Hej derhjemme!

Det er godt nok laenge siden at jeg har opdateret min blog, saa nu synes at det var paa tide at goere noget ved det!

Jeg moedte min gruppe i Playa Del Carmen for efterhaanden et par dage siden. Den bestaar af 4 fra Canada, 4 fra England, 1 fra USA og.......... MIG! :)

Som i nok kan regne ud er jeg den eneste der ikke taler engelsk fuldkommen perfekt i gruppen, men det har vist sig at fungere helt fint alligevel.

Folk i gruppen er mellem 22-30 aar, saa jeg er virkelig rookie her, men det betyder heller ikke noget, fordi jeg er fra Danmark, saa jeg er per definition nice :).

I mandags skulle vi op kl. 5.20 om morgenen pga. en rejsedag paa omkring 12 timer.. not cool at all! Vi var blevet ramt af orkanen Harvey som havde skaffet os proviant bestaaende af kraftig vind og haeftig regn.. nice, lige hvad vi havde brug for.

Well, jeg kom op, gaar ud paa toilettet, hvor der ligger rester af min roomies tequila rundt omkring, det var ikke ligefrem det fedeste, men saadan er det med de englaendere, de er svagdrikkere.

Jeg var den foerste nede i receptionen, og derefter kom alle de andre zombielignende mennesker ned, og vi var klar til at gaa.

Vi skulle tage ADO-bussen til Chetumal, Mexico, som ligger paa graensen til det lille land vi skulle til, nemlig Belize.

Belize har omkring 600.000 indbyggere og hovedstaden er Belmopan.
ADO-bussen har en voldsomt aggressiv aircondition, saa jeg havde udstyret mig med en flyverdragt og bjoerneskindshue, ogsaa var jeg ellers klar!

Bussen til Chetumal tog 5 timer, og vi doede allesammen inde i bussen af traethed.. Turen var udramatisk og vi kom til graensen omkring kl. 11.
Herfra skulle vi fragtes med 3 taxier til graensen som vi skulle passere.
Vi kommer let derhen, og guiden siger til os at det normalt er gratis at forlade Mexico, men at hvis manden ved graensen kraever pengene, skal man betale, fordi det er et korrupt lorte land :).

Naa, vi staar i koe, og finder hurtigt ud af at manden i skranken ikke var saa glad, saa han kraevede 20 USD af os for at forlade landet.. idiot.

Jeg kommer frem til disken, han siger at jeg skal give ham 20 USD, jeg smider dem i hovedet paa ham, hvorefter han begynder at skaelde mig ud paa spansk i 2 minutter.. well han bliver faerdig med at snakke om jeg spoerger "English?".. Det kunne han ikke overskue, giver mig passet med et stempel i, og lader mig passere.. hvilken mexicansk tumpe..

Naa, vi kom igennem graensen og ind i Belize!

Vi skulle nu med en bus der skulle vise sig at blive lidt ubehagelig. Forestil jer en bus hvor der er plads til 60 mennesker, men at man proever at proppe 120 mennesker derind.. samtidig er der 35 grader udenfor.. Great taenker man. Well, jeg slaeber min taske igennem bussen, og jeg naar at straffe ca. 3 mennesker med forskellige snore fra min taske, og en sad direkte fast i en af passagernes halskaeder, saa hun ufrivilligt maate foelge med, hehe..

Men vi kom ind og fik sat os ned, bussen starter, og Sean Kingston begynder at synge rigtig hoejt ud af hoejtalerne.. Reggae musik i 3 timer mod Belize City, HELL YEA :).

Naa, vi ankommer til Belize City og der er liv og glade, solen skinner og alle er glade. Fra Belize City skulle vi med en vandtaxi til Caye Caulker, en lille, men fantastisk caribisk oe i Belize. Der bor ca. 300 mennesker paa Caye Caulker, og den er MEGET lille.

Vi kommer ind paa baaden og Tom og jeg saetter sig ved siden af hinanden. Overfor sidder der en thai med en lille pige.. Baadturen tog 45 minutter, og da vi forlod den var baade Tom og jeg yderst utilfredse, da denne lille pige havde siddet og sparket os paa vores knae hele turen, og det synes hun jo var maegtigt morsomt.. men det var det saa ikke helt alligevel.

Men vi fik vores bagage og bevaegede os hen mod oen, hvor der stod 6 rastafarimennesker og ventede paa os. De var tydeligvis meget glade for at se os. Her paa Caye Caulker findes ordet kriminalitet ikke, alle er glade og alle kender hinanden. Der er liv og glade dage hele tiden, det er helt fantastisk.

Vi blev indlogeret paa hotel, og rejsedagen var endeligt slut!

Vi noed resten af dagen med nogle oel og gik derefter meget traette i seng.

Her paa Caye Caulker gaar alting rigtig langsomt. Butikkerne aabner ikke foer de har lyst, omkring 10, og tempoet er rigtig langsomt. Der er ikke andet end reggae musik og glade mennesker, som alle er super venlige.

Igaar tog hele gruppen med paa en snorkeltur i koralrevet i Belize, som er verdens naeststoerste efter Australiens. Det var en tur som kostede 50 USD, men inkluderede mad, snorkeludstyr, rompunch ad libitum og 3 fantastiske snorkelstop i revet.

Da vi skulle til at tage afsted mangler vi 2 fra gruppen.. Dem fra Canada. Typisk taenker jeg, men saa ser vi pludselig at de kommer gaaende meget langsomt. De siger til os at de var lidt forsinkede men at det var fordi at de havde gaaet i et normalt tempo hen imod havnen, men var blevet stoppet af en rastafari der havde sagt "slow down maaaaaaaaaaaaaaaaaaan, they will not leave without you".. her paa oen er det nemlig ikke tilladt at gaa hurtigt eller noget som helst. Der findes i oevrigt ogsaa kun golfcars, og ikke almindelige biler.. Det var nu en meget soed historie, som vi noed :).

well, vi kom ud paa vores stop, og der saa vi det her fantastiske dyr. En Manatee, dette var egentlig ikke sikkert man kunne se dem, men den var lige for oejnene af os, og det var fantastisk at snorkle med den.

Naeste stop, var det allerbedste for mig. Harry The Caveman som var en af vores kaptajner paa baaden begynder at kaste mad i vandet, og straks flyver der en enorm maengde fisk, stingrays og hajer hen imod maden. Jeg tog en video af det, saa i kan se det. Det var virkelig fedt.

Vi kom i vandet og fik lov at svoemme med hajerne og stingrays.. Stingray var forresten dyret som draebte S. Irwin med den sylespids paa halen, saa jeg var lidt freaked out over det. well, de var meget venlige og hajerne var ufarlige. Jacob, som var en anden kaptajn paa baaden hoppede ned, og tog fat i hajen og holdt den som en baby, vi fik lov at roere den, og det foeltes ligesom sandpapir. Et fantastisk dyr.

Derefter fik vi ogsaa roert ved en stingray, og jeg turde godt selvom jeg var lidt bange for at ende som foede!

Jacob dykkede derefter ned og skrev paa hver af denne stingrays "vinger?" hvor han paa den ene side skrev " We love you" og paa den anden side skrev "raggamuffins!" som er navnet paa selskabet der tog os ud at sejle. Det fik vi grinet en del af.

Ikke mere snorkling, men en masse rompunch! Vi drak os lidt fulde i denne fantastisk drik som bestaar af Rom og Junglejuice, det smager himmelsk.

Resten af dagen brugte vi i Split, som er stranden her paa Caye Caulker. Vi badede i det 30 grader varme vand og saa solnedgangen, meget dejligt!

Jeg har forresten en anden rigtig god historie her fra Caye Caulker. Der lever som sagt 300 fantastisk venlige mennesker her paa oen.. Forleden gik jeg paa frontstreet med de andre, da en cykel kommer op bag os. Jeg vender mig rundt, ser en komplet sort mand med dredlocks.. jeg kigger paa hans t-shirt.. Jeg ser et kampe danmarks flag, hvor der i midten af t-shirten staar "DANMARK".. WHAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAT taenker jeg saa.. Jeg loeber hen til ham og siger, "hej dude! i am from denmark".. Han giver mig handshake og siger at han har mange venner derovre osv.. det var virkelig surrealitisk, men super fedt..

Idag har vi en sidste dag paa Caye Caulker, herefter skal vi til San Ignacio og det bliver pisse nice! Jeg har det rigtig godt, og det haaber jeg ogsaa i har.

Vi ses!

Ps. paa billedet kan i se "The blue hole" som er kendt for et fantastisk dykkersted!