23/7

Fra Tuba - Grand Canyon - Kingman.

Grand Canyon er vildt.

Hvis man kan forestille sig at stå ved kanten af et krater der er omkring 1,5km. dyb, meget ufremkommelig og som strækker sig så langt øjet rækker, så har man nogenlunde det billede der viser sig når man kommer til kanten.

Det må ha' været et chok for nybyggerne når de kom til kanten, hvordan skulle man kunne overskue at forcere en forhindring i denne størrelsesorden og så på daværende tidspunkt hvor man kun havde rå muskelkraft at gøre godt med.

De forskellige lag, som er blotlagt på siderne i kløften, repræsenterer hver en periode i jordens udvikling, begyndende for omkring 2½ milliard år siden.

Bunden af kløften er det ældste og toppen det yngste.

For 5-6 millioner år siden da isen trak sig tilbage begyndte eurotionen af den bløde jord og grus, og resultatet ses i dag som denne voldsomme kløft.

Alle de hårde stenarter står tilbage, jord og grus er væk.

Farverne veksler i hele spekteret og hårdheden er også meget varierende.

Ørnene svæver på termikken både under og over kanten men i disse omgivelser virker de nærmest små.

Fra Grand Canyon kørte vi mod Williams og her drejede vi mod vest, retning Kingman på highway'en.

I Seligman kørte vi fra og kom dermed ind på den legendariske Route 66, og det var som at blive sat tilbage til midten af det forrige århundrede.

Kasserede gamle biler står overalt, på gårdspladsen står manden på hovedet i motorrummet på et gammelt vrag, og byerne ser ud som tiden er gået i stå.

Mange huse er forladte, vinduer og døre barrikaderet med skodder.

I dag er trafikken på vejen meget begrænset pga. de mange highways, og det har resulteret i at levevejen for masser af mennesker er forsvundet.

På vejen passerede vi et tog med 4 lokomotiver foran og de trak en lang vognrække, hver med 2 containere - i højden.

I Kingman havde vi reserveret værelse på et Super 8 Motel, og det viser sig at det ligger meget centralt ved Route 66 og dermed også ved jernbanen!!.