkyst. Her sidder vi i vores van, som vi allerede er lidt forelsket i. Vi var så heldige at få en japaner, en bette Toyota, som alle jo ved, er kendt for deres suveræne holdbarhed!! Det mærkes dog ikke når man kører i den, hvor vi flere gange var nervøse for at hele bagenden ville falde sammen.. det brager og knaser!

I går var vi nødt til at gå til supermarkedet, da vi ikke havde vores bil endnu. Receptionisten sagde at det var lige nede om to hjørner, hvilket endte med at vi gik 9 km.. To små piger i en have blev spurgt om vej, og med den tykkeste accent var svaret, utroligt nok, igen, at det var lige ned om hjørnet! Til sidst fandt vi det dog, og det reddede lidt af turen, da vi fandt ud af priserne var noget mindre end Sydney!

Vi har generelt fået en på opleveren i dag! 1: At køre i venstre side…. FØJ for en omgang! Det er en meget mærkelig fornemmelse, og det varer lidt tid inden du husker at du skal kigge til højre efter biler i rundkørsler og så videre. Derudover kommer man nogle gange til at køre helt ude i kanten af vejen, da du er vant til at side i venstre side, over mod striberne på vejen! 2: At køre i bjergene, i venstre side, i en gammel spand… Vi valgte i dag, efter vi i går ankom til pladsen, og fik lavet noget mad, at tage mod byen Akaroa, som ligger på en halvø, cirka 80 km udenfor Christchurch. De første 50 km, var en almindelig landvej, hvor vi fik tid til at lære bilen lidt at kende. De sidste 30 km, var en lang bjergvej, op og ned, og op og ned, et par gange, til vi ankom til byen. Inden da havde vi stoppet ind for at få noget frokost på en bjergtop, med udsigt over alle søerne som var her. Nede i Akaroa by, parkerede vi bilen og fik os en lille gåtur. Vi fandt ud af at byen opstod i 1840, da franske kolonister kom i land. Det gjorde at stort set alle butikker hed noget på fransk, og at det franske flag blafrede overalt. Byen ligger ved atlanterhavet, og det var muligt at tage en bådtur ud for at se og svømme med delfiner. Akaroa var en meget hyggelig by, med en lille butiksgade, og en skov op mod bjergene som man kunne gå i. klokken 17.30 vendte vi snuden hjemad, og da det på turen derud var Esben der kørte, var det nu Runes tur. På turen dertil var vi et par gange på vej ud af en bjergkant, men med en kørsel, og reflekser som en rallykører, var det intet problem ;) På Turen hjem fandt Esben hurtigt ud af at det var en meget svært at sove i Toyotaen, som var udstyret med den bedste affjedring på den sydlige halvkugle (ironi ER brugt). Det var næsten nemmere at sove i et fly med en hel indisk familie foran en (som vi også har været ude for).

Hjemme på pladsen igen, fik vi en plads til bilen, hvor vi i går havde sovet i en lille hytte, da vikke havde bilen endnu. Her blev der spist aftensmad med en tysk pige og en italiensk dreng, og pludselig var klokken 22.30.. Sådan går det. Man møder mange mennesker, falder i snak med dem, og så går tiden hurtigt. Vi har allerede været her over en uge, så tiden flyver af sted, synes vi!

I morgen tidlig omkring klokken 9, går turen 360 km mod byen Dunedin, som ligger helt nede i syd på den sydlige ø hvor vi er lige nu. Når vi er der kommer vi ikke længere væk, da vi her begynder at køre vestpå igen! I Dunedin har de blandt andet verdens stejleste vej, som vi ikke tør tage i vores bil (bare rolig), og et palads hvor der bor vilde pingviner :D!!!

Det var alt for nu, vi skriver igen når der sker noget nyt!

Kan i ha' det godt derhjemme

Rune og Esben