la la la la la la.. nå hej!

Jeg er tilbage på bloggen efter nogle hårde dage i junglen! Jaja whine siger du? Jeg tror man skulle have været her! Faktisk var det så slemt at jeg ikke har taget billeder fra selve stedet.. Men mere om det senere.

Vores tid i Caye Caulker lakkede mod enden, sørgeligt men sandt.
Tiden i Caye Caulker havde bestemt været en interessant oplevelse, maden var fantastisk, vejret var blændende og aktiviteterne var oplevelsesrige.. Alt i alt en rigtig god oplevelse.

Vi fik pakket vores ting, men i modsætning til de andre transfers på turen, så havde vi valgt at have morgenen med på Caye Caulker, hvilket betød at vi tog båden kl. 13.30. Desværre for mig, havde maden den sidste aften været knap så god, så jeg var ikke super frisk til rejsedagen, som heldigvis ikke var særlig lang.

Vi fik tilbagelagt en del kilometer, først med båd og derefter med en bus fra Belize City til San Ignacio.

Turen gik østpå til grænsen mellem Belize og Guatemala, hvor vi skulle bo på et trek stop i San Ignacio, blot 15 kilometer fra grænsen.

Rutebeskrivelsen bestod af en 4 timer lang køretur igennem Belize, hvor vi fik lov til at se de spændende ting ud gennem vinduerne, hvilket bestod af køer, marker.... og ja, det var vel egentlig højdepunkterne på denne tur igennem denne lille flække, bestående af blot 350.000 indbyggere.

Da guiden siger at vi skal stå af, så starter mit mareridt. Jeg ser skiltet "Trek stop", og jeg tænker at det vel ikke kan blive så slemt.. Det er jo bare jungle, måske har de en swimming pool og nice faciliteter. Jeg blev klogere, men på en brutal og ubehagelig måde..

Det starter med at det regner ufatteligt grumt da vi står af bussen, og derefter skal vi på en 10 minutters gåtur op ad bakke i junglen.. jeg elskede det allerede.

Vi når frem til selve Trek stop, og alt jeg ser er en restaurant, faldefærdige træhytter og elendige forhold. Det lignede det værste helvede, jeg var grædefærdig.

Nå, vi blev indlogeret i hytterne, og Tom og jeg traskede hen til træhytte nummer 3, låser os ind og sætter taskerne..

Både Tom og jeg bryder sig ikke om slanger, så vi krydsede blot fingre for, at der ingen var..

Det blev værre, det første vi ser og hører i rummet er en mus rapelle igennem rummet med en top speed på omkring 50 km/t, og vi ved jo alle hvad slanger elsker mest.. dum mus.

Nå, det kunne vel ikke blive værre nu.. når nej vent.. madforgiftning?

Jeg ved ikke hvad jeg havde tænkt på, men at spise på en restaurant i en jungle er umiddelbart sidste gang jeg gør det, fordi det var da godt nok en uheldig episode for at sige det meget mildt.

Jeg måtte gå fra borde kl. 20.00 og ligge mig i min seng og lide.. det var virkelig ikke sjovt, og jeg begyndte allerede at hade dette sted mere end noget andet.

Næste morgen skulle vi afsted kl. 7 om morgenen, så jeg beslutter mig for at sætte alarmen til 5.30 for at kunne nå at pakke osv. Klokken bliver 4 og jeg vågner, fordi min roommate åbenbart intet fatter, så han roder rundt og leger idiot, well, jeg falder i søvn igen. Kl. 5 vågner vi begge på samme tid da vores aircondition stopper.. hmm, hvordan skete det? Jeg havde så åbenbart hevet stikket ud i søvne, og jeg vågner med min mobil 5 cm fra mit hoved, da jeg åbenbart var faldet i søvn midt i en besked.. Så det var jo alt sammen helt fint. Klokken blev så 5.30 og alarmen ringer.. fint, jeg snoozer.. og snoozer, og snoozer, og snoozer, og snoozer, og snoozer, og snoozer, og snoozer og snoozer... well 9 gange snooze også hører jeg "RASMUS!?" Nå forhelvede, vi får åbnet døren og der står en fra gruppen og siger klokken er 7 og om vi er klar til at gå?

Ja selvfølgelig, vi skal bare lige op, pakke og spise morgenmad.. Ja du har gættet rigtigt, vi havde sovet kraftigt over os.. well, s*** happens, og vi måtte bare skynde os.

Vi skulle på 1 time lang køretur til Crystal Cave, som er en kæmpe underjordisk hule. Herfra skulle vi hike 1 time op ad bakke i junglen, lige noget for mig..

Turen var nu egentlig okay derop, men så møder vi Hulen. Jeg tænker helt sikkert og spurter derhen ad, nej rasmus, du har ikke lyst til at hoppe ned der.. 10 meter ned...

Ja vi skulle derned, og ja det var ikke sjovt :(. Jeg klarede den med nød og næppe, men mange udfordringer ventede mig forude.

Det var en rigtig fed oplevelse nede i hulen hvor vi skulle klare os ned igennem snævre steder og kravle nærmest lodret op nogle steder. Vi fik set en masse krystaller heraf navnet Crystal Cave, nogle kranier og andre gamle maya-ting.

Det var en fed oplevelse. Men nogle af os havde fået nok, så vi kom ud af hulen, og blev derefter kørt til "The Blue Hole" hvor vi kunne svømme og få alt sveden af kroppen, så det var genialt.

Alt i alt en fed oplevelse, som faktisk er endnu federe at se tilbage på end i momentet, da det var hårdt både psykisk og fysisk, men jeg klarede den, og jeg er glad for at jeg gjorde det.

Nå, heldigvis skulle vi tidligt af sted næste morgen, næste destination stod for døren, nye eventyr, nu på den anden side af grænsen, nemlig i landet Guatemala.

Nye blogs står for døren meget snart, og nye oplevelser vil komme.

Jeg håber fortsat i følger med og nyder dem lige så meget som jeg nyder at skrive dem.

Sov dejligt :)