Minglaba (lokal Accent)

Transporten op til Hsipaw (udtales See-paw") var lidt af oplevelse. Vi kørte nemlig igennem Pyin Oo Lwin, det britiske kolonimagts sommerhus hvorfra de regerede landet om sommeren. Der er drfor mange britiske huse i området, samt britiske haver. Da mange kinesere har flyttet har til (Kina ligger 12 timer væk i bil) er der mange kinesiske templer. Vi besøgte det største, og fik forklaringen på den tykke Buddha, der altid er i kinesiske resrauranter. Alle bliver, ifølge buddhismen, genfødt. Den Buddha man ser oftest har derfor også haft flere liv. Derudover skal det nævnes der i alt har været fire Buddhaer indtil videre. Forskellen mellem den Buddha man ser oftest i forhold til de andre er, at han ikke var født til att blive Buddha, eller den oplyste som titlen betyder, men at han selv opnåede den. Derudover var han også den seneste, og levede i Indien. Den tykke Buddha derimod, levede i Kina og er den næste Buddhas tideligere liv. Den tykke bliver med andre ord, senere genfødt til en ny Buddha. Specielt det faktum at han levede i Kina har gjort ham ekstra speciel for kineserne. Det sjoveste ved templet var, at det var fyldt med kinesiske turister, og at selv den indiske Buddha havde fået skæve, kinesiske øjenhuler, istedet for de klassiske indiske runde.

Vi besøgte også en buddhistisk grotte og national haven, begge dele var rigtigt flot. Begge steder kunne vi konstaterer, at vi var de eneste turister. Det var også med til at gøre oplevelsen speciel. Derudover så vi noget der kunne ligne et ægteskab mellem en kineser og en burmeser finde sted inde i parken. Da vi var der tog de masser af billeder af brudeparret. Kvinden var trommetyk og manden slank, og kom i den lejlighed til at tænke på, at vi indtil videre ikke havde set én eneste overvægtig burmeser. For eskempel i dette brudepar, var det kineseren der så trommetyk ud.

Da vi kørte ud af byen kørte vi først op af bakke og så ned af bakke i et par timer. Jeg kunne derfor ikke rigtig læse i min bog (The Lady And The Peacock), da vejen også svingede hele tiden. Det der kun var nogle kilometer, varede derfor i et par timer. Bakkerne var nemlig så stejle, at vi så flere lasbiler holde ind til siden for at udskifte de nedbrændte bremsere. Derudover så vi flere lastbiler vende om midt på vejen, eftersom at vejen simpelt var for stejl til den. Vi kom heldigvis helskinnede og prop mætte til Hsipaw (udtales Seepaw), eftersom vores værter, igen (gik under "Mandalay") diskede op med nye uforudsete goder, udover de hjemmelavede riskager. De kom nemlig med kinesiske æg/nuddelkager, hvilket smagte rigtig godt. Derudover gav de os specielle hjemmelavede mangoslik lavet af tørret mangoskaller. Det smagte som rigtig god sød lakrids, bare mindre sødt, og se var der ikke engang sukker i.

Når vi ankom til Hsipaw (seepaw) var klokken mange, så vi lagde os bare i sengen og lagde os til at sove. Inden da spurgte vi receptionen for en tur imorgen, og bossen for stedet gav os et kort og tegnede fint ind de forskellige steder der var seværdige. Vi gik også lige op på vore stagterrasse for at kigge ud over den relatit lille by Hsipaw (seepaw). Også selvom der bor 50.000 menesker i byen, var det en lille by da de fleste lever i landsbyerne omkring centrum. Mange tager derfor til Hsipaw (seepaw) for at finde nogle ture ud til de mange landsbyer.

Den følgende dag nød vi en god morgenmad og en gåtur rundt i rismarker og landsbyer. Vi gik nemlig en af de mange forslåede gåture. Undervejs gik vi forbi et kloster og et buddhistisk tempel, samt en masse bøfler og rismarker. Vi gik den samme tur dagen efte, denne gang dog med en guide og to spanske tursiter foran os. Derudover gik vi også til et vandfald og fik en bådtur op og ned den store flod som løb ved siden af byen. Undervejs stoppede vi forbi et par landsbyer.

Inde i landsbyerne havde alle huse hejste Shan flag, da dagen forinden havde været nytårsdag i Shan state. Derudover viste vores lokalfødte guide os hvordan man lavede Shan Nudler. Det var nemlig helt specielt. Først maste de ris om til noget der kunne ligne en stor, hvid, dejklump. Herefter maste de den igennem en maskine, gjorde dejen meget tyndt og i en lang strimmel. De hængte det herefter dne tyndr masse til tørre inden de skar den i skiver, og forvandlede risdejen til tynde ris nudler. Senere smagte vi disse risnnudler som frokost på turen. Det var de bedtse nudler som jeg nogensinde havde smagt.

Vi havde bestilt en todags-tur for de næste to dage, men da Linnea pludselig blev meget syg om morgenen valgte vi at aflyse, hvilket viste sig at være en god idé. Hun havde nemlig 40 i feber resten af dagen og lidt mindre den næste og sidste dag. De sidste to dag ei Hsipaw (seepaw) og hele rejsen faktisk, endte med to dage med læsning og fagbogs-skrivning. Vi tog derfor tilbge til Mandalay med en bevidsthed der allerede var halvt hjemme. Vi tog bussen tilbage til Mandalay hvor vi blev og spilede kort og sov en nat inden vi tog til Bangkok, vores næste og sidste stop inden Danmark.

-Rasmusthecool