Profile
Blog
Photos
Videos
Nu uden sygdom. Da jeg vågnede op havde jeg stadig lidt ondt i hovedet, men min feber var væk. Og hovedpinen forsvandt da også i takt med at mit hoved fik mad og vand :)
I dag skulle vi videre til Cairns som er det sidste stop på østkysten. Vores bus kørte klokken 11 og vi skulle tjekke ud klokken 10. så det passede meget godt. Det eneste minus var at James efter at have lånt min iPod havde afleveret den tilbage ved at ligge den på mit lagen. Intetanende havde jeg krøllet alle mine lagner sammen og smidt dem til vask. Da det gik op for mig hvor min iPod var, fandt jeg den så i vaskemaskinen som næsten var færdig. Flot Tobias. Men James lovede at han nok skulle give et tilskud til en ny, da det lidt var vores begges fejl.
Nå men selvom det stadig var morgen var der stadig 100 grader varmt og mindst ligeså fugtigt. Så den lille 200 meters gåtur trak ikke tårer, men sved i stedet. Derudover skulle vi vente længere på en forsinket bus, og da den endelig var kommet, en irriterede langsom buschauffør. Men da vi endelig kom ind i bussen gik det fint nok. Vi havde rigeligt plads hvor jeg sad, så vi fik sovet lidt.
3 timer senere var vi så i Cairns. Vi gik i en 5-10 minutters tid til vores hostel, fik tjekket ind og kom så op på vores dejlige airconditionerede værelser. Derefter hoppede vi i poolen, hvorefter vi fik os noget aftensmad. Om aftenen var der happy hour i baren så det kunne vi da ikke lade vores næse gå forbi. På hostelets natklub (ja natklub) mødte jeg Patty, som er en amerikaner som vi mødte helt tilbage i Newcastle. Det var ret underligt. Men vi blev så også væk fra hinanden igen. Men nu ved vi at hun er her.
Senere på værelset tror jeg det var ret heldigt for os at vi kunne fylde et helt værelser. For vi var ret fulde og larmende i i hvert fald en times tid inden vi gik i seng xD
- comments