Profile
Blog
Photos
Videos
Det havde regnet hele natten, inklusiv lidt i vores telt. Heldigvis stilnede det af, og da vi havde spist morgenmad og drog afsted, var det næsten tørt.
Første del af dagen var den nemmeste. Vi gik langs floden op mod mod de to vulkaner. Meget at ruten var endda på en hævet sti af planker. Dejligt let. I hvert fald til at starte med. Efter en times tid kom vi nemlig til dagens første høje stigning, på cirka 300 meter. I en sky. I regnvejr. Men heller ikke det skulle slå os ud. Vi klarede det helt op til toppen af stigningen, som også er hvorfra an klatrer den 2287 meter høje vulkan. Og trods diverse advarselsskilte og det faktum at der ingen sti er derop, skulle vi da op på den vulkan. Den er jo med i ringenes herre!
Turen derop blev gradvist hårdere. De første 100 meter var der en sti, men herefter kunne man kun følge folks fodspor. Så blev hele vulkanen indhyllet i en masse skyer, så vi kunne kun se 5-10 meter frem for os. Heldigvis var der jo kun en vej, og det var op. Det blev stejlere og stejlere, og koldere og koldere. Men lidt under 3 timer senere, stod vi, trætte og våde på toppen af Mt Doom. Godt nok kunne vi ikke se en skid, men der var enkelte øjeblikke hvor det klarede lidt op, og vi fik os nogle billede. Fed oplevelse. Nogle steder var vulkanen varm, så man kunne varme sine kolde hænder på stenene. Ret sejt. Vejen ned gik en del hurtigere. På et tidspunkt så hurtigt at jeg fik for meget fart på. Jeg slog en kolbøtte på det 45 grader vulkanstensbeklædte bjerg, og så kom jeg heldigvis på benene igen. Det kunne have gået meget galt. Jeg slap dog med en bule i hovedet og en ridse i min nye dejlige jakke. Resten af turen ned tog jeg det lidt langsommere, og jo længere vi kom ned jo mere planede det også ud. Vi klarede det til tops og tilbage igen, på lidt over 4 timer. Det skulle have taget 3½ ifølge skiltene, men vi tog det lidt med ro.
Desværre var dagen slet ikke ovre. På mad taskerne igen og så videre. På det (dårlige) kort vi havde, så resten af ruten ret let ud. Det var den ikke. Især ikke når man lige har besteget en vulkan. Vi fik med nød og næppe kæmpet os over de sidste bjergrygge, forbi de dampende kilder, og ned i dalen på den anden side. Her føltes det som om det tog for evigt at komme frem til hytten, og vi var lige ved at finde telefonen frem for at tjekke på gps'en om vi nu var gået rigtigt. Klokken 8 så vi dog det dejlige syn af hytten. Vi slog vores telt op, kastede noget aftensmad indenbords, og gik så i seng. Virkelig lang og hård dag. Men mega fedt :D
- comments