Så er det vist ved at være tid til endnu en opdatering.

Siden sidst har vi oplevet en hel masse, bl.a. S-21 og The Killing Fields nær hovedstaden Phnom Penh, hvor vi slutttede vores sidste opdatering. S-21 er en gammel skole, som under Pol Pot regimet i Cambodia (The Khmer Rouge) blev brugt som et fængsel til at touturere særligt begavede og veluddanede, midelklasse folk. Her fik vi virkelig et indblik i, hvor slemt det stod til i Cambodia de 3 år Pol Pot var ved magten. Efter at ha' oplever S-21 på tætteste hold , tog vi videre ud til The Killing Fields, som består af en masse massegrave. Her blev fangerene fra S-21 tortureret en sidste gang inden de måtte se døden i øjnene. Her regner man med, at hele 1,7 millioner mennesker ligger begravet den dag i dag. Dette var uden tvivl en meget hård og følelsesladet oplevelse - Vi gik her rundt blandt knoglerne og tøjet fra alle disse afdøde mennesker, som over alt stak op fra jorden. Samtidig havde de lavet en bygning til minde om de afdøde, hvor deres kraniumer alle er samlet. Dette gjorde bare oplevelsen dét mere virkelig og traumatisk for os alle.

Efter denne hårde oplevelse havde vi eftermiddagen fri til lige at sunde os på. Vi valgte her at gøre den gode gerning og spise på den kendte restuarant Friends, som hjælper gadebørn i Cambodia - får dem væk fra gaden og giver dem den nødige engelskundervisning, så de er klar til at servicere kunderne i restuaranten, hvilket de gør helt fantastisk godt - Så godt, at vi var begge 2 var meget tæt på at adoptere vores lille, søde tjener og tage ham med til Danmark. Dette var sammenlignet med S-21 og The Killing Fields en rigtig god oplevelse, idet vi fik syn for, hvor meget der egentlig gøres for gadebørnen i Cambodia.

Om aftenen fik vi mulighed for at spise hos en lokal familie lidt uden for Phnom Penh, som virkelig gør alt, hvad de kan for at hjælpe børnen i lokalsamfundet mod en bedre fremtid. De sørger for engelskundervisning en 1 time hver dag, og finansierer alt materiale som kræves hertil. Da vi kom fik vi mulighed for at snakke med børnen, som alle er i alderen 9-17 år, hvilket gav dem mulighed for at øve deres engelsk - det var tydeligt at se og høre på dem, at de foretrækker den form for engelskundervisning.Efter vi havde snakket med børnene havde familien stået for fornem cambodiansk middag til os.

Dagen efter giv turen med fly fra Phnom Penh til Siem Reap, hvor vi på hotellet fik mulighed for en tur i pool'en, hvilket var mere en tiltrængt, da der var hele 39 grader da vi ankom.

Om aftenen stod det på fælles gruppemiddag på Angkor Tempel Restuarant, hvor vi fik oplevet noget lokal dans, hvilket vel også var en oplevelse i sig selv. Herefter blev aftenen brugt på et af de mange markeder, hvor der bestemt er rig mulighed for at bruge en masse penge.

Dagen efter var der afgav fra hotelle præcis kl. 05.00 , da vi skulle ud og opleve solopgangen ved templet, Angkor Wat, som desværre ikke levede op til vores forventninger, men dog meget smuk alligevel. Den sidste tid i Siem Reap blev brugt på templer, templer og atter templer, så nu vi har helt sikkert fået NOK af templer! Vi var dog ude at opleve templet, hvor Angelina Jolie indspillede filmen, Tumbraider, hvilket trods alt var meget spændende. Om aftenen var vi da også ude at spise på restuaranten, hvor Angelina Jolie spiste, da hun indspillede filmen.

Efter 2 dage med intet andet en templer gik turen heldigvis endelig videre til Bangkok, hvor vi om aftenen fik taget afsked med gruppen.

Dagen efter vi ankom til Bangkok tog vi ud til MBK (et kæmpe shoppingcenter med masser af kopivarer), for at udnytte tiden inden vi om aftenen skulle videre til Phuket. Vi fik brugt en masse penge og fik os en fantastisk ansigtsbehandling også.

De sidste par dage har vi bare nydt ved stranden her på Patong Beach på Phuket, hvor vi endelig har fået lidt/MEGET farve - "Guess we do look a bit burned by now" :D

I morgen venter der noget af en oplevelse, som i dog må vente med at høre mere om - men vi ser i hvert fald frem mod den med spænding.

Mange brændte hilsner, Rikke og Louise.