Profile
Blog
Photos
Videos
Tirsdag d. 8. januar stod vi op i Brisbane, checkede ud fra vores hostel og tog ned i en flot park før vi skulle med bussen til middagstid mod vores allersidste destination, Byron Bay. Busturen var denne gang ikke så lang og vi kunne nøjes med en 5 timers tur før vi ankom i Byron halv seks om aftenen. Vi blev hentet af en bus fra hostellet og kunne endelig smide vores ting det samme sted i mere end en uge. Vi blev i Byron Bay til onsdag d. 16. Vi havde ingen planer og den sidste tid i Australien blev brugt på at hænge ud enten i byen Byron, stranden langs Byron Bay eller i hængekøjerne på hostellet, eller sagt på en anden måde, ren afslapning.
Eneste udflugt vi havde, var om mandagen hvor vi tog ud og snorklede ud for Byron ved en lille klippeformation. Klokken syv om morgenen ankom vi ved selskabet der skulle tage os derud. For første gang siden vi ankom, var der regnvejr og himlen fyldt med grå skyer, men ejeren af selskabet (som også skulle sejle os derud) mente ikke at det ville gøre noget ved oplevelsen under vandet. Der blev fundet våddragter, snorkel, briller og svømmefødder og sammen med fire andre snorklere, fire der skulle ud dykke og to guider (en til dykning og en til snorkling) tog vi af sted i en stor gummibåd. Det var begyndt at blæse en del os, så turen derud til klippe formationen blev meget bumbet. Derude hoppede vi snorklere i vandet og blev med det samme overvældet af de store bølger, for en første gangs snorkler var det meget voldsomt, men man lærte hurtigt at gebærde sig derude og selvom bølgerne piskede vandet op, som gjorde sigtbarheden noget mindre, så fik vi hurtigt øje på de første fisk. Ret hurtigt derefter begyndte nogle af de andre snorklere at kalde os hen til dem, da de havde fået øje på rokker og en enkelt havde også set en skildpadde. Der var blevet afsat 50 minutter til os ude på vandet og da det var blevet tid til at vende hjem, svømmede alle tilbage til båden, jeg blev dog søsyg undervejs men vi kom dog ellers sikkert hjem igen.
Nu er det den sidste hele dag vi har tilbage inden turen mod Danmark begynder. I morgen checker vi ud fra vores hostel, og stiger ombord på den sidste bustur her i Australien. Efter en 10 timer vil vi ankomme i Sydney, til den tid vil det være lidt over syv om morgenen torsdag d. 17. Vi kan så se frem til næsten en hel dag i Sydney før vi 19:45 flyver fra Australien, først mod Bangkok, så Dubai og til sidst mod København.
D. 18. januar, klokken 12:25 (hvis alt går efter planen) befinder vi os igen med dansk jord under fødderne. Vi vil kunne se tilbage på en fantastisk tur som vi ALDRIG vil glemme. Oplevelserne med de ting vi har gjort, scenerierne vi har set og de mennesker vi har mødt vil for altid have en særlig plads i vores hjerter, og tror vi begge to kan love at vi en dag vil vende tilbage.
Mange tak fordi i har fuldt med i vores rejseblog, vi håber i har nydt at læse den og at i har fået en ide om hvad vi har rendt rundt og foretaget os det sidste halve år. Vi ses Danmark til masser af gode stunder og højt humør.
Venligste hilsener fra down under,
Rikke og Brian
- comments
Berit Vi vil sige mange 1000 tak for at I tog os med på turen, vi er glade for alle de billeder vi har set og jeres livagtige fortællinger :) Og nu glæder vi os til at I kommer hjem i igen :) fra Brian's far og mor