Profile
Blog
Photos
Videos
Fra Singapore skulle vi flyve med Lion Air til Jakarta. Ikke uden problemer skulle det vise sig…
Da vi ville checke ind fik vi af vide at hvis vi ikke havde en billet ud af Indonesien så ville de ikke lukke os ind. Planen var at der ikke var nogen plan. Og det var jo en udemærket plan indtil vi blev tvunget til at tage en hurtig beslutning. Vi købte den billigste billet ud af Indonesien. Heldigvis kostede det ikke mere end 500kr for os begge, så der slap vi meget nemt.
Vi er nu blevet lukket ind i Indonesien og kan afbestille vores billet igen :)
Vi startede i Jakarta hvor vi havde et par stille dage på lækkert hotel med dejlig stor seng. Det skulle vise sig at være en god beslutning at flotte os lidt, da manden lagde sig med en omgang influenza.
Udenfor vores hotel var der en vej. For hver dag der gik kunne vi se mindre og mindre af den vej. Det er rainy season og massive oversvømmelser præger Jakarta, 23 mennesker er døde pga. vandmasserne. Dont worry, vi er helt i sikkerhed. Taxaen der skulle køre os til stationen på vores sidste dag drønede gennem vandmasserne så man kunne høre det skvulpe op under bilen. Vi kom tørskoede frem.
Tog turen gik til Yogyakarta og varede 8 timer. Vi havde valgt 1. klasse og havde masser af ben plads. Det regnede dog stadig ind gennem toget længere fremme og rengørings manden drønede frem og tilbage med sin moppe for at holde gulvet nogenlunde tørt. Turen gik nemt. Vi havde masser af snacks og købte også et måltid undervejs. Vi fik set en masse flot natur og kørte også gennem bjergene hvor man kunne se ris marker i etager, nærmest ligesom ris terrasserne i Filippinerne.
Vi ankom til Yogyakarta og fandt vores hotel. Et lille hyggeligt sted kaldet "Ministry of Coffee". Her har vi igen flottet os og har værelse med Tv, DVD og badekar! Manden er stadig syg så vi tager den med ro indtil videre.
Idag har vi været på tur til Borobudur som er et tempel på et bjerg. Det er verdens største Buddhist Tempel og har været på UNESCOs verdensarvs liste siden 1991. Det blev bygget i det 9. århundrede, men blev forladt da størstedelen af befolkningen konverterede til Islam. Templet blev genfundet i 1814 af Sir Stamford Raffels som er mest kendt som Singapores grundlægger.
Idag tiltrækker templet en del turisme. 80 % af de folk der kommer her er fra Indonesien, de restrende 20% er fra udlandet af. Vi var igen til stor beundring og blev flere gange fotograferet sammen med lokale. Som vores guide så pænt formulerede det: "You have white skin, brown hair and very big noses".
- comments