Gad vide om der nogensinde er nogen der har lyttet til Nik & Jay mens de kører gennem landsby efter landsby i Myanmar? Det er der i hvert fald nu og hun er stor fan af det nye album.

Vi er lige ankommet tilbage til Yangon efter en overnatning i Kyaikto. En 5 timers bus tur dertil igår og en 5 timers bus tur retur idag. Grunden til at denne faren omkring er... en sten! En meget stor sten. En meget stor gylden sten. På toppen af et bjerg. Det er et af de mest religiøse steder for Buddhister fra hele verden.

For at komme op til toppen kan man gå i 4 timer, eller tage en "bus". Bussen er nok nærmere en varevogn men med åbent lad. På dette lad er der så en masse rækker hvor folk kan sidde. Alt i alt ca. 50 mennesker mast sammen så tæt at ingen flyver nogen steder. Chaufføren kunne uden tvivl få job i Tivolis gamle rutchebane, følelsen var meget den samme, eneste forskel var nok at denne tur tager 45min…
Vi klarede turen til toppen og der kunne vi så se stenen. Mænd må komme helt tæt på og røre, kvinder må kigge med på afstand. Det er en meget fin gylden sten og hvordan den er endt på toppen af et bjerg er mig lidt af et mysterie. Myanmar er stadig så lidt turistet at der var meget få blege mennesker til trods for at dette er et af de største turist attraktioner man finder i landet. Munke var der til gengæld masser af!
En anden stor turist attraktion er et tempel hvori man kan se et hår fra Buddah. Det koster 3000 Kyats pr. person (ca 16kr). Efter indgangen er betalt kan man så mase sig ind i et lille lokale og vente i kø på at få lov til at se et 2600 år gammelt hår… Jeg forstod aldrig helt den store ståhej, men det er nok bare mig. Hvad der var mere imponerende var at folk kaster penge ind til håret. Så der ligger flere penge end jeg nogensinde har set inde i dette glas bur. En eventuel forretnings idé spirer i mit sind… Mon KBH er klar?
Vi ankom til Yangon for 5 dage siden og har derfor haft god tid til at kigge os omkring. Her er ret fantastisk og meget anderledes end noget andet sted jeg før har sat fod. Menneskerne her er så venlige. De smiler og siger gerne "Hello" når de ser os. Vi har været til the i små hyggelige Teahouses og ved et af disse besøg mødte vi en ung fyr der satte sig ved vores bord. Han snakkede engelsk og fortalte om ham selv og om hans land. Som han selv sagde, dette havde ikke været muligt for et par år siden. Der var der strenge begrænsninger på hvad man måtte snakke om og med hvem. Denne unge fyr rendte vi igen ind i den næste dag i et af de mange flotte templer der er her. Her fortalte han om Buddhisme og de forskellige ritualer der var i forbindelse med et besøg i templet. I næste uge bliver han Munk og ville gerne have os til at deltage i hans ceremoni, men der er vi over land og bjerge.
Vi har også fået læst vores hænder. Det var interessant. Jeg får eftersigende et langt liv (over 73år), kun lidt sygdom men ikke noget slemt. Jeg bliver gift og får to børn. Udover det så får jeg et hus eller en ejendom i 2015, forærende af mine forældre! Ikke dårligt... og på forhånd TAK Mor og Far!!!!
En anden besynderlig oplevelse jeg havde den anden dag, var da jeg zappede tv kanaler og der pludselig var en gæv gammel dame der plaprede løs på dansk… Det viste sig at være et program omkring integration i Køge! WTF?! På dansk i Myanmar… Mere random bliver det vist ikke. Nå ja og så måske alligevel lidt. Tv kanalen var Al Jazeera!
Nå, det var alt fra mig. Det er endnu en gang blevet pakke tid. Imorgen går turen til Bagan, en 10 timers bus rejse venter. Det kan kun blive spændende!!!
Wish me luck, i hører fra mig når jeg har set et tempel.