Nau mai, haere mai ki, Aotearoa = Velkommen til New Zealand på maori.

Og en velkomst fik jeg i hvert fald, men masser af regn og blæst, nu når man er blevet så vant til de omkring 25 grader og fuld sol, som dagene er af de fleste i Sydney.

Jeg landede i Wellington sent i fredags, og blev hentet af Mikkel i lufthavnen. Han har lejet en bil vi skal køre rundt i for at få set mest muligt. Vi var i Wellington til i går eftermiddags, og "landede" her i Palmerston North 2 timer efter køreturen fra Wellington. Mikkel bor på campus på Massey University i et slags bofællesskab hvor der er 6 enkeltværelser. Dertil er der fælles køkken, bad og toilet, og et opholdsrum med TV. Det er udmærket, men ligger godt nok på noget af en ødemark ude i ingenting. Så kan godt forstå at tiden nogengange står lidt stille, men med studiet at gå op i, og alle de oplevelser der står og venter på en, er det lige til at klare.

I Wellington boede vi i et hus, et såkaldt "home-stay". Det var noget af en oplevelse. Huset lå på et bjerg med en af de flotteste udsigter man kan forestille sig, hvor man skulle køre af en rigtig smal bjergvej for at komme dertil. Dertil var der udendørs hot-tub vi benyttede os af lørdag aften, og ellers en rigtig hyggelig atmosfære. Til dem af jer der har set Ringenes Herre, så syntes jeg faktisk huset mindede lidt om et Hobbit-hus, med de runde vinduer og små afkroge. Ellers også er det noget jeg forestiller mig, når nu jeg ved at jeg er i "Ringenes-Herre-land"...

Lørdag gik med at være på New Zealands Nationalmuseum, Te Papa. Det var et kæmpestort museum, og enormt flot. Vi så et blåhvaleskelet, og verdens største blæksprutte (den var godt nok konserveret, men alligevel!). Dertil fik vi set en masse andet om New Zealands historie. New Zealand var oprindeligt befolket af maori'er, før englænderne opdagede landet og koloniserede det. I løbet af de seneste århundrede er skovene i New Zealand blevet reduceret kraftigt på grund af øget landbrug, og det skaber en reduceret biodiversitet i landet, på grund af at man fjerner skov, som ikke alene indeholder en masse plantearter, men som også huser en masse forskellige dyrearter. Derfor er det helt ufatteligt svært at forstå, at man har kunnet få sig selv til at fælde så meget skov i så flot et land. Men det er jo desværre sådan, at menneskeheden i stigene grad er med til at ødelægge denne fantastiske verden vi lever i. Så spis mindre kød så der ikke behøver være så meget landbrug, og tænk over forbruget i dagligdagen, så vi kan prøve at reducere følgevirkningerne af det.

Søndag var vi ude at mountain-bike i bjergene- det var virkelig ægte mountain-biking! Det havde regnet kraftigt om natten, så det var ret glat i bjergene, og det var vanvittigt hårdt da vi skulle cykle op til det øverste sted af bjergvæggen. Det var helt vildt fedt at prøve at cykle igennem mudder/sten/skov i et helt andet klima. Man følte lidt til tider at man faktisk var i en regnskov. Det var jo første gang jeg prøvede at mountain-bike, så det lykkedes mig faktisk at glide på cyklen og falde ud over kanten. Heldigvis blev jeg reddet af en tree-fern (bregne) på vejen ned af skråningen, så jeg var helt uskadt og klar til at cykle videre med det samme ;)

Efterfølgende tog vi tilbage og fik os et bad og fik pakket kufferterne sammen, tog et smut forbi Wellington by igen, og kørte ellers op nordpå til Palmerston North.

Nu skal vi på onsdag til Tongariro som er et nationalparksområde hvor vi skal gå en tur en af dagene på omkring 20 kilometer- og det siges af den tur vi skal gå er en af de smukkeste 10 i hele verden, så det kan jeg næsten slet ikke vente til. Natur er noget New Zealand indtil videre har budt på. Og jeg har slet, slet ikke fået set nok endnu...

//Philip