Profile
Blog
Photos
Videos
Vi pakkede vores ting sammen og tog det hele op til hytten inden vi spise morgenmad. Vi kom afsted omkring klokken 10, da der var lidt ophør i regnen. Turen var heldigvis i det mindst hårde terræn, så det opvejede lidt det dårlige vejr.
Jeg havde pakket mit kamera og min telefon ned i to dry-bags bare for at være sikker, så der er ikke nogle billeder fra den vandretur. Selvom det regnede det meste af tiden, var det faktisk ikke så slemt som vi frygtede. Hverken med hensyn til vind eller regn. Heldige os.
Da vi kom til byen, havde ingen af os rigtig lyst til at sove i telt, som ellers planlagt, så vi gik ind på et hotel, som reklamerede med 'backpacker værelser' og var heldige at de havde plads til os. Det kunne ikke passe bedre. Da vi havde fået et bad og hængt tøj og telt til tørre, gik vi ud for at få noget mad på hotellets restaurant. Desværre åbnede den først klokken 6 så vi var nødt til at sætte os i baren med en øl i stedet. Stakkels os. Herfra kunne vi sidde og kigge ud på vejret, og se det blive værre og værre. Heldige os at vi kom afsted tidligt.
Efter en dejlig burger til aftensmad, smuttede vi tilbage til værelserne og gik i seng. Dejligt med en rigtig seng igen. Så godt ligger man heller ikke i et telt.
- comments