Hola Amigos y Familia :-)

Jeg befinder mig i oejeblikket i verdens toerreste oerken; Atacama. Naermere bestemt i kystbyen Iquique, saa varmen er ikke overvaeldende. Faktisk er det en anelse koeligere end i Santiago paa grund af havet. Jeg bor hos Álvaros ven Tomás og hans familie, der bestaar af mor, stedfar, to storesoestre, Tomás og en lillesoester. Jeg har haft rigtig meget fornoejelse af isaer soester nr. 2, Daniella paa 26 aar. Jeg har moedt mange af hendes veninder og vaeret med dem til nogle fester; bl.a. paa karaokebar og til polterabend. Det har vaeret rart at moede nogle piger, for det har mest vaeret drenge jeg har moedt indtil videre. Tomás' venner og veninder er ogsaa alletiders, og jeg nyder at bruge tid sammen med dem til fester og paa den vidunderlige strand. Lidt turistoplevelser er det dog ogsaa blevet til midt i al den megen festivitas. Tomás tog mig med paa en byvandring i den gamle by i Iquique. Den aeldste gade bestaar af gamle traehuse i alle regnbuens farver, alle med westernagtige facader og arkitektur. Jorge, Julio og Julios mor har taget mig med paa en tur ind i oerkenen, hvor vi besoegte et tidligere salpetervaerk, en lille by med dans og sang i gaderne og kirken i anledning af at Jesus forlod Betlehem og oasebyen Pica, hvor der dyrkes alskens eksotiske frugter og hvor vi kunne bade i en naturlig kilde, hvis vand blev varmet af solen, saa det var meget lunt. Der var ogsa to naturlige grotter, som vi kunne svoemme ind i. Det var rigtig spaendende at koere igennem oerkenen og kigge paa landskabet. Vi saa flere mindre skypumper. Oaserne laa taettere end jeg havde forventet, og der var en del toerre traerr midt i sandet, hvilket ogsaa kom bag paa mig. En anden ven fra Iquique, der ogsaa hedder Thomas, har taget mig til et udsigtspunkt uden for byen, hvor man kunne se flagboejen, hvor en chilensk skonnert sank i det beroemte "Slaget ved Iquique", der var en del af Stillehavskrigen mellem Chile og Peru/Bolivia, hvor Chile blev udvidet betragteligt mod nord, ved at tage land fra deres naboer; Antofagastaomraadet fra Bolivia og Iquiqueomraadet fra Peru. Aarsagen til krigen var de vaerdifulde salpeterforekomster i Atacamaoerkenen. Thomas tog mig ogsaa med til en park med topiske fisk, krokodiller, skildpadder og fire former for lamadyr. Sidst men ikke mindst indeholdt turen et besoeg paa havnen, hvor fiskeaffald tiltraekker soeloever, der ligger paa havnen og soler sig, slosser og spiser fisk. Det var en fantastisk oplevelse at se disse kaemper paa under 2 meters afstand. De er slet ikke bange for mennesker, men man skal passe paa ikke at komme for taet paa, for de kan vaere ret voldsomme. En enkelt gang er det sket, at en person er blevet bidt. Fiskernes efterladenskaber blev ogsaa fortaeret ivrigt af pelikaner og gribbe.

I morgen skal jeg paa en firedages tur til San Pedro de Atacama, der er dette omraade af Chiles helt store atraktion. Priserne er ogsaa derefter, skal jeg hilse og sige, saa der har vaeret meget tvivl om, hvor vidt nogen havde raad til at tage med mig. Resultatet efter mange snakke og undersoegelser er, at Julio tager med mig. Vi proever at goere turen saa billig som muligt ved at faa et lift med hans svigerinde, bo paa hostel frem for hotel osv. Han har faaet lidt penge af sin far, saa det gaar nok :) Jeg har i hvert fald haft en meget billig tur indtil videre, fordi jeg bor og spiser gratis naesten hele tiden... De eneste stoerre udgifter jeg har haft, er flybilletter.

Paa torsdag vender jeg atter snuden mod Santiago. Det bliver dejigt at se Álvaro igen, men jeg kommer til at savne mine mange nye venner i Iquique. Heldigvis har mange af dem fortalt mig, at de kommer til Santiago i Februar, naar studiestart naermer sig, saa maaske ser jeg nogle af dem igen.

Hav det rigtig godt alle sammen! Knus Rie