Bussen kørte klokken 7.30 så vi skulle rimeligt tidligt op og så ellers afsted mod Waitomo. Udover et kaffestop holdt vi ind ved nogle gamle guldminer. Her gik vi en lille tur langs og over en flod, og så ellers tilbage gennem nogle gamle mineskakter. I mørket så vi nogle "glowworms" i loftet, som bare ligner nogle små blå lysende pletter i loftet.

Sidste stop inden Waitomo var et supermarked, så vi kunne købe ind til aftensmad, morgenmad og frokost. Altså er det endnu en lille by vi skal til.

Fremme ved hostlet viste det sig at de kun havde 4 personers værelser, så jeg havnede på værelse med nogle briter fra vores bus. Det kunne være værre.

Ikke lang tid efter faldt alle de andre i søvn. Så jeg tog mig ipod og gik mig en tur. Vi havde snakket om at vi ville gå os en tur, så jeg gik op til turistinformationen for at finde en rute vi kunne gå. Jeg fandt en som førte ud til nogle grotter, hvor vi kunne se glowworms. BONUS.

Da jeg kom tilbage var de andre vågnet og glade for at høre at jeg havde fundet os en rute. Så vi slappede lidt mere af, spiste aftensmad, og tog afsted. Vi gik en time før solnedgang, da man sjovt nok kun kan se ormene når det er mørkt. Vi kom frem til den sidste del af ruten i det helt rigtige øjeblik. Da vi gik ind i dalen som omgiver floden, begyndte vi nemlig at kunne se små blå pletter hist og her på klippevæggene. Der var flere og flere jo længere vi gik, og jeg fik da også taget nogle gode billeder af dem.

På ruten gik vi igennem, 3 mindre grotter som også var godt fyldt med ormene. Rigtig fed tur. På vej tilbage sad vi lige på parkeringspladsen ved grotterne, og kiggede stjerne. Der er jo ingen storby, til at lyse himlen op her.

Nu kom ulempen ved vores tur så bare. Vi skulle gå i en times tid over marker og gennem indhegninger med køer. Vi havde taget lygter med, men det var stadig ret mørk. Og køerne ret uhyggeligt. I en af indhegningerne stod en tyr alene. Åbenbart isoleret fra flokken. Desværre stod den så lige hvor vi skulle krydse hegnet. Vi prøvede at gå samlet langs hegnet, men den begyndte bare at puste sig op, stirre på os og pruste. Det fik vores puls godt op at gøre, men heldigvis endte den med at stikke af, hvorefter vi skyndte os om på den anden side af hegnet.

Tilbage ved hostlet fik vi os lige en øl på baren, og så gik vi i seng. I morgen skal vi videre til Rotorua som de siger er den mest besøgte byer på nordøen.