Man skal jo overskride nogle grænser når man rejser om på den anden side af jorden, og det må man i hvert fald sige at jeg fik gjort i løbet af hele dagen i går!

11 af os danskere der er hernede for at studere, havde for en måned siden købt et værdibevis til en dagstur med rapelling i Blue Mountains. Vi gav kun 99 dollars for det pr stk., og det har virkelig været en af de bedre investeringer siden jeg drog den lange vej til Sydney.

Blue Mountains ligger en halvanden times kørsel fra Sydney. Det er et kæmpestort bjergområde, der faktisk også er på Unescos liste over verdens kulturarv (ligesom Sydneys operahus blandt andet også er). Det er et virkelig flot område, der også inkluderer Three Sisters; tre toppe af bjerge, der sidder sammen. Rigtig flot. Vi nåede ikke at se så meget af hele det store område, men en oplevelse fik vi i hvert fald.

Vi havde 5 abseils som det hedder (det vil sige 5 nedstigninger) der variede imellem 20-45 meter. Jeg vil sige at det første abseil var det værste. Det var virkelig grænseoverskridende at læne sig ud over en bjergside, og vide at det eneste der holdt en fra at falde direkte mod jorden var et reb med en diameter på omkring 1-1.5 cm. Man følte i hvert fald at man var i live, og jeg kan love jer for at adrenalinen pumpede derudaf, både før og efter hvert eneste abseil. Herefter gik vi langs bjerget bundet til en sikkerhedsline, hvor vi nåede en kæmpe klippe, der ligesom var flækket i to dele. Her skulle vi så kravle igennem revnen, for til sidst at fire os ned hvor vi dinglede frit i luften til det næste abseil vi skulle udføre. Før det sad vi der sad bagerst i revnen og kunne kigge direkte ned mod afgrunden mellem benene imens vi sad og spiste vores sandwich. Det var ret surrealistisk, men også en kæmpe stor oplevelse!

Det sidste abseil af dem alle var det flotteste, men samtidig også det lidt mere uhyggelige af slagsen. Det viste sig nemlig at nr. 4 og 5 (som (heldigvis!) var et australsk par) sad fast på midvejen ned af bjergsiden!! Og selvfølgelig skulle Ida og jeg være de næste efter dem, så vi nåede at blive godt og grundigt nervøse for det, især når man skal 45 m ned, og den eneste mulighed der var for at komme ned var på denne måde! Men alt gik godt, og det var så flot! Til sidst skulle vi gå en time tilbage mod bilen, igennem en regnskov. Det var ved at blive mørkt, og begyndt at småregne, men det var ellers rigtig flot også! Vi gik forbi en slags hule i tusmørket, hvor der var efterladte ting. Det var lidt uhyggeligt, da det virkede lidt som om der var nogle der bare var blevet efterladt!

Da vi endelig nåede tilbage omkring kl 18, var vi allerede 2 timer forsinkede pga. det der skete det sidste sted vi rappellede. Derfor havde bureauet med de 4 guider ringet til et pizzaria, hvor de kørte ind og hentede pizza vi sad og spiste i bussen på vej hjem. Efterfølgende kørte de forbi en bottle shop og købte en kasse øl, så udover den kæmpe oplevelse vi i forvejen havde fået, så fik vi også mad og drikke på vej hjem i bussen. Det var rigtig hyggeligt!

Alt i alt var det en oplevelse jeg aldrig vil glemme, og I kan se flere billeder i fotoalbummet.

Udover det er der ikke sket så meget den forgangne uge. Kun at skolen er lidt småkedelig, og at der er mange ting man skal lave, men det er godt nok lidt svært at tage sig sammen til skolen når man ved der venter endnu flere spændende oplevelser forude!

//Philip