Vi sov længe i dag! Så længe at vi ikke nåede den gratis shuttlebus ned i byen, så vi tog den rigtige bus og stod af foran en boghandler, da Cathrine gerne ville have et kørt over, hvor vi kører. De havde udsalg, så jeg købte mig også en lille bog, jeg kan læse i.

Efterfølgende gik vi ned til den sightseeing bus, vi havde dagspas til og tog ud til Fishermans Wharf. Cathrine ville gerne smage deres Fish and Chips og i mens hun stod i kø, gik jeg ud af en kaj med flydende huse fasttømret. Hvor var det hyggeligt. Tænk sig at have et gyngende hus, når man blev gammel og bare kunne sidde i en gyngestol og kigge ud over havnen og nyde udsigten ind mod byen… Det må være lykken! Jeg gik tilbage til Cathrine, som stadig stod i kø og efter vi havde bestilt, ville der gå 30 minutter mere, så vi tog en tur ned at en anden kaj og så nogle flere flydende huse.. Det var så hyggeligt. Vi fik vores mad (jeg fik bare fritter) og efter vi havde spist, gik vi op og ventede på bussen.

Vi blev kørt til Craigdarroch Castle, hvor den rigeste og mest indflydelsesmæssige familie i British Columbia boede, da de var levende. De hed The Dunsmuir og de havde i 1869 fundet den største kulmine nær Nanaimo på Vancouver Island, og det blev de jo rige af… Senere byggede de også et jernbane net og deres "business" blev udvidet til bl.a. også at have ejendomshandel, shipping, et savværk, et jernværksted og op til flere kulminer. Det var vældig fint deroppe, men jeg tror nu nok Cathrine syntes det var mere interessant end jeg gjorde.. :)
Da vi havde været helt i top, tog vi bussen tilbage til Victoria og gik ind til The Royal BC museum, som vidste lidt om, hvilke dyr der havde og stadig opholder sig i British Columbia. De havde bl.a. en kæmpe mammut stående.. Så havde de en masse totempæle-agtige statuer fra deres ældre tid som indianere. Det var vældig interessant.

Vi skulle efterfølgende have noget at spise og havde set, at der lå en reastaurant, der hed "The Old Spaghetti Factory", som vi havde en flyer på, men da vi kom derover stod der 30 mennesker i kø og sagde, at der var kø på op til 35 minutter, men at vi skulle spørge inde ved skranken. På vej derind tænkte jeg, at jeg da bare kunne sige at jeg havde en reservation og før jeg fik tænkt videre om det, spurgte jeg efter mit bord til 2, som jeg havde "reserveret" tidligere på dagen. Hun spurgte efter navn og tid, og da hun så ikke kunne se mig på listen, skrev hun mig bare på, smilede og sagde, at mit bord var klar inden for 5 minutter… Jeg vidste ikke helt hvor jeg skulle gøre af mig selv, for jeg havde ikke helt forestillet mig, at det ville lykkedes, og jeg fik faktisk en smule ondt af de mennesker, der stod og ventede, men jeg kunne jo ikke rigtig sige 'nej, ved du hvad, det var bare for sjov', så jeg hentede Cathrine udenfor, som var meget pinlig berørt over min handling.. Men sket var jo sket og vi fik vores bord og vores mad, som langt fra var, hvad vi havde forestillet os, øv øv… Men så har vi også prøvet det! :)