Som lovet får I nu 2. del af vores New Zealands-eventyr, som udelukkende har taget sig ud på sydøen. Øen som uden tvivl byder på landest smukkeste natur, men samtidig også koldeste temperature, desværre!!! Temperature omkring de 12 grader, har langt fra været hverdagskost for os på denne tur, så vi går virkelig og fryser herover på den anden side af jorden - Eej, hvor er her koldt!!! Men da der I skrivende stund kun er 5 dage til den står på høj sol og 30 graders varme på Fiji, skal vi nok lade være med at brokke os mere J

Tilbage til vores oplevelser på Sydøen i stedet. Som vi sluttede af med at nævne for jer i går, krævede det en 3 timers færgetur, for at komme fra Nord til Syd. Da vi var blandt de få fra vores tidligere bus, som ikke valgte en ekstra overnatning i Wellington, var vi så heldige (da vi som sagt ikke var de store fan af vores højtrustede, medrejsende englændere), at en Kiwi-bus fyldt med 30 nye kiwi-rejsende ventede på os i byen, Picton, hvor vi lå til kaj. Vi var fuld af optimisme, og overbevidste os selv om, at der blandt disse 30 unge mennesker MÅTTE hver et hold danskere. Ganske rigtigt - lige ved siden af os i bussen sad 2 danske piger ved navn Mia og Karen, fra Århus. Vi formede hurtigt vores eget lille Team Danmark, og humøret hos både Rikke og jeg, var derfor helt i top, da vi her indfinder os bedst jo J Nelson var næste stop - byen som går under at være den mest solrige by i hele New Zealand. Da det mildest talt pisse ned det meste af tiden, var vi nu ikke helt sikre på, at det kunne være rigtigt. Vi tog dog alligevel en ekstra overnatning, og nød endnu en gang en hel dag uden bus, hvor den bare stod på råhygge med kortspil, film og lidt ekstra godt mad.

Da vi havde valgt en ekstra overnatning i Nelson, måtte vi desværre sige farvel til vores buschaufør Ringo. Vi blev i stedet tildelt en lidt mærkværdig fyr ved navn Dylan, som havde det med at snakke med sig. Han snakkede generelt ufatteligt meget, og havde det i øvrigt også med at sætte ting på ranglister, hvilket blev rimelig trættende i længden. Men skidt værre med det!Vi havde vores Team Danmark, som i Nelson i øvrigt havde fået tilføjet 4 ekstra medlemmer (Iben og Tina fra Fredrikshavn og Sidsel og Rikke fra Sorø) , og vi var nu alle på vej mod Westport. På vej dertil gjorde vi stop ved Nelson Lakes National Park og glacier søen Rotoiti, som ifølge vores guide er en af de smukkeste steder på jorden. Uden tvivl - det er fantastisk smukt!! Ultra klart vand, en lille hyggelig badebro og med snebeklædte bjerge og beach forest i baggrunden. Forhåbentlig kommer der snart billeder, så i kan få en idé om, hvor smukt det virkelig er.

Da Westport i sig selv ikke er noget at skive hjem om, springer vi let og ellegant over byen her og går hurtigt videre til vores næste stop, Lake Mahinapua og Les' Poo-Pub, hvor den stod på udklædningsfest med temaet, "First Letter of your First Name". Team Danmark brillierede med henholdsvis en Rock Star, Maid, Karate Kid, Surfer, Rainbow, "Love-Peace and Harmony" og selveste Tina Turner og Ike. En MEGA sjov aften, hvor vi fik lov til at te' os tossede, mingle os med politiet og 84 årige Les - formentlig verdens ældste Pub-owner, som i øvrigt havde stået for billig BBQ til os sultne backpackere.

Dagen efter var det en meget kort bustur mod Franz Josef som ventede os. Folk havde generelt en lille smule tømmermænd, så det gjorde os bestemt ikke noget! I Franz Josef ventede en af af de helt store oplevelser for New Zealand - en heldags glacier walk på Franz Josef glacier, som tilfældigvis faldt sammen med Rikkes 21 års fødselsdag også - 2. Maj, var uden tvivl en af de helt store, begivenhedsrige dage, som vi ikke vil glemme lige foreløbig. Dagen startede med morgensang og kage på sengen, mens de resterende 7 Team Danmark medlemmer havde stået for diverse kreative fødselsdagsgaver fra den lokale købmand, da byen ikke byder på nogen andre shoppemuligheder. Alt fra chokoladekage, bananmuffin og champagne, til slikepindhalskæde og biograftur blev det til - så det var slet ikke dårligt. Vores glacier walk startede 9.15 sharp foran informationen. Vi fik her styr på diverse udstyr og så var det ellers med bus op til foden af glacieren. Vi blev her delt op i 5 hold af ca. 10 personer, så Team Danmark kom passende på hold sammen - det såkaldte Cruiser Team, hvilket betød, at vi var de sidste til at komme på, og de sidste til at komme af glacieren. Dette gav os muligheder for at sætte et passende, langsomt tempo så der var tid til en masse billeder, som I nok også kan se på bloggen. Da vi netop havde valgt en heldags tur, fik vi mulighed for at udforske en større del af glacieren og derfor også den pænere del, som befandt sig i toppen. Vi travede her rundt i vores ultra smarte pigsko, fik muligheden for at bestige steje stykker af is(bjerge) med diverse klatreudstyr og blev samtidig ledt ned gennem ultra små sprækker i isen - ufattelig klaustofobisk til tider, men samtidig ufattelig facinerende. En helt uforglemmelig oplevelse, som nok bedst kan beskrives ved hjælp af billederne. Da vi kom hjem helt kvæstede efter 8 timers travetur på glacieren, var det ganske passende at Rikkes fødselsdagskage og nedkølede champagne stod og vente på os - det var lige, hvad vi trængte til. Efter et dejligt varmt bad, havde Rikke valgt en restaurant, som Mia, Karen og jeg selv tog ud og spiste på. Ufattelig lækker 2 retters menu blev det til, og vi siger endnu en gang tusind tak for mad til Rikkes forældre!!

Dagen efter gik turen videre mod Wanaka. Da vejret ikke var videre optimalt, fik vi desværre ikke det optimale ud af vores køretur, som ellers skulle være New Zealands "2. most senic drive" (Dylan og hans dumme ranglister J). Vi gjorde dog stadig stop ved den berømte Lake Matheson, som ligesom Nelson Lakes National Park har isbeklædte bjerge, heriblandt Mt. Cook - NZ's højeste bjerg, i baggrunden, som her dog også reflekteres i det spejlblanke vand. Når vejret er godt, er dette sted "picture perfekt". Så heldige var vi dog ikke, men flot var det dog alligevel. Vejret klarede op hen af dagen, og vi gjorde derfor et par ekstra fotostop ved Lake Hawea og Lake Wanaka, som begge lagde op til nogen rigtig flotte billeder (forhåbentlig på bloggen snart). Da vi ankom til Wanaka brugte vi det resterende af dage på ren afslapning og forberedte os på det helt store stop dagen efter, nemlig Queenstown - NZ's backpacker capital!

Stemning var i top dagen efter, da vi alle vidste, hvad der ventede forude. Vi gjorde dog et enkelt stop på vejen ved HJ Hackett Bungy, hvor folk skulle booke deres Bungy Jumps for de næste par dage. Da vi havde lovet Rikkes farmor, at vi ikke ville gøre flere dumheder, kunne vi let og ellegant springe dette over! Mia, var dog mere end frisk og valgte her det helt store hop fra 134 meters højde - PUHHA!! Queenstown var nu næste stop. En lille hyggelig by, som nok mest af alt minder om et skisportssted i Østrig - små søde træhuse, en masse barer, bjerge i baggrunden og generelt god stemning. Det var i denne by Mia, Karen, Rikke og jeg skulle bruge den næste uges tid. Vi fik på hostlet tildelt et 8 mands dorm, som vi passende kunne dele med de 4 andre danske piger, som dog havde en dag mindre i byen. Vi må ærligt indrømme, at det er begrænset, hvor mange højdepunkter, vi har at fortælle om fra denne by, men Milford Sounds og vores Bar Crawl, hvor vi rundede den berømte Minus 5 Ice Bar, hvor alt var lavet af is (se billeder), kan dog nævnes. Ellers har den bare stået på ren afslapning med læsning, film, fjols og femhundrede og et par ture eller flere ned forbi den lokale slikforretning.

For lige at vende tilbage til Milford Sounds, som pt. er med i opløbet om at blive tildelt titlen som verdens 8. vidunder, var det her en heldags tur vi sammen med Karen, Mia, Tina og Iben havde meldt os på. Turen startede kl. 7.45 foran Base hostel, og vi var nu klar på NZ's"nr. 1 senic drive" udtil Milford Sounds (ligegyldig info fra Dylan igen), som tog os lidt over 4.5 time, da vi havde en masse fotostops undervejs - en masse isbeklædte bjerge, spejlblanke glacier søer, vandfald og regnskov blev det her til (billeder kommer forhåbentlig snart). Da vi ankom til Milford Sounds var det direkte ombord på færgen sammen med alle asiaterne - dem er vi alligevel aldrig sluppet for, selvom vi for længst har forladt Asien. Vi blev med færgen sejlet rundt mellem diverse limestones, med isbeklædte bjerge i baggrunden og forbi diverse vandfald - ganske flot var det helt bestemt, men da vi efterhånden er mættede af naturoplevelser og føler vi har set det hele før, fik vi nok ikke det optimale ud af oplevelsen.

SÅ!!, nu tror jeg efterhånden, at vi er løbet tør for ting at fortælle, og derfor vil slutte denne alt for lange danskstil af. Håber I har fået et bedre indblik i, hvad vi har gået og foretaget os den sidste 20+ dages tid og at dette falder i smag som 5 stjerners læsning også (Far Jacobsen). Som en lille sidste info kan vi da også lige nævne, at vi kl. 3.00 i nat blev evakueret fra hostlet, fordi brandalarmen gik i gang. Hele hostlet stod ude på gade og så de 2 brandbiler og 6 brandmænd indtage bygningen. Dog kunne vi ikke helt få øje på, hvor præcist de mente branden var , og da vi senere fandt ud af, at vi havde fået forstyret vores nattesøvn pga. én såle springler i nabobygningen, var vi ikke helt tilfredse. Men "better-safe-than-sorry" selvfølgelig.

Nu er der kun 3 uger til vi kommer hjem og vi er efterhånden begyndt at glæde os rigtig meget!! Delfinsvømning i Kaikoura, 30 graders varme og badestrand på Fiji og en gang shopping i LA er det eneste vi har tilbage, så det er nok det sidste sjove læsning I kan forberede jeg på, på bloggen for denne gang.

Glæder os til at se jer i DK (vi tæller også ned J) - mange tanker Rikke og Louise.