Sidste dag i vores kaere NZ

Nu er det ved at vaere slut. Det er helt soergeligt. Vi har bare oplevet saa meget, baade paa godt og ondt. F.eks har vi mistet vores USB-stik med 1000 billeder fra Bali. Ja! Det var virkelig ikke saerlig fedt, aerlig talt. Og saa har vi ogsaa faaet det tilbage igen med posten (thank you so much Katie from Rainforest Retreat!!).

New Zealand har virkelig det hele! Jeg ved ikke om jeg ville kunne beskrive det bedre. Her er baade regnskove og gletschere, hvide varme sandstrande med lyseblaat hav, vulkaner og termiske bade, facinerende natur- og dyreliv og facinerende kultur, oede sletter og kaempe bjerge. Her er ikke nogen elefanter. Men det er saa ogsaa det eneste der mangler, tror jeg.



Legesyge soeloever og et soergeligt opslaaet telt

Jeg kan love jer for, at vi havde the time of our life i Abel Tasman nationalpark. Abel Tasman kan naesten ikke beskrives med ord.. Men det kan beskrives med billeder og der ser nogenlunde saadan her ud:



Aaah, ser det ikke bare skoent ud? (Bortset fra den doede fugleedderkop, men det kommer vi til senere.. maaske.)

Martin og jeg noed virkelig godt af at komme lidt vaek fra Kiwi Experience bussen og alle de fordrukne unge mennesker der er i den. Ja, hvis man har taenkt sig at drikke alkhohol 24 timer i doegnet og oeddelaegge aerlige folks nattesoevn, saa er Kiwi Experience ikke noget daarligt valg. Hvis man derimod har taenkt sig at rejse rundt i New Zealand for rent faktisk at se landet og naturen, saa kunne det nok bedre have svaret sig at leje en campervan. Men det goer vi saa bare en anden god gang.



Vi koebte et campingpas, lejede et telt og bookede en kayak. Og saa stak vi af. Altsaa.. Godt nok kun i to dage, men I kan maaske kende eller huske foelelsen af at loebe hjemmefra da man var helt lille. Uuh, saadan havde vi det da vi steg af vandtaxaen og gik ind i skoven. Vi gik 12 udmattende kilometer og da vi var naaet halvvejs hen til campingplasen bukkede Martin under for nutellamads-plageriet. Jeg maatte spise 2 madder. Der skulle jo vaere nok til dagen efter. (Det var der saa ikke, men jeg svaerger hoejt og helligt at det ikke var mig der havde vaeret i krukken!!).



Vi var de sidste der ankom til campingpladsen og vi naaede lige akkurat at slaa teltet op foer det blev moerkt. Ved ikke om det var fordi vi havde travlt eller fordi at ingen af os nogensinde har vaeret spejder men teltet kom altsaa til at se saadan her ud:



Ikke videre imponerende vel? Men det faldt i det mindste ikke sammen. Pludselig slog det os at vi havde glemt at leje liggeunderlag! Og at det blev ned til 5 grader om natten og! at min sovepose kun kan taale 14 grader. Det blev en kold nat paa en haard kold jord. Men vi havde i det mindste hinanden. Og den slikpose jeg havde gemt til senere. Og en daase med ferskner. Det var meget hyggeligt.



Dagen efter satte vi os op i en dobbelkayak og roede ud til Adele Island. Her bor der en soeloevekoloni med en masse nye unger. De laerer at svoemme af deres mor paa kun 3 uger og det faldt meget heldigt sammen med vores visit. De var helt vildt nysgerrige og legesyge. De hoppede op af vandet i bedste delfinstil og bed i vores padler. Somme tider kan moderen endda finde paa at skubbe sin unge op paa en af kayakkerne! Men alle moedrene gruppesov desvaerre.
Det var virkelig fantastisk at opleve. Det var som om at vaere midt i en dokumentarfilm. Det har jeg altid oensket mig.



En vaskeaegte gletscher!!!!

I Franz Josef ligger der en gletscher. Den tog vi et smut op paa. Som vi skrev i vores sidste indlaeg, er der kommet et stort hul i gletcheren saa vi var desvaerre tvunget til at tage en sej helikopter flyvetur derop. Det var eddersejt, det kan overhoved ikke sammenlignes med at flyve i flyvemaskine. Hvis i nogensinde faar en mulighed for at hoppe paa en helikopter, saa goer det! Saa sejt.



Isen er rigtig glat deroppe, saa vi fik saadan nogle pigge som vi skulle spaende paa, under vores stoevler. Jeg var faktisk den eneste der gjorde det rigtigt foerste gang!! Det maa da betyde at jeg skal vaere gletscherguide, ikke? Man foelte sig lidt proffesionel med saadan nogle apperater spendt paa foedderne. Jeg ved tilgengaeld ikke om Martin foelte sig saerlig professionel. Maaske som ninja..



Vi var i gruppe sammen med nogle skoenne unge mennesker fra vores kiwibus og mens guiden hele tiden havde Martin og mig lige i haelene, saa var resten af gruppen, hvad vores guide kaldte for 'den langsomste gruppe der nogensinde har vaeret paa isen'. Det maa vaere toemmermaendende. De lignede nogen der ikke helt vidste hvad de lavede oppe paa en gletscher. Saa er det lidt dumt at betale 1200 kr. for det.
Men alt i alt havde vi en fed dag paa isen! Det er en imponerende verden vi lever i.


The Routeburn Track <3

Den sidste skrivelse omhandler vores dage i Fiordland. New Zealands vildeste, mest uroerte og raa naturomraade. Det har aldrig vaeret bosat. Maori'erne - de foerste mennesker der kom til New Zealand - hang ud der en overgang, men de fandt hurtigt ud af, at naar det er skide koldt og regner over 200 dage om aaret saa er det ikke vaerd at bruge sin tid paa (.. Maaske var det ogsaa fordi, at de ikke var indehavere af uldsokker og sovepose men kun kiwifjer og laendeklaede). De navngav stedet Ata Whenua - "The shadowland", paa grund af de absurd hoeje og stejle klippevaegge der indhylder parken.
Det er det absolut bedste sted at trekke i New Zealand og maaske ogsaa det smukkeste i verden. Det er i hvert fald hvad vi vil kalde det.


Da vi havde koebt proviant ind til 3 dage, mest daasemad og frysetoerrede laekkerier, begav vi os afsted. Turen er 32 km lang og vi havde denne gang koebt sovepladser i hytter. Juhuu. Vi skulle ikke nyde noget af frosne taeer denne gang! Foerste straekning var regnskov. Birketraeer med mos paa, det lignede trolde- og heksetraeer. Vi moedte en spillevende Kea, en sjaelden bjergpapegoeje og en blaa skovdue. Men der var ingen kravl og kryb, ingen edderkopper, myrer, biller eller noget som helst. Kun totalt stilhed og en gang imellem et lille fuglefloejt.


Vi sov foerste nat ved Lake Mckenzie hvor rangeren Evan bor. Jeg blev helt vild med tanken om at man kan bo saadan et sejt sted og kun bruge sin tid paa at passe paa naturen. Soeen ved siden af hytten var groen og blaa. Meget meget smuk. Det er ikke sidste gang jeg besoeger den.
Jeg donerede 20 dollars til Evans Stoatprojekt. Han vil saette faelder op langs ruten. De europaeiske stoat'er spiser alle de oprindelige fugle i omraadet og det ville vaere trist hvis fugle som Kiwi og Tui uddoer.


Dagen efter begav vi os op i bjergene. Det var haardt og flot. Der var den smukkeste udsigt paa toppen af Conical Hill. Man kunne faktisk se helt ud til det Tasmanske Hav.


Denne nat sov vi ved Routeburn Falls hytten. Det var en hyggeligt aften. Der var en konkurrence, hvor man kunne vinde en plade chokolade hvis man kunne identificere 20 forskellige sprog. Vi slog os sammen med en gruppe New Zealandske piger som kunne kende maori sproget. De resterende 19 sprog gaettede Martin og jeg selvfoelgelig. Juhuuu! Vi plejer aldrig at vinde noget! :D Jeg har ellers ihaerdigt forsoegt mig med kit-kat's konkurrence om at vinde en bil. Der er altid en undskyldning for at koebe en kit-kat!
Den naeste dag tog vi os god tid til at gaa den sidste straekning. Skoven paa den anden side af bjergene saa helt anderledes ud. Den lignede naesten en dansk birkeskov og vi fik begge to lidt hjemmeve. De lyseblaa floder broed dog lidt illusionen og vi brugte lang tid ved the Routeburn River paa bare at staa og kigge paa det smukke vand.

Ja. New Zealand er smuk. Rigtig rigtig smuk. Og vi er begge to enige om at det ikke er sidste gang at vi kommer hertil.
I aften gaar turen hen over stillehavet til Guatemala i mellemamerika. KORS for et kulturchok det bliver. Men vi klarer den! Det er trods alt ikke foerste gang vi flyver til et nyt kontinent. Eller sidste gang. :)



Vi kommer til at savne NZ.. Men det er jo ikke et rigtig farvel. Det er blot et paa gensyn.

Kaerlige Soeren Ryge hilsner fra Martin og jeg og husk nu at se hele vores nye album. <3


PS! VI VILLE HAVE OPLOADET BLOGINDLAEGGET I NZ, MEN NU BLIVER DET I GUATEMALA. DERFOR ER DATOEN LIDT GAMMEL I DET.