Profile
Blog
Photos
Videos
Efter den dejlig morgenmad, hoppede vi på bussen og så var det afsted. Det eneste stop vi havde var ved de grotter vi selv var ude at gå ved i går. Så dem kendte vi.
Da vi kom frem til Rotorua, begyndte der alt lugte af rådne æg. Det er fordi der er fyldt med geysere og svovlsøer i byen.
Efter vi havde tjekket ind spiste vi noget frokost, og så kørte vores chauffør de fleste fra bussen, ud til et fåreshow. Rigtig newzealandsk. Vi lærte lidt om de forskellige slags får der var, vi så et blive klippet og en masse andet. Ret sjovt faktisk. Og vi fik over halv pris fordi vi var med KIWI-experience.
Efter det blev vi kørt tilbage, hvor vi lå og slappede af. Og alle undtagen mig tog sig en morfar. Igen. Vi skal ikke tænke på aftensmad i dag, for vi har booket os på en maori-tur hvor der også er mad. Det er en tur ud til en kunstig landsby hvor vi kommer til at opleve hvordan maorierne levede, hvad de lavede og hvordan. Og så er der meget dejlig mad til sidst.
Da vi kom derud lidt over 7, skulle vi først have danset en slags velkomsthilsen for os. Derpå skulle vores, af buschaufførerne udvalgte, høvdinge give hånd og hilse byens høvding, og først da kunne vi komme ind. Inde i byen kunne man gå rundt til de forskellige huse og se hvordan forskellige ting gik til. Helt som lejre forsøgscenter.
Vi lærte blandt andet et spil de spillede, og også hvordan man danser deres 'haka' som er deres traditionelle krigsdans der danses for at skræmme modstandere væk. Eller det vil sige vi lærte den version som deres Rugby-hold laver inden hver kamp. Men stadig ret sejt.
Herefter kom vi ind i deres store forsamlingshus, hvor vi så nogle optrædener, med dans, sang og musik, og så så vi dem også opføre den rigtige 'haka'. Og så til maden. Den var blevet tilberedt i en kæmpe jordovn, og bestod af, kylling, lam, muslinger, fisk, kartofler, og meget mere. Og dejlig kage til dessert.
Da vi havde spist så meget at vi stort set ikke kunne gå, var der en lille afskedsceremoni, hvorefter vi alle gik mod busserne og kørt tilbage til vores hostler.
Efter den fede oplevelse, og med virkelig fyldte maver, trillede vi stortset lige i seng. Og vi skal ikke tidligt op i morgen, da vi har booket nogle dage her :D
- comments
bettina Det lyder godt nok spændende. Sikke en oplevelse. Knus