Profile
Blog
Photos
Videos
I dag skulle vi videre til Darwin. Vores fly gik 12:45 så vi ville prøve at tage en bus derud ved 9-tiden. Det eneste problem var bare at der ikke gik nogle busser derud. Så vi fik fat i en taxa i stedet. I lufthavnen blev i så sat af ved indenrigs terminalen. Her ventede vi så i en lille times tid indtil det blev sagt over højtalerne at vores fly gik fra den internationale terminal. Så på med kæmpetaskerne og så ud i de 34 graders varme. Det var kun omkring 4-500 meter derover, men det føltes meget længere.
Henne i den rigtige terminal kunne vi så endelig tjekke ind. Hun spurgte om vi havde nogle farlige ting i vores tasker, så jeg spurgte om det var okay at have en gasflaske med. Det var det, så gnu fandt også spritten til trangiaen frem. Derfor spurgte de om vi havde en spritbrænder. Det havde vi og den kunne vi heller ikke tage med. vi måtte heller ikke have tændstikker eller lightere med. I vores store bagage altså :l
Da vi så havde fået alt "farligt" ud af vores tasker skulle de vejes. Min vejede 4 kg for meget, og overvægtsprisen er 15 dollar pr kg! Så jeg begyndte at pakke min taske ud igen. Jeg tog to trøjer, mit håndklæde og vores New Zealand bøger ud. Så var den nede på 20 kg :S
Herefter gik vi op til vores gate, hvor vi så ventede igen. To timer senere kunne vi endelig boarde vores fly.
Flyveturen gik godt. Lige bortset fra at den irriterende unge der altid skal være ombord på et fly, sad lige foran os. Heldigvis var det kun en kort tur på små tre timer. Ingenting i forhold til den tur vi havde herned.
Da vi havde fået vores ting, fandt vi en shuttlebus som kørte os lige til hostlet. Dejligt. Efter tjek ind gik vi ned og købte ind til frokost, og tilbage på hostlet røg vi lige i poolen. Til vores skuffelse var vandet deri nok varmere end luften. Så ikke ligefrem forfriskende. Heldigvis begyndte det at regne, kort efter. Det var meget rart.
Vi valgte at droppe aftensmaden og i stedet spise den frokost vi havde købt ind men aldrig spist. Så vi gemmer vores HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG til i morgen :D
Herefter gik vi bare til værelset og slappede af.
- comments
bettina Sikke en tur. Nu har i ikke andet som bliver gammel imens i rejser rundt og som så skal smides ud når i skal flyve. Den brænder var jo ok da i tog afsted fra DK - men er blevet gammel i mellemtiden...sikke noget :-) Nå I må ud og finde en ny brænder hvis i altså bruger det når i er på vandretur...... og det lyder jo på din fb at det er oki hvis den er helt ny. Husk og gemme kvitteringen som bevis på at den er ny.
Tobias tror vi ser på hvad en gasbrænder koster i stedet.. .så kan vi nemlig også have den med videre :P