Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen.
Status pt er at jeg sidder på et lille hostel i byen Siem Reap, som er nærmeste by (4-5 km) ved Angkor Wat.
Siden sidst har vi været mere rundt i Koh Kong området og lave interviews og observationer. De sidste par dage var bare mig selv og Sopheak, den Cambodianske studerende. Det var meget sjovt og lærerigt selv at stå for interviews, og noget vi også kommer til de næste gang vi kommer dertil i September og Oktober. Kom også lige ud og løbe en tur igen, det trak en del øjne, jeg troede først at det kun var fordi de ikke gør så meget i motion her, nok mest pga varmen. Men så løb jeg ind i noget som lignede en begynder løbe gruppe, det havde jeg ikke lige regnet med.
Søndag var så vores fridag dernede, og jeg startede dagen med at slentre ned til et tour-bureau for at høre om der var nogle ture der skulle afsted som jeg kunne hoppe med på. Det vidste sig at en anden solo rejsende lige havde været og spørge om det samme, så ham fik de fat i igen og så kom vi afsted. Det blev til en lille times bådtur efterfulgt af en god times trekking, inden vi ankom til et smukt lille vandfald med dybde nok til at svømme lidt rundt. Det nåede jeg desværre kun at nyde en halv times tid, hvor jeg opdagede at selvom man godt er helt klar over at de sten er vildt glatte, så kan man alligevel godt falde. Jeg var så lidt uheldig, eller heldig?, at jeg ramte klippevæggen med hovedet, efter at have landet på knæene først. Det blødte lidt, og så får man jo lige et shok og når at tænke over at man er midt i junglen og nok et par timer fra bare en lille klinik. Meeeen slemt var det ikke, og det stoppede hurtigt. Guiden hjalp også lgie med at finde noget plante han kunne snitte i og putte på, nok noget antiseptisk. Vi spiste vores frokost der og soppede lidt forsigtigt (guiderne holdt godt øje med mig!). Vi kom tilbage til byen, og jeg var lige ved at tænke at det nok var fint og det ville være at overreagere at smutte på klinikken. Men jeg har jo forsikring, og tænkte jeg ville få lidt skældud hjemmefra hvis jeg ikke tog det seriøst :-).
På den lille lokale klinik fik de så renset det, og klippet en lille plet, før de faktisk vurdere jeg skulle have en enkelt syning og penicillin i et par dage.
Det resulterede desuden i et smart look, så jeg smuttede lige ned på markedet og fandt mig en billig hat…
Tirsdag stod det på køretur tilbage til Phnom Pehn. Her brugte jeg en dags tid på et fint hostel med pool og fedt fællesområde, hvor jeg fik snakket med nogle interessante folk fra rundt omkring i verden. Onsdag fik jeg også min første massage herude, jeg har været lidt nervøs for at vælge et tvivlsomt sted… Men dette var hos en organisation som lærer blinde at give massage, og det var sådan en ret klassisk massage (i modsætning til det med olier), så det gjorde av og av, men sikkert godt, håber jeg…
Efter at have rodet lidt rundt i forskellige rejsemuligheder, og hele tiden støde på at bussen var udsolgt og nu havde hostel heller ikke mere plads osv. så endte jeg med at tage en nattebus til Siem Reap. Var kun lidt nervøs, da de har et lille rygte for at være de busser med højest ulykkesrate. Men jeg var meget træt efter en lang efter på hostel dagen før, så jeg kunne godt sove på trods af hullede veje, en sengeplads på omkring 160 cm, en bredde som måske lgie præcis passede til mine skuldre og en aircondition indstilling som gjorde jeg frøs det meste af vejen.
Men nu er jeg så her i Siem Reap og glæder mig helt vildt til at komme ud og se Angkor Wat i morgen (5km), og måske også lørdag. Det ved at leje en cykel eller mountainbike for 2-3$ per dag, og så komme afsted tidligt (de åbner kl 5.) og blive til sent. Hvis man vil se alt skal man nok i bruge to-tre dage, men de 'vigtigste' kan man nok nå på en dag. Ellers er her også masser af afslappede backpacker typer, nogle markeder som jeg har været rundt og kigge på i dag og byen er generelt ret hyggelig. Selvfølgelig mange turister, men synes ikke det er så slemt. Har været rigtig dejligt at kunne tøffe rundt på en cykel for første gang i en måned, og glæder mig mig som sagt til en lang dag i morgen, håber bare der ikke bliver et konstant pres af turister over det hele, det kunne være helt specielt hvis man kunne få lov at gå på opdagelse alene, i Tomb Raider/Idiana jones stil.
Det er skønt med et par ekstra fridage, så lækkert jeg har fået tid til at komme her.
Håber i alle sammen har det godt,
/Peter
- comments
Poul Martin God tur til Angkor Wat - Indiana Peter!