Profile
Blog
Photos
Videos
Tilbage i Airlie Beach
Efter et dejligt ophold på Long Island måtte jeg jo desværre tilbage til fastlandet… Men det betød dog også at jeg endelig havde råd til at spise! Endte på McD da de her har gratis internet. Det skal bestemt udnyttes.
I Airlie Beach bor jeg på Whitsunday Terraces som slet ikke er et hostel. Smadder lækker lejlighed som jeg deler med 4 andre piger. Vi har eget køkken, badeværelse og TV. Vigtigst af alt: Aircondition! Her er så varmt og fugtigt at man konstant er dækket af et lag sved, sveden er så dækket af et lag solcreme som så til sidst er dækket af et lag myggespray! Jep her i tropen er man bare top lækker og mega klistret!
Klager ikke over vejret, ligeså snart man gør det får man nemlig regn og ikke bare lidt regn. Nej du, mega meget intensivt regnvejr som føles som det aldrig stopper igen! Det er stadig bedre en sne… Men er nu mest til solskin J
Det er egentligt lidt komisk at Airlie Beach hedder Airlie Beach. Stedet burde bare hedde Airlie, for der er ingen strand. I hvert fald ikke en hvor man kan bade! Som tidligere nævnt er jeg nu i "Jellyfish" zone og derfor ingen badning. Airlie har til gengæld en Lagoon som så noget så lækker ud. Den skulle prøves… Hmmm, ikke synderligt forfriskende, vandet var lige så varmt som luften! Der går også rygter om at det er den rene bakterie bombe! Men flot ser den ud.
- comments