Profile
Blog
Photos
Videos
Efter en ikke planlagt overnatning i Frankfurt, nød vi en 12,5 timers flyvetur fredag, med free food and drinks ombord (ren luksus). Nanna lagde godt ud med at falde i søvn i flyet fra Frankfurt, inden det overhovedet var lettet, hvad gør man ikke for at få sine 10 timers søvn :-)
Fra Madrid til Panama gik alt som smurt - dog havde vi de første 5 timer fire børn i nakken, der syntes det var sjovt at holde brydekamp, melodigrandprix og trommekonkurrence, alt på samme tid. I mens sad forældrene bagerst i flyet (læs: 30 meter væk) og nød stilheden. Men nok om det.. ;-)
Panama City er KÆMPE stor og til vores forundring er det en by der rummer både rigdom, fattigdom, nyt og gammelt, alt i samme by, side om side. Det er ret fascinerende..
I dag (lørdag) er vores første hele dag i byen og vi har præsteret at se de tre "vigtigste" ting i Panama City (dette ifølge Lonely Planet). Det indebærer; besøg til Panama Kanalen, Panama Viejo (gamle ruiner midt i storbyen) samt Casco Viejo som er den gamle bydel lidt uden for alle de nye og store skyskrabere, og som tilfældigvis også er her vi bor!
Gode venner hjemmefra havde sørget for en dejlig overraskelse i form af skipper-piber og lommepenge. Derfor var det oplagt at drage til Panama Kanalen for at råbe efter de mange tons tunge skibe. Og som en rigtig kaptajn foregår det med en skipper pibe i munden!
Lunas Castle (vores Hostel) er kanon, dog er vi de heldige vindere af et lille kammer, UDEN vinduer og UDEN aircondition men kun med en lille blæser, så her er cirka 30 grader, og ulideligt at sove :-)
Men de gratis pandekager med banan og sirup er lige i øjet, kaffen smager godt og personalet er meget flinke...
Panama City får 4 ud af 6 stjerner.
Mandag tager vi et smut til paradis (Bocas del Toro) hvor et eventyr under vand venter spændt på os, der skal nemlig tages dykkercertifikat..
Hav det rigtigt godt i Danmark.
- comments
Gunnel God fornøjelse under vandoverfladen i morgen - glæder os til at høre om oplevelsen. Tinderbox har haft succes i Odense og der har været masser af glade mennesker gennem byen - skønt for Odense. Om nogle dage søger sig varmen og solskinnet til Fyn og jeg glæder mig meget. Ha det godt der ovre
Lotte Sommer Dejligt at høre, i er godt fremme og allerede har oplevet en masse! Så hyggeligt at kunne følge jer her på bloggen :D Ha' det rigtig godt, nyd det og nyd hinanden!