25/7

Vegas bye - bye!!

Vejen fra Las Vegas til Los Angeles er det kedeligste man kan forestille sig, triste øde bjerge og sletter med en tør trist vegetation af buske.

De få byer som ligger på ruten er også noget usle.

Trafikken derimod er ikke kedelig, nærmest stangtrafik hele vejen, og det er immervæk 274 miles.

Tiden bruges så til at skrive lidt.

I går - søndag - var vi på en rest. som hedder Cheescake factory og spise til aften og vi blev hurtigt enige om at portionerne var større end dem vi er vant til hjemme, vi måtte alle give fortabt!, lækker mad og til rimelige priser.

Et stykke ostelagkage blev det dog til - til deling, som dessert, og det var rigtig godt (savner rigtigt dansk winerbrød + rugbrød)

Cheescake factory ligger på 2. sal i det etablissement som hedder Ceasar.

Det skal forestille at være et hotel, men stuen/1.sal indeholder forretningsafsnit, casino, diskotek, restauranter og tjekin for hotellet.

2.sal er forretningsgader med mærkevarerbutikker , hvor der over gaden er lavet kunstig himmel så man fornemmer det som at gå ude under aftenhimlen.

Flere steder på denne kunstige gade er der så lavet torvepladser med springvand og figurer.

En gang i timen bliver disse springvand forvandlet til et teater hvor figurerne bevæger sig og fortæller en historie fra Cæsars tid og om den forsvundne by Atlantis, alt levendegøres så med vand og ild.

På vor videre færd kom vi forbi Treasure, et andet hotel med et andet tema, her bliver der opført et søslag med to piratskibe, dette ender med at det ene synker, godt lavet.

The Venetian med kanaler og gondoler indendørs, selvfølgelig stadig med plads til et kæmpe casino og så selvfølgelig hotellet ovenover - imponerende.

Hotellet som vi boede på stillede et minibus til rådighed til at komme frem og tilbage mellem hotellet og centrum.

Endestationen ved The Strip var hotellet Harrars, og her fik vi lige prøvet at spille inden turen gik hjem til en god nats søvn, man kan jo ikke besøge Las Vegas uden at spille (satte hele skidtet til!!), men dog ikke så meget at det var noget at græde over, hvad der var en enkelt vi så som gjorde.