Hej blog.

Jeg sidder nu her på vores skønne terasse på vores hytte, og kigger på røde egern med buskede haler, og sorte striper. Dem har vi set en del af, både i downtown Montezuma, og bjergene omkring Montezuma, som vi bor i. Turen ned til byen er ligeledes 30 minutters trav ned af stejle bjerge, med regnskov til begge sider.

Turen herover var ligeledes også en oplevelse. efter flyturen, mødte vi vores chauffus: Felix. En hyggelig indfødt mand, der kørte os op og ned i bjergene. På vejen var der skov, skov, et par få huse, og endnu mere skov. Vi tog en færge, for at komme over på halvøen, hvilket også var en oplevelse. Færgen var et kvarter forsinket, hvilket var meget normalt. Tænk engnang at vi danskere, brokker os over, at DSB er to sekunder forsinket. Med solnedgangen i ryggen, sejlede vi forbi en masse små øer, samt måger og pelikaner. Da vi var ankommet, kom en ny chauffus, og kørte os videre, til vores destination: Montezuma.

Montezuma er lille by, med en masse hyggelige huse, en mega lækker strand, med udsigt til stillehavet. Umiddelbart var der ikke andet end solbrune Costa Ricanere, men hvis man gik rundt på vulkanklipperne på stranden, kunne man se krabber, over det hele. Krabber på størrelse med en tallerken, nogen som mønter, allesammen, med flotte farver. Grøn og rød var specielt udbredt. Vi gik rundt i byen, og nød den den specielle, og spændende natur, overrakset over det kæmpe væld af liv.

Vi håber og håbede på at se kolibrier, tukaner, og dovendyr, men jeg håbede opså på at se øgler, og om mon vi ikke så sådan nogen. Omkring vores pool lever der forskellige slags øgler, hvilke jeg alle sammen har brugt lang tid på at studerer. Vi har dog ikke set en gekko endnu. :(

Om aftenen spiste vi, og spillede kort, inden det største tordenvejr jeg kan huske begyndte. Det varede i timer, og det var helt fantastisk. Fantastisk, at høre bragene, som lød som kanonslag, som blev affyret, overalt omkring os. Bedste oplevelse i Costa Rica indtil videre.

Næste morgen fik vi besøg af Kapuchiner aber, nuttede små aber, der tog frugter fra træerne. Det var en flok på 7-12 stykker, som desværre løb igen da hotelejernes hunde vågnedde. Inden da nåede hele familien, at få et syn, af de hyggelige dyr.

Om formiddagen gik vi en tur til et kendt vandfald, hvor ruten derover var det mest spektakulære. Vi skulle først igennem byen, og gå langs stranden, før vi kunne dreje og gå ind i junglen. Bagefter skulle vi blandt andet krydse en flod ved at hoppe fra sten til sten, bruge reb, og hinanden. Jeg vil oploade et billdede af vandfaldet.

En ting jeg har bemærket er, at rigtig mange cykler, og at ingen af dem har cykelhjelm. Jeg tror det har noget at gøre med den Coste Ricanske mentalitet. Det går som det går, Pura Vida (tag det roligt) burde være deres national motto. En stemning, der har taget i min mor, far og søster, men ikke helt i mig endnu. Jeg bliver stadig for hurtig rastløt, og vil hellere vandre, end at sidde ved poolen.

Vi får se, hvornår stemmning, for has på mig :)
-Rasmusthecool