Profile
Blog
Photos
Videos
Der var I heldige - Internettet findes faktisk også i Cambodia, så megen tålmodighed får i ikke bruge for denne gang :)
Som I sikkert ved har vi siden sidst påbegyndt vores "Cambodia Experience"-tur, som vi længe har set frem til. Søndag var planen, at vi skulle mødes med de andre fra gruppen. Men da vi var de eneste fremmødte til vores såkaldte "gruppe"-møde med vores tour leader, Haniff, begyndte vi at undre os lidt. Det vidste sig dog, at vi havde tilmeldt os sidstedelen af en "South Asia"-tur, som på daværende tidspunkt allerede havde fundet sted de seneste 3 uger, og vi var dermed de eneste, som stod på i Ho Chi Minh.
Vi blev om aftenen inviteret med ud at spise med resten af gruppen, og fik dermed mulighed for at hilse på dem, for første gang. Restuaranten som vi spiste på, var den omtalte restaurant som Bill Clinton spiste på, da han indtog byen - intet fancy, bare en mindre lokal restuarant med lokale specialteter.
Men tilbage til gruppen. Helt sikkert en flok rigtige søde mennesker, som alle tog rigtig godt imod os. Vi kunne forstå de havde set frem til at møde os, så det var allerede en god start, selvom vi i starten var lidt skeptisk omkring det faktum at alle de andre kendte hinanden i forvejen. Det har vist sig at være en tur for alle aldersgrupper - dog flest unge, men gruppen på omkring 15 personer består også af lidt pensionister, så det er nu meget hyggeligt!
Igår gik tur til Mekong Delta, hvor vi så "det flydende marked", hvordan vietnamesiske specialteter som ex. fiskesovs, cocos chips og slik samt rispapir som bruges til deres spring rolls. Samtidig fik vi også rig mulighed for at opleve livet omkring Mekong Delta (floden) i henholdsvis båd, robåd og til fods, hvilket var rigtig sjovt.
Idag er vi så ankommet til selve Cambodia. Efter 6 timers bustur fra Ho Chi Minh til Phnom Penh, fik vi mulighed for at slappe af på vores værelser inden byen skulle opleves på Clyoes. Som en rigtig flok turister på tur kom vi kørende gennem gaderne på rad og række med vores blåklædte "chauførere" - rigtig hyggeligt og afslappende og en kanon måde at opleve byen på. Dagen sluttede af med at spise på en af de mange lokale restuaranter.
I morgen står dagen på flere kulturelle oplevelser, hvor vi bl.a. skal opleve slagmarkerne og et kendt fængsel lidt uden for byen, men alt dette kommer der mere om senere.
Endnu varmere hilsner Rikke og Louise.
- comments
NJ SUPER piger! I får da en på "Opleveren". I øvrigt rigtig godt indlæg. Det får 5 stjerner! :o) Skh / Far
Mormor/morfar Hej Piger! Dejligt at være med på tur,vi kan godt blive lidt misundelige på jeres oplevelser,selvom jeg tror vi ville blive trætte inden dagen var omme. Knus fra os
NJ Ane ikke hvad er Clyoes er. (Måske en knallerttaxi eller?) Slog det op på Google, Det er immervæk en RET stor søgemaskine!!! Og hvad sker der? Som 5. hit kommer rikkeoglouises rejseblog op. Det er jo tæt på berømmelse .... piger. Knus far
Louise det hedder en cyclo ;) skrev bare et eller andet hurtigt. men det er en enpersoners taxi , hvor chauføren sjovt nok kører en rundt på cykel .