17/7

Endelig lykkedes det at finde et sted hvor WI-FI virker.

USA ER stort og der er store huller i deres forbindelser til trådløst net og mobiltelefonen, men nu er vi på.

Det blev er lækker sølvbryllupsmiddag, med alt hvad hjertet kan begære, hos moster Ellen og onkel Svend (tusind tak Ellen og Svend).

Trods det at moster er næsten blind og gangbesværet er det fantastisk hvad hun stadig kan overkomme.

Ud over at vi blev forkælet i hoved og bag, fik vi proviant med til turen, og den vil holde længe.

Fra Ellen og Svend kørte vi til New Town hvor vi så de første efterkommere efter indianerne og casinoerne som de driver.

Vi drejede sydpå i Watford City og kom gennem Theodore Roosevelt Natl. Park, hvor nature som ved et trylleslag ændre sig fra fladt land til en stor Canyon og så igen fladt landskab.

Vi holdt ind i Bowman og her fornemmede vi virkelig at vi var langt ude på landet, "cowboys", kæmpe pick-up's og små simple butikker prægede bybilledet.

Så krydsede vi grænsen til Syd Dakota, kom gennem Buffalo og Belle Fourche hvor massevis af Truck's holdt pause på tanken sammen med os.

I Rapid City havde vi booket os ind til natten.

Fredag morgen (16/7) stod vi tidligt op (urene var ikke blevet stillet tilbage da vi kom ind i mountain time zone) og vi fik noget godt alm. morgenmad af det medbragte.

Vores tur i dag skulle gå til Mount Rushmore og Crasy horse.

Mount Rushmore er flot og imponerende, men når man så ser Crasy Horse bagefter, så blegner det nok lidt.

Crasy Horse er så meget større og en opgave som må ha' været fuldstændig uoverskuelig da kunstneren Korczak Ziolkowski begyndte arbejdet i 1948.

Der er efterfølgende fjernet milioner af ton klipper og deres indtægter kommer udelukkende fra indsamlinger og entre, ikke en krone ($) fra staten.

Efter Korczak's død er hans kone og børn fortsat med videreførelsen af hans arbejde.

Fra Crasy Horse kørte vi gennem Custer, som er en by i bedste westernstil, til Custer State Park hvor der skulle være omkring 1300 bison.

Dog så vi ikke en eneste bison, men en flok tamme æsler som tiggede ved bilerne.

Nu var det egentlig ikke meningen at vi skulle køre videre men vi blev enige om at fortsætte mod Yellowstone for at komme så tæt på som muligt.

Vi kørte over Newcastle, Gillette og Buffalo hvor vi drejede ind gennem bjergene og kom forbi Big Horn, Teen Sleep. Fascinerende der midt i det ellers flade landskab, farvespillet i bjergene der veksler mellem dyb rød, gul og meget lys grå.

Så blev det mørkt, noget Bodil absolut ikke kunne lide i det nøgne landskab og Anders foreslog at vi skulle ta' en genvej ud over prærien!!, det kom vi ikke.

Vi ankom til Cody kl. sent og var heldige at få familiesuiten på et godt hotel til en fornuftig pris.

Kl. er 08.00 og nu er det på tide at få drengene vækket fra deres "skønhedssøvn", Laura har været i poolen og vi skal videre til Yellowstone.

Tak for jeres hilsner derhjemmefra.

(Helen - min uro går op og ned)

Slut for nu, håber snart at finde en WI-FI forbindelse igen for at opdatere.