Profile
Blog
Photos
Videos
Great Ocean Road.
Lige en opdatering fra den sidste uges tid. Efter et par dage i Melbourne, hvor vi planlagde vores rejse videre frem og selvfølgelig så og oplevede den skønne by, tog vi på roadtrip i vores lejede camper. Bilen havde vi lejet for 5 dage, hvor vi skulle køre the great ocean road.
Da dagen kom, hvor vi skulle afhente bilen, havde vi lidt startvaneskeligheder. Vi fandt ud af, at vi havde fået bed bugs på det hostel, som vi havde boet på i Melbourne, og derfor måtte tumble alt vores tøj, tasker og lign., da dette skulle dræbe dem. Vi gjorde vores hostel opmærkesom på problemet, og de betalte derfor også vores tur på vaskeri. Lidt forsinket (5 timer) kom vi afsted på vores tur og den første dag med bilen løb desværre lidt fra os.
Dagen efter levede vi godtroende i troen om, at vi var sluppet af med vores skadedyrsproblem. Vi så den dag en masse kyst med klitter, blåt vand og vind i håret. Dagen startede med en lille times strandtur, som blev fulgt op af en regnskovstur med flere vandfald og kryb. Vi endte på en gratis camp i en af de mange nationalparker, som Australien besidder. Her spillede vi 500 og hyggede med at optage videoer.
Endnu en dag kom på the great ocean road og troen om ingen bed bugs i vores nærværfyldte vores sind. Den godtro blev dog hurtigt skiftet ud med skepsis, da vi nu mente, at der var kommet flere bid på vores sexede kroppe. Og korrekt, da vi i desperation kæmmede vores soveposer, fandt vi to blodfyldte bed bugs - en i hver sovepose. What the f...!!! Vi blev om morgenen enige om at besøge et apotek, da de her skadedyr absolut skulle UDRYDDES! NU! På vej til byen, Warrnambool, ser vi de kendte 12 apostle og resten af det smukke stykke kyst, som hersker her, med bed bugs på hjernen. Vi kunne desværre kun fokusere på morgenens fund i soveposerne. Dog skal det siges, at the great ocean road er noget af det smukkeste natur, som vi nogensinde har set.
Da vi kom til apoteket, fortæller den søde apoteker os, at bed bugs er i familie med fnat. Hvad sker der!! Vi mindes på dette tidspunkt 3.z fra staten's joke om fnat, og bryder sammen i en grådfyldt latter! Det kunne man jo ikke tage seriøst. Dog var selve bed bugsne og deres bid lette nok at fjerne fra vores kroppe, da det kun krævede en heftig vask med efterfølgende cremekur. At få skadedyrene ud af bilen og vores tøj var et større projekt - der måtte en giftebombe til! Vi var nu i krig. Med alt vores tøj og bilens tilbehør spredt rundt i hele bilen, gassede vi camperen. Vi har optaget en dramatisk video - glæd jer. Her skulle bilen stå og ulme i to timer, mens alt fra beskidte underbukser til tandbørster blev forgiftet. Imens tog vi på sygehuset, som lå i nærheden af vores campingplads - vi skulle have fat i noget penicillin til Iben, da hun har døjet med streng forkølelse i 3 uger. Her var de rigtig søde og hjælpsomme, hvilket man godt kan forstå med den timeløn, som de får. Vi fik hvad vi kom efter og havde forventet - en penicillinkur til snothovedet. Da vi kom hjem, var bilen færdigbombet, og vi tog et skoldende bad efterfulgt af cremekuren. Efter en hård dag forkælede vi os selv med M&M's, Cola light og et spil 500 (Det var ikke uden varige men, at vi var på pensionisture på Tasmanien). Så hyggeligt! Vi sov først klokken 4, puha, vi er nogle natteravnebanditterJ
Morgenen efter var der umiddelbart ikke spor af bed bugs, da vi ikke synes, at kunne finde nye bid eller noget i soveposerne. Dog skal man aldrig sige aldrig - vi levede stadig i skepsis. Derfor brugte vi næsten hele dagen på at gasse bilen endnu engang og vaske og tumble tøj. Da det var gjort, skulle vi på en lang køretur igennem bushen inden mørkets frembrud. Her så vi en masse vilde kænguruer og wollabe's på vejen, som hoppede langs bilen. Nogle var virkelig store. Fik vi så taget billeder af dem? NEJ! Maria (den normale fotograf) kørte tilfældigvis, mens Iben sad ved siden af og vildt gerne ville have billeder af de vilde dyr. Dog var det åbenbart for svært at kigge og tage billeder samtidig. Dem må vi have tilgode.
Vi fandt en skøn campingplads, hvor vi "uheldigvis" kom til at bruge en andens login for at komme ind på pladsen. Det var vidst forbudt! Men vi kom ind, lavede god mad og hyggede. På græsarealet ved siden af campingpladsen hoppede vilde kænguruer og wollabe's rundt og græssede, hvilket var lidt surrealistisk.
Dagen efter gik turen tilbage til Melbourne. Humøret var højt, da vi endnu engang ingen bid fra bed bugs kunne finde, men vi var triste over allerede at skulle aflevere bilen. Da vi kom til Melbourne havde vi IGEN lidt problemer, da billejeren blev sur over det med bed bugsne. De kendte dog udemærket til problemet, da vi lejede bilen, eftersom det var dem, som konstaterede, at vi havde bed bugs. Dertil kunne de ikke finde vores papire på lejeaftalen. Det gjorde ikke ligefrem udlejeren i bedre humør, men vi kom da derfra - Det jo ikke var vores fejl!
I Melbourne skulle vi overnatte på søsterhostelet til det hostel, som vi fik bed bugs på. Her havde vi overnatte tidligere og kendte derfor en af manegerne. Vi gjorde hende opmærksom på problemet og forklarede sagens omkostninger, hvilket hun var utrolig forstående overfor. Vi havde fundet nye bid efter bed bugs og kunne endnu engang konstatere, at vi ikke var sluppet af med ukrudtet. Manegeren på hostelet betalte derfor for endnu en kogevask og tumbling af alle vores sager + sprøjtning af alt. Dertil betalte hun vores cremekure, kløepiller og tidligere vaske - god service! Nu håber vi inderligt, at de er væk! Vi har ikke fundet nye bid i dag, umiddelbart positivt. Vi har ingen rum, bil eller andet, som bed bugs kan gemme sig i, og vores tasker er sprayet med insektmiddel mod bed bugs, som dræber dem i op til 6 måneder bagefter. Godt til os!
I dag har vi været sight seeing i Melbourne - super hyggeligt. Byen er fantastisk hyggelig med god atmosfære og mange, mange mennesker. Vi så bl.a. China Town, parlementsbygningerne for staten Victoria samt St Patrick's og St Poul's cathedral. I nat sover vi i lufthavnen, da vi rejser til Alice Springs i morgen tidlig. Vi har allerede garderet os mod insekter og kryb, da vi har en af vores insektdræbende bilbomber tilbage, som vi kan fyre af i teltet for at holde udyrene væk (de næste 3 måneder). Det er rigtig godt til Iben, da hun er bange for edderkopper, og endnu bedre til Maria, da hun skal høre på Iben.
Det var cirkus "The Great Ocean Road", som er en tur vi sent vil glemme på godt og ondt :D Vi ses på den anden side af Ayers Rock!!
- comments