Profile
Blog
Photos
Videos
Hej, så var der lige lidt at fortælle igen fra den anden side af jorden.
Søndag havde vi vores sidste dag i Dubai. Vi stod op omkring 9 tiden og spiste noget morgenmad. I dag skulle vi på ørkentur, men da der var lidt tid til vi blev hentet, valgte vi at udforske vores hotel. Det endte med at vi fandt et fitnessrum og en pool på tagtaressen. I får ét gæt til at finde ud af hvad vi valgte..! Efter lidt over en time i vandet, med en meget fin udsigt, klædte vi om og tog en taxa mod storcenteret. Da det var tid til frokost valgte vi at lave en top 3 af de 25-30 forskellige spisesteder på det samme sted, og ud fra det vælge hvor vi ville spise. Du kunne få malaysisk, kinesisk, thailand, Arabaien, USA, og mange flere… og hvis de ikke havde det du ønskede, skulle de sgu nok oprette en butik med det!! Dubai har alt fra hele verden, og er en meget speciel by!
Klokken 15.30 blev vi hentet på vores hotel i en ordentlig 4-hjuldtrækker. Vi blev sat af i ørkenen, kom i en ny bil, og skulle nu ud og køre Dune Bashing, som det hedder. Vi fik tilfældigvis den vanvittigste chauffør i østen, og da vi var den bagerste af i alt 8-10 biler, gav han os lidt ekstra for pengene. Efter cirka 45 minutters kørsel, blev vi sat af, i en lille opsat landsby, hvor vi skulle tilbringe resten af aftenen. Her var alt hvad hjertet begærede.. Vi startede med en tur på kamelerne, Ali Baba og Mustafa, som var lidt for glade for hinanden…! Derefter gik vi en runde i landsbyen, hvor man kunne prøve arabiske kostumer, ryge vandpibe, få laet en henna-tatoo (Esben fik en meget flot kæde på armen, som han er meget ked af ikke er permanent…) Der kom efterhånden flere og tilsluttede sig vores gruppe, og så skulle vi spise. Kvinderne i en kø, og mændene i en anden.. jaja, sådan er det jo! Vi fik en forholdsvis god middag, og så derefter mavedans, og en anden meget speciel dans, hvor en mand drejede rundt om sig selv i tyve minutter med en selvlysende kjole på. Derefter gik turen hjem til hotellet igen, hvor vi pakkede, gik i seng. Så var der da en lille mulighed for at vi kunne overleve at flyve et døgn…
Klokken 11 mandag, fløj vi fra Dubai, og landede igen klokken 8 tirsdag morgen, i Sydney. Vi tog et tog og fandt vores hotel rimelig hurtigt. Vi fik et værelse til fire mand, hvor vi indtil videre kun bor med en japaner, som dog tog på pub-crawl alene! Hotellet vi bor på er kun for unge, hvilket vil sige at der ikke er nogen over 25 år på hotellet, og alle er ude og rejse ligesom os. Der er også cirka 10 danskere på hotellet, hvilket overraskede os lidt. Vi var meget trætte i hovederne, både på grund af tidsforskellen, men også at vi havde været vågne i over 30 timer. Derfor blev det til et par ture rundt i nabolaget, hvor vi fandt de vigtigste butikker, og fik en fornemmelse af hvor vi var henne. Vi overvejede at gå ned til havnen og se operahuset og Sydney Harbour Bridge, men det har vi flyttet til torsdag, da kræfter ikke lige var til det.
I morgen, onsdag går turen mod Bondi Beach, den kendte strand med alle hajerne;) Vejret i Sydnet ligger omkring 27 grader, hvilket er noget mere behageligt end Dubai, da der også er lidt vind her.
Vi nyder livet, og slapper af inden vi på lørdag flyver mod Christchurch, for at starte det 'rigtige' eventyr og hente vores autocamper.
Vi snakkes ved snart..
Rune og Esben
- comments
Søren God Morgen drenge. Dejligt at høre fra jer igen. Læserskaren udvider sig heletiden, så hold jer på den store klinge :-)
Susanne Lyder som om I nyder livet, pas nu på hajerne :-), der er mange dage endnu. Dejligt at høre fra jer, super billeder.
Christina Rahbek Nej Susanne ikke hajerne - pas på pengene (Esben!!!):-) Rune er du sød lige at tjekke den unge mand??? Kh og fortsat god tur - med og uden penge.... Christina
Kia Hej Møgunge og Esben Dejligt at kunne følge lidt med i jeres rejse herinde Lyder mega fedt, håber i nyder alle de dejlige oplevelser :-) Rune - godkend mig lige på skype :-)
Tue hej esben og rune. tue her. vordan går det med jeres rejse og esben blev du spist af en haj. håber i har det godt. SES Tue
Lene Hej Esben, nu har vi også fundet ud af hvordan vi kan følge med i jeres eventyr:-) det arabiske tøj klæder jer:-) Emma vil gerne have at i tager kamelen med hjem, så vi regner med at den bare kan bo i jeres Mobile home mens i er i NZ så den kan komme med hjem:-) nyd turen. Vi regner med at se mange blogs i løbet af de næste uger. Knus faster, Emma, Freja og Tim.