Byen Rio Dulce gav os en varm og våd velkomst.. Ikke fordi Rio Dulce ligger ud til Guatamalas største sø, Lake De Izabel. Ikke fordi søen ender ud i en flod, El Golfete, og videre i en mindre flod, Rio Dulce, der løber ud til det Caribiske hav. Men fordi da vi ankom begyndte det at smådryppe, da vi ledte efter et hotel begyndte det at regne, men da vi skulle til vores hotel med båd, begyndte et skybrud som ingen ende ville tage. Så siddende i båden uden tag (tilfældigt med to danske medicinstuderende fra KU), kunne vi nyde at være fuldstændig plaskvåde mens lyn og torden buldrede afsted i horisonten.
Turen blev egentligt planlagt ret spontant, da vi over morgenmaden diskuterede hvor vi skulle hen og hvad vi gerne ville opleve. Egentligt var planen at blive i Copán nogle dage, men en time senere sad vi i bussen på vej til Guatamalas grænse - en bus beregnet til 14 mennesker, men som pludseligt fik plads til 26!
Så med ødelagte knæskaller og svedige kroppe kravlede vi over grænsen og direkte ind i en bus mod byen Chiquimula, som skulle fungere som et videre springbræt.
I Chiquimula havde vi en times ventetid som blev brugt på deres lokale marked, der solgte alt fra springknive og myggespray, til hele friturestegte fisk og de lækreste røde tomater.
Velankommet til Rio Dulce tog vi en Tuc-Tuc til et forudbestemt hotel, der viste sig at ligge 100 meter fra hvor vi steg på. De 5 kr chaufføren bad om, kunne vi dog ikke argumentere mod, og så blev vi heller ikke våde af regnen!
Hotellet var desværre fyldt, men hurtigt blev der ringet rundt og 10 min efter at have bestilt en øl, sad vi den lille båd på vej til et andet hotel. Og hvilket hotel!
Hotellet er beliggende et stykke fra byen, men helt ude i junglen. Det er bygget på træpæle, da de bungalower vi sover i, ligger ude på vandet omgivet af træer. Vi går rundt på broer mellem reception/restaurant, toilettet og vores værelse. En helt speciel og fed oplevelse!
Natten var meget urolig for Nannas vedkommende da torden og buldren var præcis over os. Regnen på bliktaget lød som tusind trommeslagere der alle ville give en solo på samme tid. Joachim derimod sov som en sten!
Veludhvilet (50 % af os) næste dag, besluttede vi os for at tage bussen til et sted 25 km væk, der er kendt for deres lille lokale badeområde.
Finca El Paraiso er et sted hvor varme kilder opvarmet af underliggende vulkaner mødes med en kolde flod fra bjerget og her danner en utrolig oplevelse af at svømme fra koldt til varmt vand.
De varme kilder danner et vandfald ned i floden, hvor dampen, træerne, lyset og stenene danner nogle utroligt flotte rammer.
Man skulle ikke tro at vandet, der løber gennem området kunne være varmt nok til at opvarme floden, men vandet der kom ned fra vandfaldet var omkring 50 grader varmt og dannede denne damp-agtige kulisse, der var utroligt smuk!
I morgen drager vi nordpå ad Rio Dulce for (forhåbentligt) at ende i Livingstón..
At bo så langt inde i junglen at eneste udvej er at tage en båd fra hotellet har været en oplevelse - dog føler man sig også en del indespærret og fanget af ikke spontant at kunne drage herfra!
Hav det rigtigt godt - vi nyder livet og håber i gør det samme! :-)