..på måder, som jeg ikke havde forestillet mig. De sidste uger har været fuldstændig vanvittige.. den turbulente uge midt i november, vendte op og ned på alt.. jeg var på ingen måde klar til at forlade Hongkong. Det her sted rummer så meget..på godt og ondt.

Og heldigvis har jeg ikke fortrudt min beslutning. Denne her familie har lukket mig ind og lukker mig ind, hver eneste dag. De respekterer min lukkede dør og min alene tid. De vil dele og deler deres hverdag med mig. Deres udfordringer og deres humor. Det er edersørme en vanvittig respekt, jeg har mødt og møder.

Mandagen efter det her var sket, hentede Cody og jeg vores ting på uni. Av.. det ramte. Sikke et sted. Jeg havde og har ingen ord, for det jeg så..

Inden alt det her skete havde Cody spurgt, om jeg ville med ud at se Yuen Yuen Institute. Det er et sted, hvor mange Hongkong'eres familiemedlemmer ligger begravet. Igen kommer penge ind i billedet: 20.000 HKD for den billigste plads. Som Cody's veninde sagde. "Du har ikke råd til at købe en lejlighed, når du er i live, og du har nærmest ikke råd til at købe en gravplads".. Det kan vi så lige tænke over. Nå men, imens vi lige gør det, så fik jeg virkelig en masse historie herfra. Det var meget smukt at både se og høre om. Hvordan det hele har skabt og skaber Hongkong i dag.

Den aften handlede jeg ind til for at lave smørrebrød (Hongkong udgave). De har hele tiden sagt, at så længe jeg er glad, er det nok for dem. De vil intet modtage. Som i intet. Men heldigvis er vi jo flere om den beslutning Så jeg fandt rugbrød, grønt og fyld. Det var meget anderledes for dem. Smagen, måden man spiste på (ja, Emma Gad ville få et chok(!) i Hongkong) og bare generelt sammensætningen af mad. De kunne godt lide det, og selv Cody's far spiste sig igennem nogle grøntsager.

Dagen efter tog vi til Big Buddha på Lantau Island. Vi tog den berømte "Cable car" til Buddha'en og kunne derefter gå rundt deroppe. Det var et ret smukt sted, og virkelig et turiststed. Desuden tog vi også bussen til Tai O, som er en fiskerlandsby. Cody's mor fortalte, at den brændte for nogle år siden, og siden den gang har regeringen forsøgt at hjælpe med at genopbygge. Super primitivt. Til gengæld fik jeg bekræftet, hvad Cody's far fortalte mig om kinesere. Da vi snakkede om madkultur, sagde han "En kineser kan lave en ret ud af ethvert dyr". Og jeps. Det må jeg efterhånden give ham ret i. Fælles for det hele er her i Tai O, at det er fyldt med salt og stegt i friture. Og nå ja, så skal det helst være rigtig stærkt.

Om aftenen var vi sammen med Cody's mors familie. De spiser sammen hver fredag. 15 mennesker samlet og et bord. Og snakken går. Hjertevarme. Cody sagde til mig, at forskellen på hendes fars familie og mors er; hendes far er mere stille og "vestelig", mens hendes mors er højlydte og kinesiske. Så sjovt

I torsdags ramte vi Guangzhou på fastlandet. Cody's farmor er vokset op i dette område, og det er også her, hende far har haft sin virksomhed. Samme tidspunkt vi var der, afholdte de international food festival; Jeg kan kun understrege, hvad Cody's far fortalte - en kineser kan virkelig lave et måltid af ethvert dyr. I Guangzhou lærte jeg en masse om kinesisk kultur og historien. Om hvordan det har formet og former menneskerne. Om hvorfor Hongkong'ere ikke(!) vil identificeres med at være kineser.. og denne her er ENORMT vigtig. Vi gik en del nogle af dagene, og Cody fortalte, at hun aldrig havde oplevet hendes far gå så meget.. hvorefter hun så siger "ta' det som et kompliment. Det er fordi, han nyder, du er her". Så sødt. Og mega sjovt.. når de er trætte, er jeg varmet op.

Cody's mor er begyndt at gå med mig indimellem, når hun har fri i weekenderne. Hun elsker at være ude, men hverken Cody eller hendes mand gider den friske luft.. Så får vi gået og snakket lidt. Enormt hyggeligt. Og så er de begyndt at efterspørge friske, rå grøntsager, fordi de faktisk synes, at det smagte godt.. jojo, kulturændringer kan også gå den anden vej.

Jeg elsker, at min intuition fortalte mig, at jeg skulle blive. At jeg var og er så fast besluttet på, at det ikke kun var og er Hongkong.

Til jer, der kender til antropologi, Marcel Mauss og reciprocity. Kinesisk kultur. Så er det præcis det, jeg oplever nu. Vanvittigt. Smukt og fuldstændig fantastisk.

Jeg håber, at I har det godt, og at I kan begynde at mærke julestemningen i DK. Det har jo været første søndag i advent, og selvom de ikke fejrer julen her, som vi gør, så har jeg fundet fire adventsgaver til Cody's forældre her i December. Cody er taget til Shanghai med en lokal veninde i 10 dage fra i dag og det første hendes forældre siger, da hun spørger, om det er ok: "sig til Nanna, at hun ikke skal finde et andet sted at bo imens". Hjerterum. Wow.. der er hjerterum...